Dansk
Hjælp med, at forstå et digt
så blev de ´levende, nære spæde selvstændige tanker to øjne der spejler månen, et hjerte der ensomt banker.
småbitte fødders trippen , lød over hele huset, lyder endnu i vore hjerte vemodigt i nattesuset
Pludselig løfted de blikket og glemte de barnlige lege , fik fjerne urolig øjne og lægsel mod mørke veje.
De rejste de unge nakker og fik det for trang i huset regnen visked hurtigt sporene ud i gruset. Regnen skyllede hastigt tårerne bort fra kinden de ru forandrede stemmer blafrede bort med vinden. Men fordi de var gode børn så vi dem ofte siden; to timer ved søndagskaffen sad de og spildte tiden,
gik så hen under aften, hvorhen fik aldrig at de vide vi vinkede til dem fra lågen, stumt, ved hinandens side
Mørket er blidt og varsomt, regndråber er så rene-gode børn er en gave. Der er ondt at være alene !
Ha' læst ca 4-5 gange i den her digt , men har stadig sværet ved at forstå det - kunne nogen forklar mig , hva den handler om ?
Svar #1
31. oktober 2007 af annerr (Slettet)
.. men jeg er ikke så god til at tolke digte, så du burde nok også have nogle andre folks meninger.
anne
Svar #4
31. oktober 2007 af Erik Morsing (Slettet)
Det er udtryk for udpræget egoisme hos forældrene, når ikke kan slippe børnene og lade dem leve deres eget liv. I stedet for at tænke på, hvordan det går børnene nu, hvor de er voksne, tænker de på dengang de var små og boede hjemme - men der er jo ikke noget, der varer evigt.
Svar #5
31. oktober 2007 af diivaagirl (Slettet)
Svar #6
31. oktober 2007 af Erik Morsing (Slettet)
Skriv et svar til: Hjælp med, at forstå et digt
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
