Dansk
Folevise -r Ebbe Skammelsøn
09. marts 2008 af
julie91bs (Slettet)
Folkeviser, middelalder og ”Ebbe Skammelsøn”
Folkeviser kom til Danmark fra Frankrig i 1100-tallet. De er episke viser, som blev populære omkring 1200- og 1300-tallet. Folkeviserne findes i række forskellige kategorier: Trylleviser, danseviser, ridderviser, høviske viser og historiske viser. Fælles for dem alle er, at de repræsenterer datidens farverrige middelaldersamfund og som 1800-tallets romantiske forfattere mente, besidder de den ægte danske folkeånd. Viserne blev ikke nedskrevet før 1500-1600-tallet, hvor de ikke længere var brugbare for adelen. Indtil da var de på fascinerende vis overleveret gennem opførelser i form af danse, kropssprog, mimik og dramatik. I dag kan man finde dem i det samlede værk ”Danmarks gamle folkeviser”, som indeholder 539 folkeviser og tusinder af varianter. De folkeviser vi vil beskæftige os med, er nedskrevet af adelen, da de er de ældste og dermed giver det mest levende billede af det miljø, der skabte viserne.
Ridderviser: Riddervisen fremstiller i modsætning til tryllevisen et realistisk billede af datidens adelige samfund. I det adelige miljø var giftermål en vigtig celle i slægtens dominerende organisme. Ægteskabet blev skabt på slægtens præmisser – ikke kærlighedens. Dette kunne af og til skabe en konflikt, som vi ser det i folkevisen ” Ebbe Skammelsøn”, hvor Ebbes bror stjæler hans forlovede Adelus. Derpå skildrer denne vise som typisk individets forhold til slægten og dens normer.
Visens opbygning: Folkevisen ”Ebbe Skammelsøn” indeholder i denne udgave 32 strofer med 4 verslinjer i hver foruden et omkvæd. Stroferne kan inddeles i seks afsnit som følgende: Første afsnit indeholder blot en introduktion. Her hører vi om adelen Skammel og hans søn Ebbe, der er i kongens tjeneste. I andet afsnit fra strofe 3-6 fortælles der om Ebbes bror Peder, der narrer Ebbes forlovede Adelus til at gifte sig med ham. Vi befinder os igen hos Ebbe i strofe 7-9, der i en drøm berettes om Peders bedrag. Ebbe ridder straks hjem i strofe 10-19 og finder hele hans familie til bryllupsgilde. Trods sit raseri bliver han ved festen og ser med stor sorg sin forlovede i broderens klør. I strofe 20-27 følger Ebbe Adelus til brudehuset. Her forsøger han at vinde hende tilbage, men det er for sent. Adelus tilhører Peder og Ebbe dræber hende omgående i raseri og fortvivlelse. Både Ebbes mor, far og bror må i sidste afsnit, strofe 28-32, bøde for Ebbes vrede og smerte. Omkvædet i folkeviser frembringer essensen af visens stemning i kommenterede form. I ”Ebbe Skammelsøn” lyder omkvædet: ”Fordi træder Ebbe Skammelsøn saa mangen sti vild”. Dette gentagende omkvæd minder os efter hver strofe om visens morale: Ebbe går i mod slægten og bliver dermed dømt fredløs - ”træder mangen sti vild”.
Fremstillingsform: Folkeviser har forskellige fremstillingsformer. En af dem er formelsproget. Formelsproget er faste vendinger, som går igen i de forskellige viser. ”Ebbe Skammelsøn” indeholder mange af disse vendinger: den klare Vin, den brune mjød, Guld og Ære, hviden hånd, fugl på kviste . Fremstillingsformen i ”Ebbe Skammelsøn” er desuden adfærdsbeskrivende. Dvs. at vi ikke udefra kan se Ebbes sindstilstand. Kun ud fra hans handlinger kan vi gætte os frem til hvordan han føler. Eks. I strofe 15, hvor han giver sin søster guldringen, der var tiltænkt Adelus, hvor vi formoder, at han er bedrøvet og skuffet over Adelus’s svigt.
Konflikt: Ebbe er slægtens repræsentant i og med han er forlovet med Adelus. Broderen træder uden for slægtsnormerne ved at snyde Ebbe og gifte sig med Adelus. Adelus følger blot reglerne, hun tager imod den ny slægtsrepræsentant. Herved er Ebbe altså sat uden for system, da han ikke vil acceptere det nye ægteskab. Han er blevet narret, og dette medfører den individuelle hævn, han tager på sin familie. Ebbes lyst, i dette tilfælde kærlighed til Adelus, strider altså imod slægtens
vilje - at Adelus gifter sig med Peder. I den virkelige verden er situationer som disse naturligvis sjældne, men folkeviser omhandler undtagelsesskæbner. Vi følger personer, som det under en forvandling går ilde. Ebbes forvandling er at indgå i et ægteskab. Under et sådan forløb hvor alting er nyt og farligt, er hovedpersonen særlig sårbar. Folkevisens højdepunkt starter i strofe 22. Det er her Ebbe forsøger at genvinde Adelus og dermed undgå hævnen. Det må enten briste eller bære og desværre får han afslag, hvilket medfører et sandt blodbad.
Samfundets afspejling i folkevisen: Kristendommen indførtes i Danmark omkring år 950 og fra år 1050 – 1500 udbredtes et enormt kirke – og klosterbyggeri. Dette skabte et omvæltende sammenstød mellem den kristne og hedenske kultur. I datidens småsamfund, før den såkaldte kirke- og kongemagt, havde slægten en altafgørende betydning for det enkelte menneske. Den besad sine egne love og kollektive blodhævnspraksis mod udenforstående. Ægteskab var et vigtigt led, som sørgede for orden og balance i slægten. Hver slægt måtte have en repræsentant når to familier førtes sammen og her havde den økonomiske og hæderlige del en udelukkende indflydelse. Derfor er det ofte at vi i en folkevise som ”Ebbe Skammelsøn” ser et brud på dette, hvor en figur tager udgangspunkt i sin egen lyst, vender familien ryggen og bliver udstødt. Dette indebærer i givne tilfælde en individuel hævn mod slægten i kontrast til den førnævnte blodhævn. Den verdslige – og religiøse centralmagt ville i sammenspil skabe en dennesidig og religiøs retfærdighed, hvor det enkelte individ skulle stå til ansvar for sine egne handlinger. Med ideen om arvesynden skulle man ikke bøde for slægtens ugerninger, men over for Gud og kongen stå til regnskab for sine synder. Kirkens opfattelse af det enkelte menneskes synder for Gud, kolliderede med de gamle lokalsamfunds slægtsopfattelse. Dette medførte en langvejs overgang gennem den romanske og gotiske periode til kristendommen, hvis udvikling op gennem middelalderen udviskede anonymiteten og mennesket kunne stå frem i sin egen karakter.
Perspektivering: Ligesom Ebbe i ”Ebbe Skammelsøn” bliver vi også usikre selv i dag når noget nyt og fremmed skal til at ske. Flytning, ægteskab, fødsler puberteten osv. er alt sammen med til at skabe en frygt for om tingene nu skal gå godt som planlagt. I en anden Riddervise – ”Torbens datter” fortælles der om manden, der ved at dræbe Torben hævner sin afdøde far. Han følger den gamle skik med blodhævnen. Da han kommer til Torbens gård, bliver han forelsket i Torbens datter og sammen ridder de væk. Ligesom i ”Ebbe Skammelsøn” opfylder han sit eget ønske om at blive gift med datteren og trodser sin slægt. Gruppen ”Sorten muld” er en dansk visegruppe, som har eksisteret siden 1995. De synger danske folkeviser i oprindelig form, med deres egen elektroniske fortolkning.
Folkeviser kom til Danmark fra Frankrig i 1100-tallet. De er episke viser, som blev populære omkring 1200- og 1300-tallet. Folkeviserne findes i række forskellige kategorier: Trylleviser, danseviser, ridderviser, høviske viser og historiske viser. Fælles for dem alle er, at de repræsenterer datidens farverrige middelaldersamfund og som 1800-tallets romantiske forfattere mente, besidder de den ægte danske folkeånd. Viserne blev ikke nedskrevet før 1500-1600-tallet, hvor de ikke længere var brugbare for adelen. Indtil da var de på fascinerende vis overleveret gennem opførelser i form af danse, kropssprog, mimik og dramatik. I dag kan man finde dem i det samlede værk ”Danmarks gamle folkeviser”, som indeholder 539 folkeviser og tusinder af varianter. De folkeviser vi vil beskæftige os med, er nedskrevet af adelen, da de er de ældste og dermed giver det mest levende billede af det miljø, der skabte viserne.
Ridderviser: Riddervisen fremstiller i modsætning til tryllevisen et realistisk billede af datidens adelige samfund. I det adelige miljø var giftermål en vigtig celle i slægtens dominerende organisme. Ægteskabet blev skabt på slægtens præmisser – ikke kærlighedens. Dette kunne af og til skabe en konflikt, som vi ser det i folkevisen ” Ebbe Skammelsøn”, hvor Ebbes bror stjæler hans forlovede Adelus. Derpå skildrer denne vise som typisk individets forhold til slægten og dens normer.
Visens opbygning: Folkevisen ”Ebbe Skammelsøn” indeholder i denne udgave 32 strofer med 4 verslinjer i hver foruden et omkvæd. Stroferne kan inddeles i seks afsnit som følgende: Første afsnit indeholder blot en introduktion. Her hører vi om adelen Skammel og hans søn Ebbe, der er i kongens tjeneste. I andet afsnit fra strofe 3-6 fortælles der om Ebbes bror Peder, der narrer Ebbes forlovede Adelus til at gifte sig med ham. Vi befinder os igen hos Ebbe i strofe 7-9, der i en drøm berettes om Peders bedrag. Ebbe ridder straks hjem i strofe 10-19 og finder hele hans familie til bryllupsgilde. Trods sit raseri bliver han ved festen og ser med stor sorg sin forlovede i broderens klør. I strofe 20-27 følger Ebbe Adelus til brudehuset. Her forsøger han at vinde hende tilbage, men det er for sent. Adelus tilhører Peder og Ebbe dræber hende omgående i raseri og fortvivlelse. Både Ebbes mor, far og bror må i sidste afsnit, strofe 28-32, bøde for Ebbes vrede og smerte. Omkvædet i folkeviser frembringer essensen af visens stemning i kommenterede form. I ”Ebbe Skammelsøn” lyder omkvædet: ”Fordi træder Ebbe Skammelsøn saa mangen sti vild”. Dette gentagende omkvæd minder os efter hver strofe om visens morale: Ebbe går i mod slægten og bliver dermed dømt fredløs - ”træder mangen sti vild”.
Fremstillingsform: Folkeviser har forskellige fremstillingsformer. En af dem er formelsproget. Formelsproget er faste vendinger, som går igen i de forskellige viser. ”Ebbe Skammelsøn” indeholder mange af disse vendinger: den klare Vin, den brune mjød, Guld og Ære, hviden hånd, fugl på kviste . Fremstillingsformen i ”Ebbe Skammelsøn” er desuden adfærdsbeskrivende. Dvs. at vi ikke udefra kan se Ebbes sindstilstand. Kun ud fra hans handlinger kan vi gætte os frem til hvordan han føler. Eks. I strofe 15, hvor han giver sin søster guldringen, der var tiltænkt Adelus, hvor vi formoder, at han er bedrøvet og skuffet over Adelus’s svigt.
Konflikt: Ebbe er slægtens repræsentant i og med han er forlovet med Adelus. Broderen træder uden for slægtsnormerne ved at snyde Ebbe og gifte sig med Adelus. Adelus følger blot reglerne, hun tager imod den ny slægtsrepræsentant. Herved er Ebbe altså sat uden for system, da han ikke vil acceptere det nye ægteskab. Han er blevet narret, og dette medfører den individuelle hævn, han tager på sin familie. Ebbes lyst, i dette tilfælde kærlighed til Adelus, strider altså imod slægtens
vilje - at Adelus gifter sig med Peder. I den virkelige verden er situationer som disse naturligvis sjældne, men folkeviser omhandler undtagelsesskæbner. Vi følger personer, som det under en forvandling går ilde. Ebbes forvandling er at indgå i et ægteskab. Under et sådan forløb hvor alting er nyt og farligt, er hovedpersonen særlig sårbar. Folkevisens højdepunkt starter i strofe 22. Det er her Ebbe forsøger at genvinde Adelus og dermed undgå hævnen. Det må enten briste eller bære og desværre får han afslag, hvilket medfører et sandt blodbad.
Samfundets afspejling i folkevisen: Kristendommen indførtes i Danmark omkring år 950 og fra år 1050 – 1500 udbredtes et enormt kirke – og klosterbyggeri. Dette skabte et omvæltende sammenstød mellem den kristne og hedenske kultur. I datidens småsamfund, før den såkaldte kirke- og kongemagt, havde slægten en altafgørende betydning for det enkelte menneske. Den besad sine egne love og kollektive blodhævnspraksis mod udenforstående. Ægteskab var et vigtigt led, som sørgede for orden og balance i slægten. Hver slægt måtte have en repræsentant når to familier førtes sammen og her havde den økonomiske og hæderlige del en udelukkende indflydelse. Derfor er det ofte at vi i en folkevise som ”Ebbe Skammelsøn” ser et brud på dette, hvor en figur tager udgangspunkt i sin egen lyst, vender familien ryggen og bliver udstødt. Dette indebærer i givne tilfælde en individuel hævn mod slægten i kontrast til den førnævnte blodhævn. Den verdslige – og religiøse centralmagt ville i sammenspil skabe en dennesidig og religiøs retfærdighed, hvor det enkelte individ skulle stå til ansvar for sine egne handlinger. Med ideen om arvesynden skulle man ikke bøde for slægtens ugerninger, men over for Gud og kongen stå til regnskab for sine synder. Kirkens opfattelse af det enkelte menneskes synder for Gud, kolliderede med de gamle lokalsamfunds slægtsopfattelse. Dette medførte en langvejs overgang gennem den romanske og gotiske periode til kristendommen, hvis udvikling op gennem middelalderen udviskede anonymiteten og mennesket kunne stå frem i sin egen karakter.
Perspektivering: Ligesom Ebbe i ”Ebbe Skammelsøn” bliver vi også usikre selv i dag når noget nyt og fremmed skal til at ske. Flytning, ægteskab, fødsler puberteten osv. er alt sammen med til at skabe en frygt for om tingene nu skal gå godt som planlagt. I en anden Riddervise – ”Torbens datter” fortælles der om manden, der ved at dræbe Torben hævner sin afdøde far. Han følger den gamle skik med blodhævnen. Da han kommer til Torbens gård, bliver han forelsket i Torbens datter og sammen ridder de væk. Ligesom i ”Ebbe Skammelsøn” opfylder han sit eget ønske om at blive gift med datteren og trodser sin slægt. Gruppen ”Sorten muld” er en dansk visegruppe, som har eksisteret siden 1995. De synger danske folkeviser i oprindelig form, med deres egen elektroniske fortolkning.
Svar #1
09. marts 2008 af christofferfind (Slettet)
Er det guldkorn eller en tekst, du gerne vil have rettet?
Skriv et svar til: Folevise -r Ebbe Skammelsøn
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
