Almen studieforberedelse (AT)

Metoder

14. maj 2008 af cirkel88 (Slettet)
Hej alle!

Skal op til AT-eksamen d. 19/5 og sidder derfor og arbejder med min synopsis.

Men har ikke særlig meget om metoderne (skriver i engelsk og samfundsfag) - Er der nogen der kan fortælle mig hvilke metoder man anvender i disse fag eller har et link til noget hvor man kan få mere at hvide om disse to fags metoder?

På forhånd tak!

Brugbart svar (0)

Svar #1
14. maj 2008 af redbarnet (Slettet)

Jeg er med på et godt link til metoderne?

Brugbart svar (0)

Svar #2
14. maj 2008 af pinko (Slettet)

Også jeg! Sidder i selv samme situation som du - engelsk og samfundsfag/eksamen den nittende :(

Et link eller bare kyndig vejledning ville være toppen!

Brugbart svar (0)

Svar #3
14. maj 2008 af liss_dk (Slettet)

Nu skal jeg ikke sidde og spille klogeåge men jeg skriver Om "fedme og Fedmerelaterede sygdomme" (samf og biologi)

jeg har tænkt mig at sige hvilke metoder jeg har brugt for at påvise det i vil bevise...

Fx. en af mine hypoteser er:

- Overvægtige og fede børn har ofte forældre med usunde kost- og
motionsvaner
men for at bevise den har jeg tænkt mig at fortælle om de samfundsfaglige metoder der findes og de biologiske betoder man bruger for at påvise det er rigtigt.

Det er vist noget vrøvl jeg har skrevet kan jeg se. men håber det måske kan hjælpe en smugle.

Brugbart svar (0)

Svar #4
14. maj 2008 af redbarnet (Slettet)

Tjah.. det er vel meget forståeligt, du;) men det jeg mangler, er en gennemgang af hvilke metoder, der hører til de forskellige fakulteter...

Brugbart svar (0)

Svar #5
18. maj 2008 af florianness (Slettet)

Har I ikke fået "indsigt og udsyn"? der står noget om de forskellige fakulteters metoder.

Ellers er der også "fold dig ud" om samfundsfaglige metoder

Brugbart svar (0)

Svar #6
20. maj 2008 af Anónimo (Slettet)

---> min årgang har ikke fået dem udleveret. Hvor kan man finde dem?

Brugbart svar (2)

Svar #7
21. maj 2008 af sutt (Slettet)

Her er mine noter til humaniora og naturvidenskab, har dog ikke samfundsvidenskabelig metode

Humaniora: Mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen er genstand for en hvilken som helst videnskabelig undersøgelse inden for humaniora.
Teorier og metoder: vanskeligt at skelne mellem teori og metode. Ofte tale om en vekselvirkning, hvor det kan være svært at tag stilling til, om det er det ene eller det andet, der kommer først (to sider af samme sag, gensigt afhængige)
Hermeneutikken: teoriens udgangspunkt er, at menneskelige handlinger kan forklares ved at forstå meningen bag handlingerne. Alle handlinger bliver på den måde meningsfulde. Forståelsen opstår ved hjælp af fortolkningen (hermeneutikken). Formålet er at nå frem til en almen og gyldig forståelse af en tekst. Fortolkningen bygges på baggrund af viden, fordomme og forståelse (forforståelsen)
Altså: for at opnå forståelse, skal man fortolke. For at kunne fortolke bruger man sin forforståelse, som man tidligere har erhvervet ved hjælp af fortolkning, som man har foretaget på baggrund af sin forforståelse osv. Hver fortolkning følger en cirkelstruktur.

Naturvidenskab:
Teori og metoder:
En teori skal kunne forudsige noget, som kan eftervises (verificeres) eller modbevises (falsificeres). Hvis teorien har konsekvenser, som fører til en modstrid med observationer eller forsøgsresultater, er teorien forkert.
Teoriens forudsigelser skal kunne undersøges af alle, der er villige til at gøre den nødvendige indsats.
Undersøgelserne skal kunne gentages.

Det eksperimentelle synspunkt: karakteriserer moderne naturvidenskab, en kritisk tilgang til omverdenen kombineret med observationer go eksperimenter.
Induktiv metode: bruges om en slutning, der går fra det specielle til det generelle. Når man har set et fænomen indtræffe mange gange, kan man induktivt slutte sig til en generel lov. Fra denne lov udleder man nogle konsekvenser, og disse konsekvenser bliver undersøgt for at se, om de stemmer overens med nye observationer, eksperimenter og målinger. Hvis de stemmer, er teorien bekræftet. Det, der regnes for sikkert, er måleresultaterne.
Hypotetisk-deduktiv metode: På grundlag af teorierne udledes nogle konsekvenser, som man kan sammenholde med eksperimenter udført i laboratoriet. Så længe de forudsagte konsekvenser holder stik, regnes teorien for sand. Det, der regnes for sikket, er teorierne.
Falsifikationsmetode: Ved hjælp af forsøg prøver man på at gendrive teorierne. Man kan aldrig nå den objektive sandhed; men hvis teorierne klarer de strenge test, bliver de bestyrkede – ellers må de forkaster eller justeres, så de er i overensstemmelse med eksperimenterne.

Skriv et svar til: Metoder

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.