Andre fag
Side 2 - Den nye kvote 2-ordning
Svar #21
01. august 2004 af Katty (Slettet)
Svar #22
01. august 2004 af Samuel (Slettet)
Altså naturvidenskab = know-how = gysser = omfordeling (kommunisme) = færre (men stadig) gysser...
Svar #23
01. august 2004 af Roman Garcia (Slettet)
Vedrørende humanister og arbejdsløshed, så er der lavet mange undersøgelser. Der er eksempelvis lavet en kandidatundersøgelse af humanister fra KU, som viser, at 83 % af de dimittenderne fik et job indenfor det allerførste år.
En undersøgelse om humanister i erhvervslivet viste også, at humanistiske kandidater i de seneste år i stigende grad er blevet ansat i private virksomheder, således at mere end halvdelen nu finder ansættelse her.
Der er også eksempler på andre grupper, hvor ledigheden er stigende. Eksempelvis er ledigheden for jurister under 30 år firedoblet, men man hører ikke regeringen råbe vagt i gevær. Det er åbenbart kun humanisterne der udgør en trussel.
Og her en lille bid af et interview med Ole Krarup Jensen fra Humanioras sekretariat på Københavns Universitet.
Det er en myte, at der er høj arbejdsløshed blandt humanister. Det fastslår uddannelsesplanlægger, cand. mag. Ole Krarup Jensen fra Humanioras sekretariat på Københavns Universitet.
Når Ole Krarup Jensen giver sig til at analysere på Magisterforeningens specialkørsler, finder han, at arbejdsløsheden blandt kandidater og bachelorer er meget lavere end det, man normalt hører.
De højeste ledighedstal, hvis man ser på samtlige universiteter, finder man indenfor religionshistorie (22,7 procent), serbokroatisk (26,6) og tjekkisk, der topper med 43,8 procents arbejdsløshed. Almindelige fag som dansk, engelsk, fransk og historie ligger på henholdsvis 5,0, 6,3, 6,2 og 5,9 procent.
Men også mere ’eksotiske’ fag som klassisk arkæologi og forhistorisk arkæologi har relativt lave ledighedstal, henholdsvis 9,6 og 6,3 procent. Kunsthistorie og litteraturvidenskab ligger omkring 10 procent – tager man alene Københavns Universitet er tallene nede på 9,4 og for litteraturvidenskabs vedkommende helt nede på 4,5 procent. Også musikvidenskab ligger lavt, 6,1 procent på landsplan, 3,6 på KUA.
Svar #24
01. august 2004 af Samuel (Slettet)
Det kan lyde som om, at jeg vægter uddannelser i profit og materiel værdi - og det gør jeg nok også. Men - i det samfund vi lever i - kan det altså ikke løbe rundt, hvis folk vil udleve drømme, der bidrager med ingenting til landet og samtidig modtage statsstøtte af forskellig art.
Svar #25
01. august 2004 af Samuel (Slettet)
Hvis man er meget kritisk, kunne man spørge mig, om det ikke er uretfærdigt, at jeg får lov at studere medicin, når Lille Per ikke må studere eskimologi. Jo, det er det da, men alle der vil læse medicin får jo heller ikke lov til det!
Svar #26
01. august 2004 af madsbs (Slettet)
Hvad angår debatten om de humanistiske uddannelser, mener jeg, at folk skal læse det, de har lyst til. Hvad nytter det at uddanne folk til stillinger hvori de intet spændende ser? Det resulterer blot i manglende motivation, hvilket påvirker effektiviteten i negativ retning.
Svar #27
01. august 2004 af -1^(1/2) (Slettet)
Som alle jo ved (bemærk alle), er filmmediet jo en helvedes pålidelig kilde (jf. "Arbeit Macht Frei, Bruder" - anno 1943).
Derfor ved ALLE med kendskab til "Et smukt sind", at feltet økonomi skal have to tommeltotter opad. Hvorfor?: Jo, stakkels, skizofrene, matematiker John Nash (alias Russel C.) fandt på en god teori.
Men -1^(1/2) dog, hvorfor var DEN teori GOD?
Jo, lille filosofi-økonomiske Adam Smiths teori var forkert .... og vupti! .... Dr. Nash kom på banen med sine matematiske evner.
Moralen er, at om faget så hedder Studie I Norske Hytteoste da SÅ LÆNGE, at det kan gøre en matematiker BERØMT, da er det godt.
Moralen er også, at mine historier er bedre end jeres.
Moralen er også, at polyhedroner er sjove.
Svar #28
01. august 2004 af Samuel (Slettet)
#26: Økonomer m.v. er på sin vis også produktive.
Svar #29
02. august 2004 af Roman Garcia (Slettet)
Jeg synes, at du vægter forkert. Det er vigtigt med forskning, også selvom det ikke resulterer i produkter, som kan give penge i kassen. Som nævnt vægter jeg blandt andet sprog, kultur og samfund meget højt, og det skyldes, at jeg anser disse områderne for vigtige i et fungerende samfund. Sprog- og samfundsforskning samt en udvikling af kulturen er med til at sikre opretholdelsen et fungerende samfund, og derfor er det irrelevant om fagene giver profit. Selvfølgelig skal der ikke være 10.000 humanister til 1000 arbejdspladser, men eftersom den nuværende arbejdsløshedssituation ikke er alarmerende, mener jeg ikke, at systemet bør ændres.
# 25
Alle får selvfølgelig ikke selv lov at vælge, og sådan skal det også være. Som tidligere skrevet, er arbejdsløsheden hos de fleste humanistiske fag ikke alarmerende, og derfor kan jeg ikke se nogen grund til at skære i antallet af optagne på humaniora.
# 26
Ja debatten er kommet til at deje sig for meget om humaniora vs. naturvidenskabelige udannelser, og det er selvfølgelig muligt, at inddrage de samfundsvidenskabelige uddannelse. I mit seneste indlæg skrev jeg, at ledigheden for jurister under 30 år firedoblet. Der er jo ledighed hos andre grupper end hos humanisterne, men det er alligevel humanisterne, som bliver kaldet en byrde for samfundet. Mærkværdigt. Jeg er selv fra samfundsvidenskaben, og vi hører meget om arbejdsløshed, men de samfundsvidenskabelige uddannelser bliver ikke kritiseret i medierne, selvom man har nogle af de samme problemer som humaniora.
Svar #30
02. august 2004 af -1^(1/2) (Slettet)
Flere 79-årige svenskere ind på medicinstudierne.
Sæt alle arbejdsløse akademikere til at samle skodder op i det indre København (således går evnerne da ikke helt tabt).
Jeg er ikke Berhard Riemann.
Svar #31
02. august 2004 af madsbs (Slettet)
Ja, jeg er vel også selv samfundsvidenskabelig, dog med en STOR snært af naturvidenskablig indhold, eftersom jeg skal i gang med at læse erhversøkonomi og matematik. Men netop det, at matematikken indgår, gør at arbejdsløshedsprocenten lige for tiden er 0. Dog skal det siges, at uddannelser som Økonomi (og folk derlæser disse) fremover vil opleve en lavere arbejdsløshed selvom den for tiden er svagt stigende. Dette skyldes, at der er mange økonomer, som forlader arbejdsmarkedet inden for en overskuelig fremtid. Imidlertid er der en svag tendens til, at folk med sanfundsvidenskabelig baggrund kan varetage de stillinger, som "bløde" økonomer har.
Svar #32
02. august 2004 af Roman Garcia (Slettet)
Der er ligeledes masser af humanister, som forlader arbejdsmarkedet i de kommende år, men alligevel er der stor fokus på netop humanisterne. Det er heller ikke specifikke humanistiske fag, som oplever en hetz, men derimod hele humaniora. Langt størstedelen af de humanistiske fag har ikke alvorlige problemer med arbejdsløsheden, men der er stadig kritik af hele humaniora. Som du rigtigt påpeger, er der arbejdsløshed blandt økonomer, og inddrager man juristernes voksende arbejdsløshed i diskussionen, er det mærkværdigt, at samfundsvidenskaben ikke har været udsat for en lignende hetz. Der er åbenbart en decideret uvilje mod selve humaniora, og så bliver arbejdsløshedstallene brugt som en belejlig undskyldning for at rette skytset mod de humanistiske fag.
Svar #33
02. august 2004 af Peden (Slettet)
Netop af den simple grund at nogen af de humanistiske uddannelser (eskimologi og nogen af de andre nævnte) ALDRIG fører til flere arbejdspladser, endsige arbejde udenfor staten for den enkelte.
Fordelen ved ingeiøruddannelser er netop at hver ingeiør der kommer i arbejde trækker 5-10 mand med kortere udannelser med, og således gavner det alle.
Vi kan godt blive enige om at den ensidige hetz mod humaniora er helt forkert, for der findes da også humanistiske uddannelser med næsten ingen arbejdsløshed, og masser af arbejde udenfor det offentlige.
Svar #34
02. august 2004 af Samuel (Slettet)
Det er muligt, at der er en hetz mod humaniora for tiden, men sådan skifter fokus jo i samfundsdebatten. Det offentlige har fx haft sin tur.. :)
Svar #35
02. august 2004 af madsbs (Slettet)
En decideret hetz ved jeg nu ikke rigtig, om jeg vil kalde det. Det er ikke sådan, at man ikke må tage en humanistisk uddannelse; det bliver bare påpeget, at arbejdsløsheden blandt nogle humanistiske uddannelser er så stor, så man ikke skal regne med at få job lige, når man er færdig.
Men ingen tvivl om, at det vil være svært at leve uden fx uddannede inden for fag som dansk, historie og psykologi, eftersom det jo er personer med disse kompetencer, der skal undervise i gymnasiet. Og jeg tror ikke, at det kunne komme på tale at skære fag dom dansk og (samtids)historie væk fra undervisningen på gymnasiale uddannelser.
Svar #36
02. august 2004 af Roman Garcia (Slettet)
Nu er det sådan, at humaniora regulerer sig selv. Eksempelvis er antallet af studiepladser på klassisk arkæologi ved Århus Universitet halveret i forhold til sidste år. Derimod er antallet af pladser på medievidenskab blevet fordoblet. Humaniora tilpasser sig til tiden, så arbejdsløshedstallene ikke bliver alarmerende.
Humaniora er selvfølgelig ikke med til at beskæftige 5 –10 personer med kortere uddannelser, men det er Jura heller ikke, skal Jura afskaffes? Hvad med medicin, eller psykologi? Det er meget få uddannelser, som trækker mange folk i arbejde, og naturligvis er ingeniøruddannelsen en af disse få. Desværre er faget åbenbart ikke specielt interessant, da man i høj grad mangler personer, som er villige til at uddanne sig til ingeniører.
#34
Det er rigtigt, men jeg synes nu, at hetzen mod humaniora er ubegrundet.
#35
Du skriver, at der ikke er en decideret hetz mod humanister, men at man bare informerer dem om, at de ikke skal regne med at få job lige efter endt uddannelse. Det er rigtigt, men grunden til at jeg kalder det en hetz skyldes, at man ikke informerer økonomistuderende om det samme. Man informerer heller ikke jura studerende om at arbejdsløsheden for jurister er stigende. Det er en hetz mod humaniora, fordi der er andre uddannelser, som har tilsvarende arbejdsløshedstal, men de bliver ikke kritiseret. Derudover er det som nævnt kun få humanistiske uddannelser, som har problemer med arbejdsløsheden, alligevel kritiseres hele humaniora.
Psykologi hører for resten ikke ind under humaniora, men derimod ind under det samfundsvidenskabelige fakultet.
Svar #37
02. august 2004 af madsbs (Slettet)
Hmm som du selv skriver, har du hørt, at juristernes arbejdsløshedstal er stærkt stigende. Og jeg har hørt, at økonomer har oplevet en svagt stigende arbejdsløshed; jeg vil da derfor mene, at man er blevet oplyst om, at arbejdsløsheden er stigende inden for disse grupper.
Og jeg ved, at DJØF (www.djoef.dk) er umådelig gode til at informere både studerende og færdiguddannede jurister og økonomer om de aktuelle arbejdsløshedstal. Det samme kunne jeg godt forestille mig er gældende for andre arbejdsmarkedsorganisationer.
Men jeg giver dig da ret i, at man har hørt mere om beskæftigelsen (eller mangel på samme:-)) blandt folk med humanistisk baggrund.
Svar #38
02. august 2004 af Peden (Slettet)
Svar #39
03. august 2004 af madsbs (Slettet)
Rigtigt. Dog kan fx retorikere let få bijobs (som giver gode penge) ved at skrive taler for politikere, kongehus etc...
Svar #40
03. august 2004 af Roman Garcia (Slettet)
Jeg er selv i gang med en samfundsvidenskabelig uddannelse, og det er grunden til, at jeg har kendskab til arbejdsløsheden blandt økonomer og jurister. Aviserne har ikke kørt en hetz mod de samfundsvidenskabelige uddannelser, som svarer til den hetz, der er blevet kørt imod humaniora. Når man hører om arbejdsløshed blandt akedemikerer, bliver humanister altid nævnt og ikke jurister eller økonomer.
Hvorfor?
#38
Det er rigtig, at økonomer og jurister kan skabe deres egen arbejdsplads, men det ændre ikke ved det faktum, at der er arbejdsløshed blandt personer med en samfundsvidenskabelig uddannelse. De ønsker tilsyneladende ikke at etablere deres eget firma.