Hjælp med at rette min stil,Det er til imorgen

Hej
Gider i være venlige at rette min stil.Hvis der feks er nogle fejl,eller dårlige sætninger der kan ersatttes osv.
Min lærer er meget streng,og jeg laver hvad jeg kan,men hun lægger altid til mig dårlige karakterer(04).Kan i hjælpe mig?Så jeg kan få en god karakter denne gang.

Stilen
De fleste mennesker har været i situationer hvor de har været tvunget til at sige ja eller nej.
Skriv om et eller flere vigtige situationer,hvor du har været tvunget til at vælge enten det ene eller det andet.
Hvad kom dit valg til at betyde?

STILEN:

JA ELLER NEJ


Ja eller nej,er to meget simple,nemme og lette ord,og hurtigt at sige.Men betydningen efter at havde sagt ordene,kan forandre ens liv.Vende det.Derfor skal man tænke sig om,før man handler i sådan en situation.

For 14 år siden,kom mine forældre til Danmark.De havde boet i Irak før,men så blev forholdet dårligt i Irak,så min mor blev nød til at flygte derfra,sammen med hendes familie,som bestod af 3 brødre,2 søstre og naturligvis en mor og en far.
De flygtede til Syrien,fordi det var tættest på Irak,og det var nemt at opholde sig der.Men min far blev stadig i Irak.
Efter nogle år mødte min far min mor i Syrien,og de flyttede sammen til Danmark.
Dengang for 14 år siden,var det meget nemt at få opholdstilladelse i Danmark.Men få år efter,da min mors familie også ville flytte til Danmark,blev det svært at få opholdstilladelse,så de tog til Sverige.
Der i Sverige er de nu blevet en stor famile.To af mine onkler arbejder som ingeniører,og har hver to børn.Mens min yngste onkel studerer teknik,og en af mine mostrer er læge,og den ande arbejder også som ingeniører og har også to børn.
De er alle sammen lykkelige der,og er ikke ensomme.Mens vi her i Danmark er helt ensomme.Hver gang de kommer på besøg,får vi det meget sjovt sammen,men når de skal rejse tilbage,er vi blevet meget afhængige i dem,at mine søstrer begynder at græde,og vil tage med dem.
I hele 14 år har det været sådan.Men nu har vi fået Danskstatsborgersakbsbogen,og kan derfor tænke på at slutte os til dem.
Mine forældre sad ned,og forklarede os deres idé,og lod mig og mine søskende vælge frit.Og de tog mest hensyn til mig,fordi jeg snart skulle til niende.Og jeg er den der kommer til at få mest besværligehder med sproget,da jeg skal lære et nyt sprog så sent.De sagde at det hele var op til mig,og at jeg skulle vælge.Jeg skulle tænke mig godt og grundigt om,før jeg handler i sådan en situation.
Jeg var tvunget til at vælge.
Hvis jeg sagde ja,vil hele mit liv forandres.Jeg kommer til at være i et nyt land,og skal lære er nyt sprog.
Mine veninder skal jeg forlade,samt mine lærer og skole.Og ikke mindst de gode minder,jeg har haft her.
Alt vil forandres,men alligvel kommer jeg til at være sammen med min mors store familie.Der kan vi alle være samlet,og aldrig føle os ensomme mere.Og der vil de også hjælpe mig os sproget.Og støtte os.
Det er ligemeget hvis man får besværligheder i de første år,men bare man får det godt i framtide.
Men hvis jeg sagde nej,skal vi glemme alt om at være samlet i et område,hvor vi hver dag besøger hinanden.Selv min fremtid afhænger af mit valg.Og måske får vi aldrig denne chanse igen.
Det meste jeg var bange for,var at jeg måske kom til at fortryde det senere,og så er alt ødelagt.
Det var en meget svær beslutning.Over to uger snurrede det i hovedet på mig.Jeg kunne hverken sove eller tænke.Det var som om,jeg var lukket inde i et mørkt rum.Og vidste ikke hvilken retning jeg skulle gå,for at nå lyskontakten.
Derfor valgte jeg at handle på den rigtige måde.Jeg tog et stykke papir,og skrev alle de negative og posetive ting ned,hver de to muligheder havde.Og da jeg tælte ,hvor mange der hver var,indså jeg at de var næsten helt lige.Hvis man vil få skal man give.Intet er gratis i denne verden.
Til sidst sagde jeg ja.Og nu er vi på vej,lidt efter lidt,med at lede after en lejlighed osv.
Men når den dag kommer,hvor vi skal tage afsted,kommer jeg ikke til at glemme Danmark,mine veninder,lærer og de gode minder.Det vil alt blive inde i mig.
I Sådan nogle situationer,skal man handle med hjernen,hvis man ikke vil fortryde det senere.Og det er akkurat det,jeg har gjort.Selvom jeg har åbnet et nyt dør,til min fremtid.