Almen studieforberedelse (AT)

Positivisme eller helt anden metode?

02. juni 2008 af chicka*z (Slettet)

Er der nogle der kan forklare hvad positivisme går ud på?
- Nogle har sagt at da jeg har benyttet mig udelukkende af bøger til at redegøre for alkohols effekt på kroppen (mit AT emne) så har jeg gjort brug af den positivistiske metode, men kan ikke finde noget konkret på denne?

Eller er der evt. andre der mener at jeg har brugt en anden metode, for ma kan vel ikke bare sige at man udelukkende har brugt empiri?


Brugbart svar (1)

Svar #1
02. juni 2008 af =DFC= (Slettet)

Bl.a. den naturgeografiske tilgang bygger i høj grad på positivisme, som er en videnskab, som kun anerkender, det der kan iagttages eller erfares, som kilde til viden. Dvs. at det kun er objektive empiriske data, der må danne grundlag for naturvidenskabelig viden omkring det givende emne. Det giver forhåbentlig mere mening. Ret simpelt i grunden. Men hvis du tænker på naturvidenskabelige metoder skulle du måske mere tænke i baner som induktiv og hypotetisk deduktiv metode, men det kommer selvfølgelig an på hvilket emnedu arbejder med.

Rasmus (:

Brugbart svar (0)

Svar #2
02. juni 2008 af Epimetheus (Slettet)

Positivismen går som 2 er inde på ud fra at kun det positivt givne er vejen til erkendelse. Dvs. alt som kan iagttages (måles/vejes) kan bidrage, mens alt andet må ekskluderes. Heri ligger også en (naiv) forestilling om eksistensen af objektive og sikre kendsgerninger - at hvis man blot uhildet nærmer sig verden vil den fremstå som den virkeligt er.
Denne form for videnskab har naturvidenskaben (særligt fysikken) i 1800-tallet som forbillede (Positivismen "startes" af en fransk filosof, der hedder August Comte i slutningen af 1800-tallet - iøvrigt samme gut, der grundlægger sociologien, der med tiden skulle opnå samme eksakte karakter som fysikken).
De fleste har nu indset at denne forståelse af videnskab er uholdbar - der findes ganske enkelt ikke objektive iagttagelse. Som Comte selv gør opmærksom på er enhver iagttagelse afhængig af en forudgående teori (ellers ville vi ikke kunne systematisere vores iagttalelser). Desuden er bearbejdningen af det fremkomne empiri stærkt afhængig af den bearbejdede forsker. Endelig har overgangen fra den klassiske mekanik til kvantemekanik ifølge Bohr m.fl. betydet, at vi påvirker det vi måler på.

Dvs. at sandsyndligheden for at du opfører dig positivistisk er ret lille :-)

Brugbart svar (0)

Svar #3
04. juni 2008 af Cillend (Slettet)

Kan du give et eks. på en positivistisk metode?

Brugbart svar (0)

Svar #4
04. juni 2008 af blackduck (Slettet)

#3

Det giver ikke så meget mening at tale om den positivistiske metode. Det er grundlæggende en filosofi, en teori, ikke en metode.

Men tag en tilfældig øvelse du har lavet i naturvidenskab i gymnasiet. Jeg er sikker på at det er en "positivistisk" tilgang, hvor i f.eks. skal eftervise en formel eller lignende.

Skriv et svar til: Positivisme eller helt anden metode?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.