Kemi

intermolekylær kræfter

10. november 2007 af SIE2 (Slettet)
nogle som kan give en meget kort beskrivelse af hvad inter molekylær kræfter er( 1-2 linier) og en beskrivelse af hvordan london kræfterne virker, da jeg ikke helt har forstået det.


Brugbart svar (0)

Svar #1
10. november 2007 af Kemiersjov (Slettet)

Intermolekylære kræfter er kræfter der enten virker tiltrækkende eller frastødende mellem enkelte molekyler. London eller van der Wahlske kræfter er en af disse.

Du ka betragte London kraften, som den kraft, der virker når elektronskyen i et molekyle "svinger" i takt med et andet molekyle. Hermed opstår der kortvarigt varierende ladningsforskydninger, hvor + tiltrækker -.

Brugbart svar (0)

Svar #2
10. november 2007 af apandersen (Slettet)

De intermolekylære kræfter er de bindinger der opstår mellem molekylerne, men som egentlig ikke er ligeså stærk som en egentlig binding. Det er bl.a. dem der gør at vand kan være flydende.

Der findes mange typer af disse intermolekylære bindinger. I vands tilfælde hedder de hydrogenbindinger. De dannes fordi oxygen er mere elektronegativt end hydrogen, og derfor tiltrækker en del af hydrogens elektronmasse. Det betyder at oxygen bliver delvist negativt ladet, mens hydrogen bliver delvist positivt ladet. Når man så har flere vandmolekyler i nærheden af hinanden vil den delvist positive ladning på et hydrogenatom tiltrække nogle af de delvist negative ladninger på oxygenatomerne (Lidt ligesom med ioner).

Dette kaldes for en hydrogenbinding og er den stærkeste form for intermolekylære bindinger, hvilket også forklarer hvorfor vand har en så højt kogepunkt i forhold til sin størrelse.

Mht. londonbindingerne sker de fordi der er en tilfældig ujævn fordeling af elektronmassen i molekylerne. Man skal jo forestille sig at hver elektron er hakket i småstykker og jævnt fordelt rundt om kernen. Men hvis molekylerne er store, kan det godt ske at der lige pludselig ligger lidt mere elektronmasse et sted end et andet sted. Det gør at det sted bliver delvist negativt ladet, og der hvor de er taget fra bliver delvist positivt ladet. På den måde kan de også tiltrække hinanden, ligesom med hydrogenbindingerne. Londonbindingerne er dog stærkest ved store molekyler, og er slet ikke så stærke i forhold til f.eks. hydrogenbindingerne.

Altså:


Hydrogenbindinger - noget der skyldes forskel i elektronegativitet
Londonbindinger - noget der skyldes en tilfældig ujævn elektronmassefordeling

Og der findes flere typer af intermolekylære bindinger.

Skriv et svar til: intermolekylær kræfter

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.