RETTE? HJÆLP

Hvordan rette? Hvor lang er den? Hvilket niveau taler vi om?

Det er lidt svært at rette noget vi ikke kan se!!!

Kan du ikke lægge den ud??

her er den :D

Væremåden: Cecilia bliver beskrevet, som en velfungerende pige. Hun kan godt lide, at hjælpe sin mor med de huslige pligter. Det gør hun med glæde. Det kan ses på, da hendes mor siger til hende, at hun skal skænke mad til fortælleren. Hun gør det uden, at brokke sig det mindste. Det viser også, at hun lytter til hvad der bliver sagt i hjemmet. Hun er langtfra højtråbende. Hun har sine egne holdninger, men hun tør ikke at sige dem højt. Hun lægger sig aldrig ud med hendes far, det ved hun godt hun ikke får noget ud af alligevel. Selvom hun ikke siger meget, så tænker hun en del. Hun er ofte uenig i hvad hendes far mener (S.206 linje 30) Men hun gør alligevel intet ved det. Fordi hun ikke er typen, som tør at tage sine problemer op. Hun vil hellere lade dem ligge, og lad dem gå væk med tiden. Men det er ikke alle problemer der gør det. Hun hører bare efter hvad hendes far har, at sige. Men siger aldrig noget selv. Alligevel viser hun, hvad hun føler om sagen med Esben ved, at vise sine følelser. Uden at give en lyd fra sig, siger det alligevel noget om hvad hun føler (S. 206 linje 33). I starten virker hun, som en helt almindelig bondepige. En pige, som godt kan lide at hjælpe folk. Hun smiler altid venligt og nikker når hun møder nogen. Beskrivelsen af hende får hende til, at virke perfekt. Som en hver drengs drømmepige, eller en hver svigermors drøm. Hun har simpelthen alt, hvad en pige skal indeholde. Med tiden ændrer hun sin adfærd. Hun er ikke den samme ”mores lille pige” Cecilia, som man hører om i starten. Hun bliver mere og mere ivrig med tiden. Og da hendes kæreste Esben rejser. Når hendes ivrighed det højeste punkt. Hun mister sin forstand, i den tid hun venter på, at Esben skal komme tilbage. Hun har ændret sig en del, efter at have mistet forstanden. Hun er ikke længere den stille og rolige pige. Hun er blevet højtråbende og ikke til, at styre længere (S.210 linje 29). Hun har mistet, så meget af sin forstand at hun tror hun er død. Hun kan slet ikke tænke på andet end Esben. Det giver hende nogle anfald om dagen. Men der bliver beskrevet, at hun altid har haft hjernen det rette sted, på trods af hendes psykiske problemer. En ting hun altid har haft på det rette sted er hendes hjerte. Den har hun fulgt, selvom hun mistede forstanden (S. 207 linje 26).

Udseende: Der bliver beskrevet meget om, hvor smuk hun er. Hun er ikke bare smuk i forhold til de andre bondepiger. Men hendes skønhed kan muligvis forveksles med en pige fra langt rigere stand. Forfatteren gør meget ud af, at beskrive hvor smuk og dejlig hun er, så læserne kan danne et billede af hendes skønhed. Lige meget, hvad hun går klædt i, klæder alt hende (S. 204 linje 2). Hun er smuk lige meget hvad. Hun er smuk på sin egen måde, hun har en vis naturlig ynde (S.204 linje 4 ). Hun er stadigvæk ung, ca. 18 – 20 år. Der bliver ikke beskrevet direkte, hvorfor hun er så smuk, som hun er. Hendes udseende beskrivelse er blevet beskrevet meget indirekte, med mange tillægsord. Som fx: Smuk, skøn, dejlig (overmåde dejlig), venlig. Da hun mister forstanden, er hun blevet helt bleg i hovedet. Men forfatteren beskriver stadigvæk, hvor smuk hun er. Det siger noget om, hvor smuk hun egentlig er (S. 208 linje 30).

OK. Tak. ser lige på den og vender tilbage.

mange tak :D

Har læst lidt i den:

hvad mener du med at disse henvisninger..........(S. 206 linje 33). ....det ser lidt underligt ud!!

mores lille pige” Cecilia........det hedder mors lille pige.

Læser lige lidt videre.

Væremåden: Cecilia bliver beskrevet, som en velfungerende pige. Hun kan godt lide, at hjælpe sin mor med de huslige pligter. Det gør hun med glæde. Det kan ses på, at hendes mor siger til hende, at hun skal skænke mad til fortælleren. Hun gør det uden, at brokke sig det mindste. Det viser også, at hun lytter til hvad der bliver sagt i hjemmet. Hun er langt fra højtråbende. Hun har sine egne holdninger, men hun tør ikke sige dem højt. Hun lægger sig aldrig ud med sin hendes far, det ved hun godt hun ikke får noget ud af alligevel. Selvom hun ikke siger meget, så tænker hun en del. Hun er ofte uenig i hvad hendes far mener (S.206 linje 30) men hun gør alligevel intet ved det, fordi hun ikke er typen, som tør tage sine problemer op.

Her er lidt rettelser til første del. Du må selv sammenligne og se hvad du synes.

Hej igen

Du har for mange kommaer før at.

Hun hører bare efter hvad hendes far har, at sige                     der skal ikke være komma foran at sige!!!

Kan du følge med??? Skal jeg fortsætte??

Hilsen

Anne-Marie

Væremåden: Cecilia bliver beskrevet, som en velfungerende pige. Hun hjælper tit sin mor med de huslige pligter. Det gør hun med glæde. Det kan ses, da hendes mor siger til hende, at hun skal skænke mad til fortælleren. Hun gør det uden at brokke sig det mindste. Det viser også, at hun lytter til, hvad der bliver sagt i hjemmet. Hun er langtfra højtråbende. Hun har sine egne holdninger, men hun tør ikke at sige dem højt. Hun lægger sig aldrig ud med hendes far, det ved hun godt, hun ikke får noget ud af alligevel. Selvom hun ikke siger meget, så tænker hun en del. Hun er ofte uenig i, hvad hendes far mener (S.206 linje 30), men hun gør alligevel intet ved det. Hun er nemlig ikke just er typen, som tør at tage sine problemer op. Hun vil hellere lade dem ligge, for at de forhåbentlig går væk med tiden. Det er dog ikke alle problemer, der gør det. Hun hører bare efter, hvad hendes far har at sige. (<--DOBBELKONFEKT!) Men siger aldrig noget selv. Alligevel viser hun, hvad hun føler om sagen med Esben ved at vise sine følelser. Uden at give en lyd fra sig siger det alligevel noget om, hvad hun føler (S. 206 linje 33). I starten virker hun, som en helt almindelig bondepige. En pige, som godt kan lide at hjælpe folk. Hun smiler altid venligt og nikker, når hun møder nogen. Beskrivelsen af hende får hende til at virke perfekt. Som en hver drengs drømmepige eller en hver svigermors drøm. Hun har simpelthen alt, hvad en pige skal indeholde. Med tiden ændrer hun sin adfærd. Hun er ikke den samme ”mors lille pige”, som man hører om i starten. Hun bliver mere og mere ivrig med tiden. Og da hendes kæreste Esben rejser, når hendes ivrighed det højeste punkt. Hun mister sin forstand i den tid, hvor hun venter på, at Esben skal komme tilbage. Hun har ændret sig en del efter at have mistet forstanden (JA, NATURLIGVIS!! - ER DETTE, HVAD DU BETEGNER SOM "MED TIDEN" LIDT TIDLIGERE?). Hun er ikke længere den stille og rolige pige. Hun er blevet højtråbende og er ikke til at styre længere (S.210 linje 29). Hun har mistet så meget af sin forstand, at hun tror, hun er død. Hun kan slet ikke tænke på andet end Esben. Det giver hende nogle anfald om dagen. Men det beskreves, at hun altid har haft hjernen det rette sted på trods af hendes psykiske problemer. En ting hun altid har haft på det rette sted er hendes hjerte (ÅBENBART OGSÅ HJERNEN - MÆRKELIG SÆTNINGSSAMMENSÆTNING). Den har hun fulgt, selvom hun mistede forstanden (S. 207 linje 26).
 

Udseende: Der bliver ofte beskrevet, hvor smuk hun er. Hun er ikke bare smuk i forhold til de andre bondepiger. Men hendes skønhed kan muligvis (MULIGVIS?) forveksles med en pige fra langt rigere stand. Forfatteren gør meget ud af, at beskrive hvor smuk og dejlig hun er, så læserne kan danne et billede af hendes skønhed. Lige meget hvad hun går klædt i, klæder alt hende (S. 204 linje 2). Hun er smuk lige meget hvad (DOBBELTKONFEKT). Hun er smuk på sin egen måde, hun har en vis naturlig ynde (S.204 linje 4 ). Hun er stadigvæk ung, ca. 18 – 20 år. Der bliver ikke beskrevet direkte, hvorfor hun er så smuk, som hun er. Hendes udseende beskrivelse er blevet beskrevet meget indirekte, med mange tillægsord. Som fx: Smuk, skøn, dejlig (overmåde dejlig), venlig. Da hun mister forstanden, er hun blevet helt bleg i hovedet. Men forfatteren beskriver stadigvæk, hvor smuk hun er. Det siger noget om, hvor smuk hun egentlig er (S. 208 linje 30).

Min kommentar: Dit sprog er fint. Dog bliver det lidt kedeligt og meget gentagende til sidst under udseendet. Blev du træt? Du sætter kommaerne, som de blinde slås med sne. Det er nødvendigt, at du øver dig lidt på det! Ellers var der kun nogle små sproglige småfejl samt nogle sætninger, der med fordel kunne laves om. Jeg har ændret på et par stykker. Resten må du selv klare.

#8 TILFØJELSE:

Der skal aldrig være komma før infinitiv: at køre, at løbe, at skrive etc.

MANGE TUSINDE TAK, FORDI I GIDER AT BRUGE JERES TID PÅ AT RETTE DEN.

JEG HAR FORSTÅET MINE FEJL!!

ENDNU EN GANG TAK. NU VENTER JEG BARE PÅ AT SE HVOR MEGET JEG FÅR FOR DEN :d