Almen studieforberedelse (AT)

METODE!

19. maj 2008 af elwing (Slettet)
Alle jeg kender der har været oppe til AT eksamen siger at der er kæmpe fokus på 'metoder', og der er også pænt mange indlæg herinde der stiler spørgsmål om lige netop det.

Anyways, i forhold til link, så prøv at gå ind på leksikon hjemmesiderne. De har nogle gode og overskuelige forklaringer på e fleste begreber.
Fx leksikon.org og søg under 'metode'
Fx wikipedia og søg under alle de der begreber, fx deduktiv og induktiv osv.

Her er desuden nogle noter som jeg selv har skrevet (jeg garanterer ikke for at det hele er fuldstændig korrekt og fyldestgørende):

Hvad er induktion?
• Bygger på empiri og statistik (videnskabelige undersøgelser)
- mangel: empirisk materiale er sjældent fuldstændigt. Man observerer enkelttilfælde og konkluderer generelt, dvs. man generaliserer.

• Man må være opmærksom på to forhold:
- Reliabilitet (pålidelighed): målingerne skal være foretaget på en korrekt måde. Fx opinionsundersøgelse (må bygge på repræsentativt udvalg af personer, så tilfældigheder ikke påvirker resultatet)
- Validitet: man har undersøgt det man ville undersøge og intet andet, dvs. de skal være relevante. Fx målingen af menneskekranier (man troede man kunne måle menneskers intelligens ved at måle størrelsen på deres kranier - målingerne var pålidelige nok, men irrelevante.)




Hvad er deduktion?
? Bygger på logik (teorier, fx samfundsfaglige)
- mangel: præmisserne for en konklusion kan være forkerte.

Fx
Præmis: Alle mennesker har fire arme (præmissen er falsk!)
Præmis: Jeg er et menneske
Konklusion: Altså har jeg fire arme (konklusionen kan ikke være forkert!)



Hvad er en teori?
• Den er baseret på logik
• En teori er en del af et veletableret paradigme, der forklarer observationer
• Man kan ikke bevise en teori, da man hele tiden får ny og forbedret viden
• En teori er derfor kun brugbar så længe den ikke er blevet modbevist af observationer af virkeligheden ? omformulering af teorien, så den bedre passer med de nye observationer.
• Paradigmeskift: en mere eller mindre grundlæggende opfattelse bliver pludselig betvivlet. ? mange teorier forkastes og nye opstår.
• En teori er hverken et gæt eller en urokkelig sandhed, men et forsøg på at forklare og beskrive de observationer, der gøres, på den bedst mulige måde.



Hvad er en model?
• Overførsel af virkelige forhold til en beskrivelse som kan analyseres.
• Ofte en forsimpling af de virkelige forhold



Hvad er naturvidenskab?
• Formål er at give en objektiv forklaring og beskrivelse af fænomener og processer i naturen.
• Skal forklare hvordan verden er indrettet på en så vidt mulig objektiv måde
• Bygger på samspil mellem empiri og teori
• På baggrund af iagttagelser og undersøgelser opstilles en teori ? med udgangspunkt i teorien kan man så lave nogle hypoteser, som man vil forsøge at bevise
• Gør ofte brug af modeller


Hvad er empiri?
• Baseret på erfaring, dvs. videnskabelige undersøgelser
• Empiri i naturvidenskab: målinger,
• Empiri i samfundsvidenskab: fx spørgeskemaundersøgelser (kvantitative) eller interviews (kvalitative)



Hvad er hypoteser?
• En antagelse, som danner grundlag for en empirisk undersøgelse.
• Blive ofte ophævet til teorier, der de efterfølgende undersøgelser er blevet bekræftet af uafhængige forskere.



Hvad er et scenario?
• En forestillet rækkefølge af mulige fremtidige hændelser




Brugbart svar (0)

Svar #1
19. maj 2008 af Julies_addiction (Slettet)

Tak:)

Brugbart svar (0)

Svar #2
20. maj 2008 af Anónimo (Slettet)

Tak, det er virkeligt brugbart.
Tænkte på om du kunne hjælpe mig mht. til metoder i min synopsis.
Jeg skriver i samfundsfag og dansk.
Når jeg anvender statistikker, hvordan behandler jeg så dem?
Desuden, har det ikke altid lykkedes mig at finde de nødvendige statistikker, men artikler, som omtaler statistikkerne. Hvordan behandler jeg så de artikler. Jeg har vel en hermenutisk tilgang til dem, men er det nok at sige?

Sidst, jeg har aldrig lært om induktion og deduktion. Bruger jeg induktion ved statistik eller hvordan?

Brugbart svar (0)

Svar #3
20. maj 2008 af JuMMe^ (Slettet)

tal (hårde data) --> kvantitativ metode
prosa (bløde data) --> kvalitativ metode

Brugbart svar (0)

Svar #4
20. maj 2008 af Anónimo (Slettet)

Ja, det er jeg med på, men det er mere, når jeg finder statistikker jeg ikke selv har udarbejdet/har tænkt mig at udarbejde, hedder det så stadig, at man bearbejder dem på en kvantitativ/kvalitativ metode?
Når jeg har dansk som andet fag, bruger jeg så ikke også hermeneutisk fortolkning af dataerne?

Skriv et svar til: METODE!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.