Rette

Hejsa, håber der er end er gider at rette :)

Slægter følger slægters gang siger et gammelt ordsprog og de tætte bånd til ens egen slægt kan være overordentligt stærke. Vi alle af samme slægt, hvis vi da går langt nok tilbage i tiden. Vi stammer jo oprindelig fra fisk, der gik på land for millioner af år siden, der smed finnerne og fik ben og blev til krybdyr eller fik vinger og blev til fugle. Ellers mener man i dag, at livet er opstået omkring middelhavsregionen, men nogen sikker viden har vi ikke, men gamle skeletfund tyder imidlertid på, at vor forfader homo erectus (det opretstående menneske), er to millioner år gammelt. Det kan man slutte ud fra den såkaldte kulstof-14 metode. Det moderne menneske, homo sapiens (det vidende menneske) kom først senere og er et par hundrede tusinde år gammelt. Darwins teori kender de fleste, så den vil jeg ikke terpe, men i stedet stille spørgsmålet: Hvad er det, der gør blodets bånd så stærke? Ja, en af forklaringerne er vel, at man arver sine forfædres gener, man genkender sig selv i sine børns stærke og svage sider. Mange egenskaber er arvelige, således for eksempel har den store Bach-familie med komponisten Johan Sebastian Bach i spidsen for en børneflok på ikke mindre end 27 individer, som har arvet en musikalsk evne, der ikke er set før. Hans slægt vil blive husket i mange år endnu. Mange af hans børn blev også store komponister f.eks. Johan Christian og Philip Emmanuel hvor musikken jævnligt bliver spillet den dag i dag, selvom Bach levede fra 1685 til 1750. Bach var selv ud af en musikerfamilie og i Danmark har vi en betydningsfuld musikerslægt, nemlig Koppel-slægten. Man får uvilkårlig den tanke, at vore gener har noget at gøre med vores evner eller mangel på samme. Genteknologien kan måske en dag være med til at kaste lys over problemet og måske, hvem ved? Måske kan også jeg blive en stor komponist, hvis jeg får indopereret det rette gen? Eller måske noget andet stort. Man skal dog stadig huske på, at man kun kan blive ”stor” hvis andre er små. Alt har sin pris. Udsendelsen ”Sporløs”, der har kørt i nogle år, er elsket af mange. Selv sørger jeg altid for at have et par lommetørklæder liggende parat til de tårer, som jeg fælder undervejs, når far og datter, mor og søn eller hvem det nu kunne være der blev forenede efter årtiers adskillelse. Ja, man kan vel næsten sige, at man her stifter bekendtskab med den ægte kærlighed i bibelsk betydning, savnet har været stort, overvældende, man søger tilbage til sine rødder, man vil have besvaret spørgsmål så som hvem man er? man vil med andre ord lære at forstå sig selv, sine længsler, behov og drømme, men egentlig også sine muligheder og skavanker, for selvfølgelig har medaljen en bagside. Man har set familier, hvor kriminel adfærd er arvet fra generation til generation. Selv her ønsker man at kende sin familie for at finde årsager og måske også i det håb om at kunne bryde den onde cirkel, at kunne knække båndene til slægten. Ja, men hvad så med den slægt, der ikke fik noget: Arbejdsmanden, lagerarbejderen eller ham, man går forbi på gaden uden at skænke ham en tanke? Og hvad med de, der mister kontakten med familien som følge af misbrug, de udstødte, alkoholikerne, narkomanerne, de hjemløse og alle de andre uden forbindelse til slægten? Jeg synes godt, at vi kan være stolte af vor slægt, vi hænger billeder op på væggene af vore forfædre, konger, kejsere og adelsslægter. Er det i et spørgsmål om at hævde sig i forholdet til de mere ”ubetydelige” mennesker, der til daglig omgiver os? I så fald er det et udtryk for mindreværdsfølelse et: ”Man er noget i kraft af ens slægt og ikke i kraft af egne bedrifter”. Rigdom, magt og indflydelse har bragt mange mennesker til fald, hvor man til sidst bliver usynlig, ensom i al sin pragt og så er der jo ingen. Jeg tænker på næstekærligheden, på det at elske sin næste, som sig selv, hvor man har tid til hinanden, tid til andre end lige familien, tid til at besøge den ensomme enke, den gamle på plejehjemmet, det syge barn på hospitalet og hvor ingen behøver at føle sig ensom. Alle disse mennesker er min familie, min slægt.


På forhånd tak