Dansk

Gode råd til Dansk FSA - folkeeventyr

11. juni 2008 af nordentoft (Slettet)
Hejsa

Jeg skal op i Dansk (mundlig) FSA i morgen, med Folkeeventyr som fordybningsområde.. :P
Dertil har jeg valgt at analysere "Ligets Hjælp"

Men er der nogle som har et par gode råd til hvordan man opnår en god karakter, så tøv endelig ikke med at skrive dem.. ;)

Brugbart svar (1)

Svar #1
11. juni 2008 af boingr (Slettet)

En god fremlæggelse forudsætter at man har forstået stoffet så godt som muligt, og at man har fundet noget i emnet der forekommer en selv spændende.
Det er en del af forberedelsen at sørge for de to ting.
Det er vigtigt at man skelner mellem vigtigt og mindre vigtigt i sin fremlæggelse af stoffet, og at man ud over en række facts har nogle pointer.
Man skal så vidt muligt begrunde og argumentere så det man siger bliver troværdigt.
Man skal på forhånd have gjort sig klart hvad der er det vigtigste af det, man vil sige.
Det er også vigtigt at man har gjort sig selv klart, og gør tilhørerne klart, hvad meningen er med, at man fremlægger, og med det man fremlægger.
Det er vigtigt for formidlingen at man gør opmærksom på, hvad der har forekommet en selv særlig spændende, men endnu vigtigere er det måske at vise det indirekte ved at tale engageret om stoffet.
Der skal være en tydelig sammenhæng i det man fortæller om, en "rød tråd" og en afrunding til sidst, og I må gerne bruge klare og markante formuleringer. Det fremmer både forståelse og hukommelse.

Allervigtigst er det selvfølgelig at man taler tydeligt, så tilhørerne kan forstå hvad der i det hele taget bliver sagt. Det er jo forudsætningen for alt det andet.


Brugbart svar (1)

Svar #2
11. juni 2008 af boingr (Slettet)

Sørg for så vidt muligt at servere hovedpointerne på et sølvfad for tilhørerne, så de forstår og husker det der blev sagt.
Tilhørerne kan efterfølgende spørge om man som tilhører er blevet klogere vedrørende emnet af at høre på fremlæggelsen, eller om det har været spændende at høre på fremlæggelsen og om det har givet lyst til at få mere viden om emnet.
Det er slet ikke så let at fremlægge mundtligt, men det er altid et forsøg værd.

Skriv et svar til: Gode råd til Dansk FSA - folkeeventyr

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.