Andre fag
NATURGEOGRAFI B -Ny reform
17. juni 2008 af
N-christensen (Slettet)
Hej derude.
D. 24 skal jeg trække spørgsmål til en 24 timers forberedelse til NaturGeografi B-niveau, efter den nye reform.
Men jeg har ummiddelbart ingen idé om hvordan det kommer til at foregå, hverken hvilke krav der er til produktet af de 24 timer eller til ekserminationens form og hvor min vægt skal ligge.
Det ville være en meget stor hjælp hvis du/I kunne komme med konkrete svar på dette.
Noter og links modtages også gerne :)
På forhånd mange tak !!
D. 24 skal jeg trække spørgsmål til en 24 timers forberedelse til NaturGeografi B-niveau, efter den nye reform.
Men jeg har ummiddelbart ingen idé om hvordan det kommer til at foregå, hverken hvilke krav der er til produktet af de 24 timer eller til ekserminationens form og hvor min vægt skal ligge.
Det ville være en meget stor hjælp hvis du/I kunne komme med konkrete svar på dette.
Noter og links modtages også gerne :)
På forhånd mange tak !!
Svar #1
17. juni 2008 af N-christensen (Slettet)
http://www.emu.dk/gym/fag/ge/uvm/2008a.html
Fandt dette som svar, men savner stadigvæk konkrete krav, samt eksamensvinkel.
Nogen mere udførlige guide-lines ville være rigtig fedt, tak !
Fandt dette som svar, men savner stadigvæk konkrete krav, samt eksamensvinkel.
Nogen mere udførlige guide-lines ville være rigtig fedt, tak !
Svar #2
17. juni 2008 af frk-k (Slettet)
Jeg har været oppe til samme eksamen og fik 12 - så indsætter lige min disposition og mit talepapir .. Måske det kan bruges til inspiration.. Noget må jeg jo have gjort rigtigt.
Mit spørgsmål/opgave lød således:
BANGLADESH
Giv med udgangspunkt i geofaglige begreber en redegørelse for det naturmæssige grundlag i Bangladesh. Med baggrund i landets demografiske og erhvervsmæssige udvikling ønskes en analyse af landets økonomiske situation, samt en vurdering af Bangladesh’s muligheder for at imødegå konsekvenserne af global opvarmning
DISPOSITION:
1. Fakta
2. Monsunregn.
3. Tropiske cykloner – oversvømmelser.
4. Demografi
5. Erhvervsudvikling.
6. Økonomi.
7. Hvad kan Bangladesh gøre?
1. Fakta:
Areal – 144.000 km2
Befolkningsantal – 138 mio.
BNI pr indbygger – 400 US $
Geografi --> 3 gange Danmarks størrelse, større befolkningstæthed, fungerer som tragt for floderne som løber fra Himalaya.
Pladetektoniske forhold --> Indo-Australske plade ved kollisionszonen med den Eurasiske plade.
Regntid --> April – Oktober. Monsun regn som får floderne til at gå over deres breder --> oversvømmelser. Drikkevandet bliver forurenet, hvilket gør det udrikkeligt
2. Monsunregn:
• Opstår omkring ækvator.
• Meget kraftig regn.
• Tørtid om vinteren.
• Syd- og Sydøstasien og i Vestafrika.
• Primært i kystområderne.
• Forklaring på monsunregn ? ITK zonen, dybt termisk lavtryk (s. 197), trykforskel = vind, SØ passat ? SV monsun, temperatur ? = luften bliver varm og fugtig, afkøling af luft = konvektionsregn.
• Stigningsregn over Himalaya.
3. Tropiske cykloner:
• Dannes når hav temperaturen er mindst 27 grader.
• Luften stiger til vejrs.
• Kraftig fordampning.
• Vanddamp stiger til vejrs.
• Vanddampene fortættes og energien frigives.
• Øget temperaturforskel = opstigningen accelerer, trykfaldet forstærkes og vindhastigheden stiger.
• Corioliskraften er nødvendig!
4. Demografi:
• Begrænset velfærdssystem – børn skal forsørge.
• Dårlig sundhed – mange børn dør.
• Jo flere børn, jo mere velhavende er familien.
? Høj fødselsrate, store familier.
• Befolkningstilvæksten er faldet.
• Aldersfordeling i forhold til Danmark.
5. Erhvervsudvikling:
• Primære erhverv.
• Sekundære erhverv.
• Tertiære erhverv.
6. Økonomi:
• Lavt BNP.
• Stor ulighed.
• 6 % får videregående uddannelse.
• 45 % lever under fattigdomsgrænsen.
• Nogle skoleår betales.
7. Hvad kan Bangladesh gøre?
• Den globale opvarmning ? ? Kraftigere monsun.
• Mere smeltevand.
• Stigning i hav niveauet.
• Veerle Vandeweerd – ”Klimakrisen og verdens fattige”.
• Muhammad Yunus og Grameen Bank.
• Uddannelse ? Økonomisk vækst.
• Effektivisering af landbruget.
• Højere grad af selvforsyning.
• Tendens i forhold til global opvarmning.
TALEPAPIR:
BANGLADESH
1. Fakta
2. Monsunregn.
3. Tropiske cykloner – oversvømmelser.
4. Demografi
5. Erhvervsudvikling.
6. Økonomi.
7. Hvad kan Bangladesh gøre?
1. Fakta: (Bilag 1 + 2)
Areal – 144.000 km2
Befolkningsantal – 138 mio.
BNI pr indbygger – 400 US $
Geografi ? 3 gange Danmarks størrelse, større befolkningstæthed, fungerer som tragt for floderne som løber fra Himalaya.
Pladetektoniske forhold ? Indo-Australske plade ved kollisionszonen med den Eurasiske plade. (dannelsen af Himalaya – stor betydning for landet).
Regntiden ? strækker sig fra slutningen af april til slutningen af oktober. I denne periode kommer monsun regnen, som får de to floder, Ganges og Brahamaputra til at gå over sine breder og oversvømmer deltaet i det sydlige Bangladesh
• Når landet oversvømmes bliver sedimenter og erosionsmaterialet ført ud i floderne og ’strøget’ udover områderne.
• Dette gør at når regntiden er forbi vil jorden være meget frugtbar og velegnet til agerbrug, især ris som jo skal gro i vandholdig jord, hvilket er bengalernes hovedsagelige føde.
• Til gengæld er det en stor katastrofe under regntiden, fordi sedimenterne, og mudderet, forurener drikkevandet, som oftest stammer fra floderne.
• Sommermonsunen sætter ekstra tryk på floderne og smeltevand fra Himalaya bidrager også til denne udvikling.
2. Monsunregn: (Bilag 3)
Opstår i tropiske klimaer (ækvator). Kendetegnes ved meget kraftig regn ? 6000 - 12 000 mm over sommerhalvåret. Områder med monsunregn ? Nedbør om sommeren, vinter = tørtid.
Monsunregnen opstår i Syd- og Sydøstasien og i Vestafrika. Monsunregnen findes primært i kystområderne, hvor den fugtige luft fra havene blæser ind over landet.
• I sommermånederne ligger ITK imellem ækvator og den nordlige vendekreds, dermed ligger der sig et dybt, termisk lavtryk over kontinenterne.
• Trykforskellen skaber vind
• vindretningen afbøjes ved ækvator ? fra at være præget af SØ-passat er området nu præget af SV monsun (SØ-passaten, der afbøjes mod højre af corioliskraften = SV-monsun)
• Når temperaturen stiger fordamper vandet og luften bliver varm og fugtig.
• Når den varme luft stiger op afkøles den, fordi den udvider sig pga. et lavere lufttryk.
• Når luften afkøles falder evnen til at holde på vandet ? konvektionsregn.
• regnen blæses ind over landet
? udover konvektionsregnen der er forårsaget af luftafkølningen, dannes der i området omkring Himalaya også stigningsregn: Når luften presses op over f.eks. en bjergkæde vil den bliver afkølet og når den når dugpunktet dannes der regn.
Tropiske cykloner: (Bilag 4)
• Opstår ved 27 grader varmt vand.
• Luften vil stige til vejrs – meget pludseligt og kraftigt.
• Da der samtidig foregår en kraftig fordampning fra overfladen, vil den opstigende luft transportere en masse vanddamp med sig til vejrs og de leverer den energi som holder den tropiske orkan i gang.
• Vandampene fortættes og energien frigives ved fugtadiabatisk afkøling af den opstigende luft.
• Der sker en øget temperaturforskel mellem den opstigende luft og den omkringliggende og opstigningen accelererer yderligere, trykfaldet forstærkes og vindhastigheden stiger.
• Corioliskraften er nødvendig for at cykloner kan opstå, vinden skal nemlig afbøjes til en roterende strømning omkring lavtrykscentret.
• Det meget lave lufttryk og de høje hastigheder skaber flodbølger som er enorme.
• Sidr – Ramte tæt på Indien (langt vest på i Bangladesh). Gik værst ud over BD fordi rotationsretningen var mod uret og vandet blev presset ind over BD’s kyst.
4. Demografi: (Bilag 5)
• Begrænset velfærdsystem – børn skal forsørge.
• Dårlig sundhed – mange børn dør.
• Jo flere børn jo mere velhavende er familien.
? Høj fødselsrate, store familier. (3,8 børn).
• Befolkningstilvæksten er faldet pga. kampagner fra myndighedernes side.
DK:
0-14 years: 18.4%
15-64 years: 65.9%
65 years and over: 15.7%
Bangladesh:
0-14 years: 33.4%
15-64 years: 63.1%
65 years and over: 3.5%
5. Erhvervsudvikling:
De primære ? Landbrug, fiskeri, skovdrift og minedrift.
Sekundære ? Industri og håndværk. Beskæftiger hver tiende lønmodtager.
Tertiære erhverv ? Transport, handel og offentlig og privat service.
6. Økonomi:
Deres BNP er lavt fordi de er dårlig uddannede, ikke har særligt meget eksport og fordi en stor del af befolkningen er børn og unge.
Kun 6 % får en videregående uddannelse – sandsynligvis de riges børn.
Ifølge CIA lever 45 % af den bengalske befolkning under fattigdomsgrænsen.
Nogle af verden laveste skatteindtægter.
? Ond cirkel.
Nogle skoleår betales, men det er dårlig undervisning – når der er nogen.
Verdensbanken – største hindring er infrastruktur + mangel på udenlandske investeringer.
7. Hvad kan Bangladesh gøre? (Bilag 6)
• Den globale opvarmning ? ? Kraftigere monsun. Den globale opvarmning bidrager til en negativ udvikling for landet. Jo varmere det bliver jo kraftigere vil monsunen blive.
• Mere smeltevand – Opvarmningen vil resultere i hurtigere smeltning af sneen på Himalaya = mere smeltevand – større oversvømmelser end hidtil set.
• Stigning i hav niveauet ? 1 meter = 12 % - 1.5 meter = 22 % af landets areal.
• Veerle Vandeweerd – ”Klimakrisen og verdens fattige”. Vi er bare nødt til at hjælpe hinanden!! Verden har et stort ansvar for hinanden. Global opvarmning vedkommer alle!
• Muhammad Yunus og Grameen Bank. Mikro-kreditter til landarbejdere og andre fattige befolkningsgrupper
• Specialiseret sig i at yde lån til de fattige for at bryde den onde cirkel. Problemer, som kendetegnes ved lav indkomst, lav opsparing og forsvindende få muligheder for at investere.
• Uddannelse --> uddanne deres befolkning sådan at de på sigt kan få penge til at gøre noget ved problemerne omkring global opvarmning (bygge diger osv). --> Økonomisk vækst.
• Effektivisering af landbruget. Den Grønne revolution.
• Højere grad af selvforsyning - de importerer mere end de eksporterer --> deres handelsbalance bliver dårligere og dårligere --> Måske tjene penge den vej rundt.
• Tendens i forhold til global opvarmning. Der sker INTET! – USA!?
• Det er ikke Bengelerne der bidrager mest til den globale opvarmning, men det er dem det rammer hårdest.
• Kan risikere at blive permanent oversvømmet.
• Monsunen og smeltevandet = negativ + positivt. Skaber levegrundlag, men ødelægger også landet (infrastruktur).
Mit spørgsmål/opgave lød således:
BANGLADESH
Giv med udgangspunkt i geofaglige begreber en redegørelse for det naturmæssige grundlag i Bangladesh. Med baggrund i landets demografiske og erhvervsmæssige udvikling ønskes en analyse af landets økonomiske situation, samt en vurdering af Bangladesh’s muligheder for at imødegå konsekvenserne af global opvarmning
DISPOSITION:
1. Fakta
2. Monsunregn.
3. Tropiske cykloner – oversvømmelser.
4. Demografi
5. Erhvervsudvikling.
6. Økonomi.
7. Hvad kan Bangladesh gøre?
1. Fakta:
Areal – 144.000 km2
Befolkningsantal – 138 mio.
BNI pr indbygger – 400 US $
Geografi --> 3 gange Danmarks størrelse, større befolkningstæthed, fungerer som tragt for floderne som løber fra Himalaya.
Pladetektoniske forhold --> Indo-Australske plade ved kollisionszonen med den Eurasiske plade.
Regntid --> April – Oktober. Monsun regn som får floderne til at gå over deres breder --> oversvømmelser. Drikkevandet bliver forurenet, hvilket gør det udrikkeligt
2. Monsunregn:
• Opstår omkring ækvator.
• Meget kraftig regn.
• Tørtid om vinteren.
• Syd- og Sydøstasien og i Vestafrika.
• Primært i kystområderne.
• Forklaring på monsunregn ? ITK zonen, dybt termisk lavtryk (s. 197), trykforskel = vind, SØ passat ? SV monsun, temperatur ? = luften bliver varm og fugtig, afkøling af luft = konvektionsregn.
• Stigningsregn over Himalaya.
3. Tropiske cykloner:
• Dannes når hav temperaturen er mindst 27 grader.
• Luften stiger til vejrs.
• Kraftig fordampning.
• Vanddamp stiger til vejrs.
• Vanddampene fortættes og energien frigives.
• Øget temperaturforskel = opstigningen accelerer, trykfaldet forstærkes og vindhastigheden stiger.
• Corioliskraften er nødvendig!
4. Demografi:
• Begrænset velfærdssystem – børn skal forsørge.
• Dårlig sundhed – mange børn dør.
• Jo flere børn, jo mere velhavende er familien.
? Høj fødselsrate, store familier.
• Befolkningstilvæksten er faldet.
• Aldersfordeling i forhold til Danmark.
5. Erhvervsudvikling:
• Primære erhverv.
• Sekundære erhverv.
• Tertiære erhverv.
6. Økonomi:
• Lavt BNP.
• Stor ulighed.
• 6 % får videregående uddannelse.
• 45 % lever under fattigdomsgrænsen.
• Nogle skoleår betales.
7. Hvad kan Bangladesh gøre?
• Den globale opvarmning ? ? Kraftigere monsun.
• Mere smeltevand.
• Stigning i hav niveauet.
• Veerle Vandeweerd – ”Klimakrisen og verdens fattige”.
• Muhammad Yunus og Grameen Bank.
• Uddannelse ? Økonomisk vækst.
• Effektivisering af landbruget.
• Højere grad af selvforsyning.
• Tendens i forhold til global opvarmning.
TALEPAPIR:
BANGLADESH
1. Fakta
2. Monsunregn.
3. Tropiske cykloner – oversvømmelser.
4. Demografi
5. Erhvervsudvikling.
6. Økonomi.
7. Hvad kan Bangladesh gøre?
1. Fakta: (Bilag 1 + 2)
Areal – 144.000 km2
Befolkningsantal – 138 mio.
BNI pr indbygger – 400 US $
Geografi ? 3 gange Danmarks størrelse, større befolkningstæthed, fungerer som tragt for floderne som løber fra Himalaya.
Pladetektoniske forhold ? Indo-Australske plade ved kollisionszonen med den Eurasiske plade. (dannelsen af Himalaya – stor betydning for landet).
Regntiden ? strækker sig fra slutningen af april til slutningen af oktober. I denne periode kommer monsun regnen, som får de to floder, Ganges og Brahamaputra til at gå over sine breder og oversvømmer deltaet i det sydlige Bangladesh
• Når landet oversvømmes bliver sedimenter og erosionsmaterialet ført ud i floderne og ’strøget’ udover områderne.
• Dette gør at når regntiden er forbi vil jorden være meget frugtbar og velegnet til agerbrug, især ris som jo skal gro i vandholdig jord, hvilket er bengalernes hovedsagelige føde.
• Til gengæld er det en stor katastrofe under regntiden, fordi sedimenterne, og mudderet, forurener drikkevandet, som oftest stammer fra floderne.
• Sommermonsunen sætter ekstra tryk på floderne og smeltevand fra Himalaya bidrager også til denne udvikling.
2. Monsunregn: (Bilag 3)
Opstår i tropiske klimaer (ækvator). Kendetegnes ved meget kraftig regn ? 6000 - 12 000 mm over sommerhalvåret. Områder med monsunregn ? Nedbør om sommeren, vinter = tørtid.
Monsunregnen opstår i Syd- og Sydøstasien og i Vestafrika. Monsunregnen findes primært i kystområderne, hvor den fugtige luft fra havene blæser ind over landet.
• I sommermånederne ligger ITK imellem ækvator og den nordlige vendekreds, dermed ligger der sig et dybt, termisk lavtryk over kontinenterne.
• Trykforskellen skaber vind
• vindretningen afbøjes ved ækvator ? fra at være præget af SØ-passat er området nu præget af SV monsun (SØ-passaten, der afbøjes mod højre af corioliskraften = SV-monsun)
• Når temperaturen stiger fordamper vandet og luften bliver varm og fugtig.
• Når den varme luft stiger op afkøles den, fordi den udvider sig pga. et lavere lufttryk.
• Når luften afkøles falder evnen til at holde på vandet ? konvektionsregn.
• regnen blæses ind over landet
? udover konvektionsregnen der er forårsaget af luftafkølningen, dannes der i området omkring Himalaya også stigningsregn: Når luften presses op over f.eks. en bjergkæde vil den bliver afkølet og når den når dugpunktet dannes der regn.
Tropiske cykloner: (Bilag 4)
• Opstår ved 27 grader varmt vand.
• Luften vil stige til vejrs – meget pludseligt og kraftigt.
• Da der samtidig foregår en kraftig fordampning fra overfladen, vil den opstigende luft transportere en masse vanddamp med sig til vejrs og de leverer den energi som holder den tropiske orkan i gang.
• Vandampene fortættes og energien frigives ved fugtadiabatisk afkøling af den opstigende luft.
• Der sker en øget temperaturforskel mellem den opstigende luft og den omkringliggende og opstigningen accelererer yderligere, trykfaldet forstærkes og vindhastigheden stiger.
• Corioliskraften er nødvendig for at cykloner kan opstå, vinden skal nemlig afbøjes til en roterende strømning omkring lavtrykscentret.
• Det meget lave lufttryk og de høje hastigheder skaber flodbølger som er enorme.
• Sidr – Ramte tæt på Indien (langt vest på i Bangladesh). Gik værst ud over BD fordi rotationsretningen var mod uret og vandet blev presset ind over BD’s kyst.
4. Demografi: (Bilag 5)
• Begrænset velfærdsystem – børn skal forsørge.
• Dårlig sundhed – mange børn dør.
• Jo flere børn jo mere velhavende er familien.
? Høj fødselsrate, store familier. (3,8 børn).
• Befolkningstilvæksten er faldet pga. kampagner fra myndighedernes side.
DK:
0-14 years: 18.4%
15-64 years: 65.9%
65 years and over: 15.7%
Bangladesh:
0-14 years: 33.4%
15-64 years: 63.1%
65 years and over: 3.5%
5. Erhvervsudvikling:
De primære ? Landbrug, fiskeri, skovdrift og minedrift.
Sekundære ? Industri og håndværk. Beskæftiger hver tiende lønmodtager.
Tertiære erhverv ? Transport, handel og offentlig og privat service.
6. Økonomi:
Deres BNP er lavt fordi de er dårlig uddannede, ikke har særligt meget eksport og fordi en stor del af befolkningen er børn og unge.
Kun 6 % får en videregående uddannelse – sandsynligvis de riges børn.
Ifølge CIA lever 45 % af den bengalske befolkning under fattigdomsgrænsen.
Nogle af verden laveste skatteindtægter.
? Ond cirkel.
Nogle skoleår betales, men det er dårlig undervisning – når der er nogen.
Verdensbanken – største hindring er infrastruktur + mangel på udenlandske investeringer.
7. Hvad kan Bangladesh gøre? (Bilag 6)
• Den globale opvarmning ? ? Kraftigere monsun. Den globale opvarmning bidrager til en negativ udvikling for landet. Jo varmere det bliver jo kraftigere vil monsunen blive.
• Mere smeltevand – Opvarmningen vil resultere i hurtigere smeltning af sneen på Himalaya = mere smeltevand – større oversvømmelser end hidtil set.
• Stigning i hav niveauet ? 1 meter = 12 % - 1.5 meter = 22 % af landets areal.
• Veerle Vandeweerd – ”Klimakrisen og verdens fattige”. Vi er bare nødt til at hjælpe hinanden!! Verden har et stort ansvar for hinanden. Global opvarmning vedkommer alle!
• Muhammad Yunus og Grameen Bank. Mikro-kreditter til landarbejdere og andre fattige befolkningsgrupper
• Specialiseret sig i at yde lån til de fattige for at bryde den onde cirkel. Problemer, som kendetegnes ved lav indkomst, lav opsparing og forsvindende få muligheder for at investere.
• Uddannelse --> uddanne deres befolkning sådan at de på sigt kan få penge til at gøre noget ved problemerne omkring global opvarmning (bygge diger osv). --> Økonomisk vækst.
• Effektivisering af landbruget. Den Grønne revolution.
• Højere grad af selvforsyning - de importerer mere end de eksporterer --> deres handelsbalance bliver dårligere og dårligere --> Måske tjene penge den vej rundt.
• Tendens i forhold til global opvarmning. Der sker INTET! – USA!?
• Det er ikke Bengelerne der bidrager mest til den globale opvarmning, men det er dem det rammer hårdest.
• Kan risikere at blive permanent oversvømmet.
• Monsunen og smeltevandet = negativ + positivt. Skaber levegrundlag, men ødelægger også landet (infrastruktur).
Svar #3
17. juni 2008 af N-christensen (Slettet)
Det er simpelthen for fedt.
Tusinde tak, du er en skat.
Jeg har snakket med et par kammerater som også har været oppe for nyligt, og føler nu at jeg har fået lidt mere styr på det selv.
Men det er vist godt at jeg har oprettet tråden, for der er meget uklarhed på området.
Hvis jeg husker det, ligger jeg mine anvendte ting, samt karakter, ind efter eksaminationen.
Endnu engang et varmt tak til frk-k
Tusinde tak, du er en skat.
Jeg har snakket med et par kammerater som også har været oppe for nyligt, og føler nu at jeg har fået lidt mere styr på det selv.
Men det er vist godt at jeg har oprettet tråden, for der er meget uklarhed på området.
Hvis jeg husker det, ligger jeg mine anvendte ting, samt karakter, ind efter eksaminationen.
Endnu engang et varmt tak til frk-k
Svar #4
19. juni 2009 af lauraflaura (Slettet)
Hej frk-k :)
jeg har trukket næsten det samme som dig... kan du uddybe det med:
5. Erhvervsudvikling:
De primære ? Landbrug, fiskeri, skovdrift og minedrift.
Sekundære ? Industri og håndværk. Beskæftiger hver tiende lønmodtager.
Tertiære erhverv ? Transport, handel og offentlig og privat service.
hvad mener du?, at de fleste arbejder med landbrug mm, og lidt mindre med industri mm, og at "resten" arbejder med transport, handel mm. ??
ville være super skønt hvis du eller andre kom med svar inden kl 12.00 idag :D
venlig hilsen Lauraflaura
Svar #5
03. maj 2010 af lwl91 (Slettet)
Download den her hvis du skal op :)
http://www.um.dk/Publikationer/Danida/Dansk/LandeOgRegioner/Bangladesh/EnOekonomiskOgPolitiskOversigt/pdf-rtf/Bangladesh.rtf
Svar #6
14. juni 2011 af Aggemam12 (Slettet)
må man godt have talepapir, når man har en disposition?
Skriv et svar til: NATURGEOGRAFI B -Ny reform
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.