Fysik

Definitionen på tid

09. oktober 2007 af equinoxe (Slettet)
Hej

Hvordan opfattes tid egentligt?

Jeg syntes at have hørt et sted, at man opfatter tid som bølger, men det virker nok lidt mærkeligt?

Er der nogle der ved om tid overhovedet defineres som noget fysisk?

Eller er det bare et begreb mennesket har opfundet, for at have faste rutiner?

Brugbart svar (0)

Svar #1
09. oktober 2007 af Hindsborg (Slettet)

uddrag fra leksikon:

tid:
Enheden for tid er sekundet.
Et sekund er varigheden af 9 192 631 770 perioder af strålingen af cæsium-133 atomet ved overgang mellem grundtilstandens to hyperfinstruktur-niveauer. Et sekund er 1/31557600 del af et år (juliansk år).


Brugbart svar (0)

Svar #2
09. oktober 2007 af blackduck (Slettet)

Både og, wikipedia beskriver det meget fint:
http://en.wikipedia.org/wiki/Time

Du behøver kun læse indledningen...

Brugbart svar (0)

Svar #3
09. oktober 2007 af akadina (Slettet)

Einstein beskrev tiden som relativ. Hvis vi bevæger os i en meget høj hastighed (fx i et rumskib) går tiden langsommere. Hvis man kommer tæt på lysets hastighed går tiden næsten i stå.

Brugbart svar (0)

Svar #4
09. oktober 2007 af Dr. MolBio (Slettet)

#3: Hvor høj hastighed/fart "bevæger" vi os så med hvis tiden er defineret som i #1? Og hvor bevæger vi os hen?

Tid er noget besværligt noget...

Brugbart svar (0)

Svar #5
10. oktober 2007 af Riemann

#4
Vi er i hvile i forholdet til kilden der udsender strålingen ved definitionen i #1.

Brugbart svar (0)

Svar #6
10. oktober 2007 af Esbenps

#5
Hvad fanden laver du på studieportalen kl. 6 om natten?!

Brugbart svar (0)

Svar #7
11. oktober 2007 af akadina (Slettet)

#6
Han er vel A-menneske ligesom mig ;)

Svar #8
13. oktober 2007 af equinoxe (Slettet)

#3

For det første så forstår jeg ikke helt ham her einstein, er der nogle der kan forklare mig hvad han baserede sine teorier på?

Og for det andet, hvis jeg byggede et rumskib, accelererede op til lysets hastighed og sad i dette rumskib, ville jeg kunne leve evigt?
Alle ved jo at det er absurd...

For det tredje, hans ligning, E=MC2, siger at der er potentiel energi i alt der indeholder en masse, og det er der ifølge newton også, men kun hvis legemet med en masse hænger over jorden...

Et stillestående emne på "jorden" indeholder ingen potentiel energi, dvs Epot = 0

men ifølge einstein vil Epot altid være= MC2, er dette ikke rigtigt?

Brugbart svar (0)

Svar #9
15. oktober 2007 af Esbenps

#8
Ok, jeg vil tage dine argumenter punkt for punkt:

1) Einsteins første postulater (i forbindelse med speciel relativitetsteori) gik på, at ethvert inertialsystem er ligeværdigt, og at lysets hastighed dermed vil være konstant i samtlige inertialsystemer. Ud fra det postulat kan man udlede hans specielle rel.teori.

2) Hvis du accelererer op i et rumskib til lysets hastighed (hvilket i sig selv er meningsløst, fordi det ikke kan lade sig gøre, men lad os bare antage det for sjov) ville du ikke leve evigt. Du ville selv opleve tiden som fuldstændigt normal og dø normalt, når du bliver gammel. Andre folk på jorden (fx) vil se, at din tid går uendeligt langsomt og vil aldrig se dig blive gammel. Men du kan slet ikke komme op på lysets hastighed jf. Einsteins teorier...

3) Et stillestående emne på jorden indeholder ingen potentiel energi, HVIS (!!) jeg lægger mit koordinatsystems nulpunkt ved jordoverfladen. Hvis jeg nu fx gravede et stort hul ved siden af og skubbede objektet ned i hullet, ville der jo være mere potentiel energi. Potentiel energi er altså helt afhængig af koordinatsystemets nulpunkt.
Einsteins hvileenergi (E=MC^2) er slet ikke det samme. Einstein siger, at energi og masse er direkte forbundet, og snakker ikke om den potentielle energi, som Newton snakkede om. Einsteins E=MC^2 betyder bl.a. at når en uran-kerne spaltes i en atomreaktor, udvindes der energi, da der "forsvinder" masse. Men massen forsvinder altså ikke bare ud i den blå luft; den bliver til energi. Den energi, som kan beregnes vha. E=MC^2...

Håber det satte lidt lys på tingene...

Brugbart svar (0)

Svar #10
15. oktober 2007 af hydrogen (Slettet)

For at vende tilbage til det oprindelige spørgsmål:

Tid og dens retning kan defineres ved entropitilstanden.

Jeg tager et snapshot S1 af en kop med vand og mælk, som lige er blivet hældt sammen, og 10 min efter tager jeg igen et snapshot S2 af den samme kop.
Jeg giver dig så snapshotsne og beder dig om at bestemme hvilken der er "før" og hvilken en der er "efter."
Du vil så sige, at S1 er "før" og S2 er "efter," baseret på den hverdagserfaring at mælk og vand blandes helt sammen, hvis de hældes sammen i en kop. Fysisk set siger man at koppen (som vi anser som et isoleret system) i tilstand S2 har en højere entropi (entropi kan løst oversættes til uorden) end S1, og på den måde kan man definere en tidsretning, nemlig den hvor entropien er højest.

Det er termodynamikkens 2. lov :)

Selvfølgelig kan man forestille sig et scenarium hvor koppen med de helt sammenblandede væsker (koppen er i termodynamisk ligevægt, dvs. entropien er på sit højeste) SPONTANT adskilles og deler sig i to faser, en mælkefase og en vandfase. Sandsynligheden for at det sker er bare uendelig lille og derfor ikke værd at tage hensyn til. Et andet eksempel kunne være et glas vand, hvor der pludselig var isterninger i toppen af glasset og kogende vand nedenunder - molekylerne har del sig efter deres hastigheder, så de langsomme ligger i toppen af glasset og de hurtige i bunden. Det kunne i princippet ske, men det er uendeligt usandsynligt :)

Brugbart svar (0)

Svar #11
15. oktober 2007 af unobuno (Slettet)

#9
Du ville selv opleve tiden som fuldstændigt normal og dø normalt, når du bliver gammel. Andre folk på jorden (fx) vil se, at din tid går uendeligt langsomt og vil aldrig se dig blive gammel. Men du kan slet ikke komme op på lysets hastighed jf. Einsteins teorier...

Nu bliver jeg forvirret skal tid ikke opfattes som vektore? og vil det ikke gøre at hvis man flyver tilbage igen vil det se ud som om det hele går meget hurtigt... er det ikke en del af løsningen på tvillingeparadokset?

Brugbart svar (0)

Svar #12
15. oktober 2007 af sheaf (Slettet)

Om der skulle findes en forvirret fysiker, der kan finde på at kalde tiden en vektor, skal jeg lade være usagt, for det ved jeg ikke. Men matematisk er det noget sludder. I den almindelige relativitetsteori er tiden blot navnet på een af de 4 dimensioner som den matematiske struktur (en Lorentzmangfoldighed), hvorpå det hele udspiller sig, besidder.

Jeg er ikke i stand til at følge din kobling mellem tiden som vektorbegreb og en tvilling på returrejse. Forklaringen på tvillingeparadokset, som iøvrigt ikke er noget ægte paradoks, kan søges i, at den rejsende må undergå acceleration idet tilbagerejsen påbegyndes.

Brugbart svar (0)

Svar #13
16. oktober 2007 af Esbenps

#11
Ja, jeg vil starte med at sige: Læs #12.

Det jeg regnede med, at equinoxe mener i #8 er den såkaldte tidsforlængelse i speciel relativitetsteori:



Hvad angår tvillingeparadokset er det korrekt, som sheaf skriver i #12, at accelerationen kommer ind i billedet...

Svar #14
18. oktober 2007 af equinoxe (Slettet)

Det hele jeg ville se, var at: hvis tiden er uendelig, må det da være en evighedsmaskine, og så et andet paradoks:

Siger manikke at i teorien vil man kunne tage en sten, og kaste den ud i rummet, så ville den fortsætte med samme kurs, og hastighed, og rotation, uendeligt?

Men samtidig siger man at man heller ikke kan lave 100 % rent vacuum?

hvis der ikke er helt rent vacuum, betyder det at der er partikler i rummet, dvs modstand stenen kan støde ind i, og dette vil da så stoppe den i længden?

Og for det andet, teori er opfundet for at forenkle en forklaring, men hvorfor synes praksis så oftest mere overskueligt?

Jeg syntes at ligninger og tal på fx en benzinmotor (hvordan den rent teoretisk fungerer) er meget mere uoverskueligt end at se den i virkeligheden?

Brugbart svar (0)

Svar #15
19. oktober 2007 af Esbenps

#14
En evighedsmaskine er som regel en maskine, som kan producere mere energi end den selv skal bruge til at køre; eller blot en maskine, som laver nok energi til at den selv kan køre uendeligt uden at få tilført energi udefra...

Hvad angår en sten i rummet, så kommer det meget an på, hvordan man tænker. NEJ, en sten vil ikke fortsætte uendeligt. Der er en vis sandsynlighed for, at den kolliderer med et andet objekt i rummet, så på et tidspunkt vil den gøre det, hvis man fortsætter i tilstrækkelig tid...

Hvad angår teori og praksis, så tror jeg, det er meget forskelligt. Det kommer simpelthen an på, hvilke ting man tager hensyn til i teorien. I teorien antager man ofte, at universet er homogent og isotropt. I praksis er dette imidlertid ikke tilfældet, hvilket besværliggør det hele. Klassisk mekanik er i teorien generelt let, da man ofte ser bort fra diverse gnidninger mod luft eller fx i en trisse. I praksis ER der gnidninger, hvilket igen besværliggør det hele.
Det kommer helt an på, hvilke ting, man snakker om, og hvordan man analyserer dem...

Brugbart svar (0)

Svar #16
23. oktober 2007 af hydrogen (Slettet)

#14
"Jeg syntes at ligninger og tal på fx en benzinmotor (hvordan den rent teoretisk fungerer) er meget mere uoverskueligt end at se den i virkeligheden?"
Hvad mener du helt præcist? Selvfølgelig er det mere overskueligt at se på en motor *i virkeligheden*, det kræver ikke meget andet end et fungerende øje.

Mht. stenen, som kastes ud i rummet, så er det vel bare en afart af Newtons 1. lov og den antagelse, at rummet er helt tomt.

Svar #17
24. oktober 2007 af equinoxe (Slettet)

Det jeg mente var, at et stempel som kører op og ned, og som antændes af en gnist, det er da enorm simpelt, men teorien bag det er jo fuldstændig sindssyg...

Skriv et svar til: Definitionen på tid

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.