interessere Solsystemet dig;)?

Det er jo en længere historie, men jeg kan da starte.

En kæmpe skive af gas bliver påvirket af ydre kræfter (måske en supernova i nabolaget) og laver ujævnheder i massefordelingen, som får det til at klumpe sammen. Skyen rotere og langsomt bliver der dannet større og større klumper af stof, og i takt med at det vokser sig større og større tiltrækker klumperne mere. Den største klump er i centrum af skyen, og er starten på vores Sol. De andre planeter er ved at være dannet, dog er de stadig meget varme pga. friktion og radioaktive henfald.
Solen bluser nu op og blæser det meste af de inderste planeter, fra Merkur til Mars, og de bliver til klippe-planeter. Planeterne længere ude bliver ikke ligeså berørte af det, og bliver til de store gas-planeter.
Vupti, så er Solsystemet dannet ;)

Mellem stjernerne i vores galakse er der ikke tomt rumt; men derimod det som vi kalder det interstellare medium. Dette består hovedsageligt af gas i dominerende grad bestående af hydrogen og helium.
Det interstellare medium opdeles i forskellige faser (regioner) bestemt af temperaturen af gassen.
Forståelsen og fordelingen af ISM er meget komplicert, så jeg vil ikke gå yderligere i detaljer, men overordnet kan man inddele det i to hovedfaser bestående af en kold tæt fase, og så en varm mere diffus fase. Den diffuse fase omringer mindre skyer af tætte fase. Det er i denne kolde tætte fase, at stjerne formationerne finder sted.
det sker nå en sådan gassky opnår en hvis masse som kaldes for Jeans massen. Overstiges denne masse vil skyen blive ustabil, og vil ved ydre påvirkninger som eksempelvis en supernova eksplosion, begynde at kollapse.

Enhver gassky vil have et angulært moment, og ved kollapset er det angulære moment bevaret, hvilket fører til at skyen vil antage en skiveform.

Under og efter dannelsen af skiven vil indfaldet fortsætte, dog kan dette kun ske ved at der transporteres angulært momentum væk fra centrum. Dette resulterer bl.a. i jets.
Disken er ikke helt flad, men har en skalahøjde der stiger med afstanden fra centrum. Det vil 'regne' ned på disken herfra. Efterhånden vil der i skiven dannes mindre klumper på grund af sammenstød bland partiklerne.
Disse vil så vokse, først til planetisimaler, derefter til protoplaneter og til sidst til planeter. Mekanismerne der står for udviklingen mellem de forskelle er ikke den samme, men det kræve lidt mere detalje at forklare.

Forskellen imellem de stenrige indre planeter, og de ydre gasplaneter skal findes i hvor frysepunktet lå i det tidlige solsystem.
Dette punkt har ligget et sted mellem hvor Mars og Jupiter ligger nu.
Grunden til at dette er vigtigt er at der er meget mere is i det ydre solsystem end der er sten i det indre. det betyder at uden for fryselinien vil der ud over stenmaterialer være meget is som kan bindes gravitationelt til protoplaneterne.
Så inden solvinden sætter igang kan de ydre planeter samle en meget massiv kerne, som kan holde graviationelt på den omkringliggende gas.

Og der er heri forskellen på de indre klippeplaneter og de ydre gasplaneter skal findes. Så det jeg vil tilføje er at fryselinien i det tidlige solsystem er meget vigtig.

hold da op:D

men tak tak begge to;)