Studievalg og videregående studie

Kom du ikke ind på medicin?

04. august 2008 af Bruger slettet (Slettet)
Prøv lige at læse KOT's dokument om ledige pladser: http://www.kot.dk/KOT/LedigePladser/KOT_Ledige%20pladser%202008.pdf

DELS står der noget om, hvorledes man søger ind på vinteroptaget til 1. semester 2009.
DELS står der - naturligvis - noget om, hvor der er ledige pladser på beslægtede studier, som du kan søge ind på i løbet af denne uge.

Det, der umiddelbart ser super-relevant ud for dig med dine interesser, er:

* 10115 Folkesundhedsvidenskab (Kbh)
Jeg har en veninde, der er cand med, og som har praktiseret som læge i mange år. Hun følger p.t. denne uddannelse, og er VILD med den.
http://folkesundhedsvidenskab.ku.dk/bachelor/

* 10150 IT og sundhed(Kbh)
Klip:
"Sundhedsvidenskabelig kandidat i 2013?
Søg ind på "it og sundhed" og vær med til at udvikle fremtidens teknologier i sundhedssektoren. Du kan nå studiestart 1. september 2008, såfremt du reagerer nu!
Søg på optagelse.dk 2.runde med frist 8.august. Hvis der fortsat er ledige pladser herefter kan de søgers frem til 1.september - se under studier.ku.dk - tlf 33141536.

Informationsmøde d.11.august kl. 16.00 på Panum Institutet, Blegdamsvej 3B, 2200 København N. Vi mødes i forhallen. Selve mødet afholdes i lokale 9.1.68."

Kilde: http://itogsundhed.ku.dk/?gclid=COnRy_3h85QCFQ4YQgodBmtfqQ


* 15050 Civilingeniør Medicin og teknologi (Kbh)
http://www.medicin-ing.dk/

* 22150 Medicinalkemi (Aarhus)
http://www.nat.au.dk/medicinalkemi
http://www.au.dk/studieguide/studiepraktik/medicinalkemi

22155 Molekylærbiologi (Aarhus)
De store væsentlige landvindinger indenfor medicinen foregår i dag indenfor molekylærbiologien. Det er er grundforskning inden for medicinen.

Du skal selvfølgelig kun søge ind for noget, der interesserer dig, og som du føler for.

Men måske kan der være en fordel ved at komme i gang med et af disse studier. De fag, du følger har, kan være meriterende, hvis du siden ønsker at søge ind på medicin.
Når først man er inde på et studium, kan der måske også være mulighed for at følge kurser på andre, beslægtede fag. Dvs at du måske får mulighde for til en vis grad at 'designe' din egen uddannelse, når du kommer lidt længere frem i studiet.

Andre veje end medicinstudiet kan føre til et job med forskning OG behandling indenfor det medicinske/lægevidenskabelige felt. Kendskabet til hvad der sker på genniveau og helt inde i cellerne, giver behov for helt andre vidensområder end det traditionelle medicinstudium.
Jeg kender en RIGTIG dygtig kræftforsker. Hans uddannelse er: Matematik, kemi, biokemi, biologi. Han har 'opfundet' behandling, der ser ud til at ændre malignt melanom fra at være dødelig til at være kronisk. Hans patienter burde være døde efter 3 måneder. Efter 3 år, har de det OK og går på arbejde. De er ikke helbredte, men så længe de får behandling, er de i live.
Desværre blev han ramt af en meget alvorlig hjerneblødning her i foråret, så man må håbe, at andre er i stand til at tage over - eller etablere et samarbejde, som han magter.

Held og lykke - tænk kreativt og lad dig FOR GUDS SKYLD ikke standse - eller bare begrænse - af at fokusere på bare én vej til bare ét mål. Tænk bredere :)

Brugbart svar (0)

Svar #1
04. august 2008 af Zalam (Slettet)

Udmærket post til de, som er interesseret i noget omkring sundhedsvidenskab.

Som du siger er der mange veje man skal bare kigge lidt efter dem og tror mange vil være ligeså glade for en af oversteånde, som alm. læge.


Brugbart svar (0)

Svar #2
04. august 2008 af Roman Garcia

Det er korrekt, at mange vil blive ligeså glade for ovennævnte uddannelser som alm. læge. Dog er der en lang række spændende stillinger, som man kun kan besætte, hvis man er læge. Praktiserende læge, kirurgi osv.
De fleste som vil læse medicin vil ikke være forskere, men derimod arbejde som læge, og indtil videre forudsætter dette en cand. med.

Svar #3
04. august 2008 af Bruger slettet (Slettet)

#2
Det er klart at mange stillinger er forbeholdt folk med en lægevidenskabelig uddannelse. Det er trods alt længe siden, at det var den lokale smed, der udførte operationerne!
Men du har ikke ret i, at behandling er forbeholdt læger.
Behandling på sygehusene indenfor videnskabelige protokoller foretages bestemt også af faggrupper med andre uddannelser end den traditionelle medicinuddannelse.
Mit indlæg er jo ikke rettet mod dem, der ER kommet ind på det medicinske drømmestudium, men netop mod dem, der IKKE kom ind og derfor skal tænke alternativt.

Hvis den drivende motivation for at ønske at blive læge er at gøre gode gerninger for syge mennesker ved at pleje daglig omgang med dem, skal man naturligvis også overveje uddannelser som:
* Sygeplejerske
* Ergoterapeut
* Fysioterapeut
* Social- og sundhedsassistent
* Radiolog
* Jordemoder - selv om mange af jordemoderens patienter jo altså ikke er syge :)

Brugbart svar (0)

Svar #4
04. august 2008 af Roman Garcia

Den medicinske behandling foretages primært af læger.

Derudover kan det også siges, at de som ønsker at være læger, formentlig ikke har samme interesse for de fag, som du nævner. Der er meget stor forskel mellem det arbejde en læge laver og så den genoptræning som en fysioterapeut står for. Derfor tvivler jeg på, at der er særlig mange, som går fra et ønske om at være læge, til at ansøge om optagelse på en fysioterapeut-skole.

Brugbart svar (0)

Svar #5
04. august 2008 af Maria1988 (Slettet)

#4

Tror ikke nødvendigvis du har ret. Jeg selv har mødt adskillige bump på vejen mod medicin - det nyeste kom i morges. Efter det har jeg endnu engang taget min drøm om et medicinstudie op til revision. Som led i den proces var jeg inde og søge informationer om beslægtede uddannelser, og lagde bl.a. vejen forbi en folkesundhedsvidenskab som jeg godt kunne finde på et læse. Har før overvejet den da flere studievejledere opfordrer til at have det som en plan B for de mange som brænder for medicin, men aldrig kommer ind.
Måske er jeg en af dem der i den nærmeste fremtid vil bytte drømmen om medicin ud med folkesundhedsvidenskab, og min fornemmelse er, at der er flere af min slags.

Skriv et svar til: Kom du ikke ind på medicin?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.