Almen studieforberedelse (AT)

Metode - fysik (om Hubble)

02. marts 2008 af siimba (Slettet)
Hej,
Jeg har lidt svært ved at finde ud af hvad jeg skal skrive i fysik metode afsnittet i min synopsis.

Jeg har kigget på Hubbles lov. Hvad loven udtrykker og hvordan den er fremkommet (altså på baggrund af hvilke observationer og teorier). Jeg har om dommedag som emne, og kigger derfor på hvilke muligheder for dommedag loven giver.

Er der nogen der kan hjælpe mig med hvad jeg skal skrive i metode afsnittet? :)

På forhånd tak for hjælpen :)

Brugbart svar (0)

Svar #1
02. marts 2008 af Epimetheus (Slettet)

Har du selv lavet forsøg? I så fald skal du prøve at tænke over hvad du har gjort og hvorfor - hernæst forbinde det med generelle træk i naturvidenskabelig tænkning (dvs. man opstiller en hypotese, der efterprøves empirisk - dataen analyseres og kan evt. efterprøves inden man forsøger at formulere en generel lovmæssighed/teori, der kan bruges til forudsigelser om fremtiden); vigtigt i denne forbindelsen er fokus på empiri, eksakte målinger/opstillinger og træk som reproducerbarhed, reduktion af fejlkilder osv.
Så kort sagt skal du forklare at du har gjort som man bør gøre;
Har du ikke selv foretaget forsøg kan du tænke over hvordan man er kommet frem til de teorier du benytter og dernæst forbinde dem med generelle naturvidenskabelige træk

Svar #2
02. marts 2008 af siimba (Slettet)

#1
Jeg har ikke selv fortaget noget forsøg, men bare sat mig ind i forsøg andre har lavet og deres teorier.
Og det er nok det der går mig forvirret - for skal jeg skrive hvad andre har gjort eller hvad jeg selv har gjort (for det jeg har gjort er jo ikke særlig naturvidenskabeligt) :-/

Brugbart svar (0)

Svar #3
02. marts 2008 af blackduck (Slettet)

#2

Du skal skrive hvad andre har gjort i et tilfælde som dette. Du har jo ingen chance for at lave de nødvendige observationer grundet mangel på udstyr. Men man har da i hvert fald brugt noget matematisk modellering og lineær regression for at kunne påvise sammenhængen.

Svar #4
02. marts 2008 af siimba (Slettet)

Jeg har nu lavet følgende udkast:

I Naturvidenskab har jeg arbejdet med Hubbles lov. Jeg har sat mig ind i hvad loven går ud på og hvilke observationer og teorier der ligger som grundlag for loven. Da det ikke har været muligt selv at lave forsøg, pga. manglede udstyr til et sådant forsøg, viser jeg i stedet mine eksperimentelle kompetencer ved at have sat mig ind i forskellige forsøg og eksperimenter der er lavet ved loven tilblivelse og forsøg og eksperimenter der har været med til at eftervise loven.

Hvad siger I til det? :)


Skriv et svar til: Metode - fysik (om Hubble)

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.