Dansk
Side 2 - venstre- og højrefløj?
Svar #21
25. maj 2004 af starF (Slettet)
At befolkningen har stemt på venstre og dermed Anders Fogh, hvad betyder det så? Betyder at han sidder øverst i regeringen? Men er han medlem af folketinget?
Svar #22
25. maj 2004 af Mads^^ (Slettet)
Svar #23
25. maj 2004 af starF (Slettet)
Men hvordan kan regeringen være mindretal?
Svar #24
25. maj 2004 af Mads^^ (Slettet)
Svar #25
25. maj 2004 af starF (Slettet)
Du siger, at befolkningen har valgt folketingsmedlemmerne? Hvordan det? Det har jeg ikke oplevet?
Da vi i 2001 stemmede på venstre, hvad stemmede vi så på? Hvem stemmede da på, at Anders Fogh skulle være statsminister? Og hvad har det at gøre med denne sammenhæng.
Svar #26
25. maj 2004 af starF (Slettet)
Er alle regeringsmedlemmer så fra et bestemt parti?
Svar #27
25. maj 2004 af Mads^^ (Slettet)
Og ja - det kan godt lade sig gøre at et parti med flest mandater ikke danner regering. Det kan jo altså ske hvis mere end halvdelen af folketinget er imod at de danner regering.
Svar #29
25. maj 2004 af Casanova (Slettet)
Jamen kære ven, hvis du læser i politisk håndbog, så er jeg sikker på, at du bedre kan forstå det!
Et godt alternativ er gf.dk! Det er en god og nyttig side!
Svar #30
25. maj 2004 af starF (Slettet)
Sidst spg. da vi stemte på venstre ved folketingsvalget, stemte vi så venstre ind på folketinget? Hvor mange personer stemte vi så ind?
Svar #31
25. maj 2004 af starF (Slettet)
Når folketinget er blevet dannet, så skal de udpege en statsminister? Og ofte er det det parti med flest mandater danner regering altså i dette tilfælde venstre, og dermed Anders Fogh?
Herefter må Anders Fogh selv vælge sine medlemer i regeringen?
Har jeg reT?
Svar #33
25. maj 2004 af madsbs (Slettet)
Jo, mængden af medlemmer i Folketinget bliver fordelt efter den procentvise stemmefordeling fra befolkningen. Dok skal et parti have mere end 2% af stemmerne for at komme ind (det kaldes spærregrænsen og 2%=4 mandater). Når derhar været folketingsvalg, peger hver af de partier, som er blevet valgt ind, på en regeringsforhandler (dette kaldes dronnigerunde, eftersom det foregår på Amalienborg og det er dronningen, der officielt udnævner regeringen). I november 2001 var der altså flets partier der pegede på Anders Fogh, som forhandler af regeringen. han forhandlede så med de forskellige partier (læs: konservative of Dansk Folkeparti), om hvem der skulle være med i regering. Han blev enig med Bendt Bendtsen om at indgå regeringssamarbejde med de konservative. Dnask Folkeparti blev støtteparti, således at flertallet af folketingets medlemmer var MED regeringen.
Det er altså ikke folketinget der udpeger statsminister (regeringen). I øjeblikket er det det parti med flest mandater (Venstre), der danner regering (med de konservative), men sådan behøves det ikke at være. Siden 1930'erne og frem til 2001 var det Socialdemokraterne, der havde flest mandater i Folketinget, men de har ikke altid været i regering. Fx i 1980'erne hvor Poul Schlüter (Konservativ) var statsminister med bl.a. Venstre og de radikale.
man behøves ikke at være medlem af forlketinget for at blive minister (det er statsministeren som sammensætter regeringen).
Dette bringer os så ti spørgsmålet om politik efter 1973. i dette år oplevede vi det såkaldte jordskredsvalg. Det blev det kaldt da hele 9 partier kom i Folketinget mod tidligere kun 4 (+ det løse). Man oplevede i 1970'erne en lavkonjunktur i Danmark grundet stigende oliepriser. Det samme sås i 1980'erne med Schlüters regering, på trods af hans meget famøse udtalese: "Det går ufattelig godt for dansk økonomi". I dag anvender nogle udtrykket "Fattigfirserne" om denne periode.
I 1990'erne oplevede vi generelt en højkonjunktur. Den blev dog afløst af økonomisk afmatning, da IT-krisen indtraf i 2000 og angrebet på World Trade center i 2001 satte prikken over i'et på denne krise.
Håber dette kunne hjælpe.
Svar #34
25. maj 2004 af PiaZorro (Slettet)
#31 der er 179 faste medlemmer i folketinget, det kan ikke ændres. som allerede nævnt tidligere kommer 2 af dem fra grønland og 2 af dem fra færøerne. af de 175 tilbageværende mandater er de ca 135 kredsmandater og 40 tillægsmandater
kredsmandaterne vælges i kredse, feks dronninglund-kreds osv. man kan blive stemt ind i folketinget via personlige stemmer eller partistemmer i kredsen. fordelingen sker efter et svært system (man regner antallet af stemmer ud til hvert parti, så tager man dem med flest stemmer og giver dem 1 mandat, hvorefter man dividere deres stemmer med 1,4. så tager man det parti med næstflest stemmer og giver dem en mandat og dividere deres antal stemmer med 1,4. hvis man allerede har delt med 1,4 deler man med 3, hvis man har delt med 3 deler man med 5 ovs. sådan forsætter man indtil alle kredsmandaterne er udelt.) denne metode favoritsere de små partier.
herefter kommer tillægsmandaterne der bliver fordelt på en anden måde og som korrigere for det "tab" der sker i systemet. f.eks. kan et parti godt have fået rigtigt mange stemmer fordelt over hele landet, men ikke nok i de enkelte kredse til at komme ind i folketinget.
forresten vil det nok være en ide hvis du læste din politikbog igen, jeg fatter ikke at du har så mange spørgsmål
Svar #35
25. maj 2004 af madsbs (Slettet)
Antal medlemmer
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)55
Socialdemokratiet (S) 52
Dansk Folkeparti (DF) 22
Det Konservative Folkeparti (KF) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 12
Det Radikale Venstre (RV) 9
Kristendemokraterne (KD) 4
Enhedslisten (EL) 4
Tjóðveldisflokkurin 1
Inuit Ataqatigiit 1
Siumut 1
Uden for folketingsgrupperne 2
Medlemmer i alt 179
Kristeligt Folkeparti ændrede navn til Kristendemokraterne oktober 2003
Svar #36
25. maj 2004 af PiaZorro (Slettet)
jeg mener at de ikke har fået mandater i kredsene selvom de har over 2% af samtlige stemmer
Svar #37
25. maj 2004 af Ktulu (Slettet)
Medlemmer er her 'medlemmer af folketinget' - og ikke medlemmer af partiet!
Det ved jeg godt, du nok ved - men bare lige for at det ikke forvirrer straF (:
Svar #39
25. maj 2004 af madsbs (Slettet)
Af de 175 mandater, der vælges i DK, er der 135 kredsmandater og 40 tillægsmandater.andaterne bliver fordelt mellem partierne alt efter hvor mange stemmer partierne har fået i de enkelte amtskredse (storkredse). Amts- og storkrdse er bare en inddeling af mandaterne (KBH og Frederiksberg kaldes storkredse, medens de kaldes amtskredse i resten af landet). Det sker ved at dividere partiernes stemmeantal med bestemte tal (1,4,3,5,7 osv.). Partierne får sjældent oræcis det antal kredsmandater, der svarer til partiets andel af stemmerne. Og så gavner fordelingen af kredsmandater de store partier frem for de mindre. Derfor får man også del af de 40 tillægsmandater, der sikrer, at man får mandater efter stemmeandel.
håber, at dette kunne hjælpe også. Taget fra www.dr.dk - sektionen om politik.
Svar #40
25. maj 2004 af madsbs (Slettet)
http://www.dr.dk/pubs/nyheder/html/nyheder/baggrund/tema2001/fv2001/faktamandater.jhtml