jeg sidder fast i min stil..

Jeg aner simpelthen ikke, hvordan jeg skal komme videre. Jeg skal skrive et brev for en mand, som er stukket af fra sin kone. Det jeg har fået skrevet indtil videre:

Hej Else.
Du har sikkert ikke forventet at høre fra mig. Men jeg har taget mig sammen, til at forklare dig det hele nu. Du kan nok ikke forstå, hvorfor jeg bare forlod dig. Men jeg gik virkelig og overvejede det i lang tid. De eneste der holdte mig tilbage igennem årene, er børnene. Du tror sikkert at jeg slet ikke tænkte på dem. Men jeg overvejede faktisk at tage dem med, men du ville nok opfatte det som bortførelse. Så til sidst valgte jeg at gå. Jeg kan ikke klare, hvordan du hele tiden skifter humør. Den ene dag havde du set mig hilse på en gammel veninde, og du var gået direkte hjem og græd i flere timer. Hun var jo bare en gammel veninde? Et par uger efter kom jeg hjem med det forkerte opvaskemiddel. Du blev meget vred, og mente at børnene ville få en allergisk reaktion, bare fordi det var parfumeret. Du var vred i flere dage og mente at jeg ikke duede til noget.

Når du sagde at du elskede mig, så havde jeg altid følelsen af at du ikke mente det. Jeg har i flere år og måneder haft følelsen af at du kun elsker mine penge. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det er mig der har bragt alle pengene ind i ægteskabet. Du gik jo bare hjemme hele tiden og når du ikke var hjemme, så var du ude og bruge en masse penge, på ting som vi slet ikke havde brug for. Pelsfrakker, smykker, biler og en dag kom du endda hjem og havde købt et sommerhus. Jeg blev nød til at arbejde meget hårdere, i flere timer. Jeg gik hele tiden i overtid, havde næsten aldrig tid til børnene. Mange nætter sov jeg på kontoret for ikke at vække dig. Men du blev bare vred og jaloux igen, og mente at jeg havde fået en elskerinde. Men nej, det var arbejdet der slugte al min tid. Jeg kunne bare ikke mere til sidst. Jeg måtte væk, måtte gå, måtte flygte. Flygte fra dig, flygte fra sandheden. Sandheden om at det var dig der havde overtaget magten og kontrollen. Jeg var bare din slave. Jeg turde ikke sige fra, sige stop.

Så for cirka to år siden valgte jeg at flygte. En morgen, da du tog ud for at shoppe, tog jeg min bil og kørte ned igennem Tyskland, og ned til Frankrig. Med vilje brugte jeg ikke mit Visa-kort særlig tit. På vej ned til Frankrig, var jeg på en hurtig visit i Schweiz. Jeg har nemlig oprettet en konto dernede for mange år siden. Jeg har aldrig sagt noget til dig, af angst for at du ville bruge alle pengene. Der var omkring 80 millioner på kontoen. Alle de penge fra overarbejdet, har jeg overført til den konto. Så da jeg var i Schweiz, afleverede jeg mit Visa-kort og åbnede kontoen i mit nye navn. Det er derfor I ikke kunne finde mig. Jeg fik nemlig en ny identitet ved Fremmedlegionen i Frankrig, for et par måneder siden. Du kan måske huske det franske brev, som du ikke fik lov til at åbne. Du var vred i flere dage, men jeg ignorerede det bare, fordi jeg havde følelsen af at være fri.

Da jeg havde mine nye kort, tog jeg ned til Paris. Jeg boede på hotel et par dage. Og Besluttede mig for at stille bilen på en rasteplads, for at I ikke kunne finde mig. Da der var gået et par dage, var jeg træt af at bo på hotellet. Så jeg kontaktede et par ejendomsmæglere, og vi tog ud for at kigge på et par villaer. Jeg valgte en stor villa på cirka 300 kvadratmeter. Grunden til størrelsen er, at jeg ville have kontorer i underetagen. Jeg var fast besluttet om at starte en ny virksomhed op. Jeg kom hurtigt fremad med mine ideer. Jeg arbejdede fra tidligt om morgnen, til sent om aftenen. Efter tre måneder havde jeg bygget så meget op, at jeg langsomt kunne begynde at søge efter medarbejdere. Der var stor interesse efter at få de højt eftertragtede jobs. Men jeg satte så høje krav at det kun var de bedste der blev ansat. Vi fik stor succes på det franske marked, vi blev lejet til nogle af de største opvisninger i hele Frankrig.
........

Og nu er jeg simpelthen løbet tør for ideer. HJÆLP !