Latin

endelser på navneord, skal til prøve i morgen hjælp!

11. oktober 2007 af vin-t-her (Slettet)
Hej.

Jeg har brug for hjælp med endelser på substantiver og adjektiver.

Når jeg får kastet et ord i hovedet fx excogitatio (f3), som bøjes i 3. bøjning. Hvis jeg nu vil have lavt ordet til akkusativ skal jeg tilføje "em", men hvordan vil det komme til at se ud, hvor meget skal jeg fjerne af ordet før jeg tilføjer endelsen?

please mangler hurtigt hjælp..


Brugbart svar (2)

Svar #1
13. oktober 2007 af NuclearWarhead (Slettet)

Når man lærer et ord efter tredje bøjning, skal man også lære sig genitivsformen. I genitiv hedder excogitatio excogitation-is, du skal så fjerne -is og sætte -em på, excogitationem.

Når man har haft latin i længere tid, kan man begynde at se mønstre og evt. finde sproghistoriske forklaringer på det, fx med genus som i genitiv hedder generis. Der er sproghistorien en god ting da man har det man kalder rhotacismereglen, dvs. at intervokalisk -s- først stemmes og siden bliver til -r-. Og sådan er det for mange af tredje bøjnings underbøjninger med andre fænomener. Det er også derfor fx futurum af sum ikke hedder eso, men ero (i 1. person sg.)

Svar #2
17. oktober 2007 af vin-t-her (Slettet)

mange tak for svaret. forstår det bedre nu.

Skriv et svar til: endelser på navneord, skal til prøve i morgen hjælp!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.