Nytte etik og pligt etik

Kort overblik:

Jeremy Bentham: lykkeetik/nytteetik/utilitarisme, hvor man fokuserer på resultatet af handlingen og målet er at skabe mest mulig lykke for flest mulige mennesker. Problemet med nytteetik er, at man aldrikg kan forudse konsekvenserne, der er en stor usikkerhed. Vi kan ikke med sikkerhed afgøre hvilke konsekvenser handlingen får, hvis der er flere faktorer, der spiller ind. Ingen beskyttelse af det enkelte individ.

Kant: pligtetik/sindelagsetik, hbor udfaldet af handlingen er ligegyldigt så længe takne bag har været god. Den gode vilje bag handlingen er altafgørende, for hvis den ikke havde været der, er resultatet ligegyldigt. En handling er god, hvis den er styret af den gode vilje. Den kategoriske imperativ: Ingen handlinger skal være i sin handlings regel, dvs, at den handling skal kunne gøres til en almengyldig lov, før det er etisk forsvarligt. Fx. er det i orden at stjæle, hvis man mener, at alle andere også godt må stjæle så meget de vil. Der er en beskyttelse af det enkelte individ, da man aldig må udsætte et uskyldigt individ for smerte, uanset hvor meget lykke det kan bringe resten af verden. Man må aldrig opfatte et menneske som et objekt for at opnå noget hos en anden person. Mennesket er et mål i sig selv.

Er der en som kan hjælpe med hvordan pligtetikken hænger sammen med stamcelleforskning? altså pligtetikerens syn på stamcelleforskning

Hvilken metode benytter jeg, når jeg snakker om plitetik og nytteetik?

Ved opslaget er gammelt, men kunne også godt tænke mig at finde ud af hvilken religionsfaglig metode man gør brug af : når man snakker pligetik og nytteetik.