essay - små haster ii;

hej ,

jeg skal lave en stil, men jeg er lidt i tvivl om den er skrevet rigtigt , er det her en essay ? er den lang nok , er den god nok ? jeg går i 9' klasse . håber du/i vil hjælpe :i'

Når man er lille så er ens forældre jo bare toppen, når man er tæt på dem så føles det bare trykt og som om at alt det onde i hele verden det kan ikke komme og skade dig. Men for de fleste, så jo ældre man bliver jo dummere og dummere er det bare som om forældrene bliver? Eller er det en selv der bare bliver mere følsom overfor alt det dumme alle siger? Som for eksempel da jeg var lille så skændes mig og min søster om hvem der skulle have den pæne barbie, og nu så er det om hvem der skal have hvilken jakke. Det er jo lige meget hvem der får hvad, men nu betyder skænderierne mere end den gang? I hvert fald så forstår mine forældre ikke at det er meget vigtigt hvem der har hvad. Rigtig mange ting forandre sig når man bliver teenager, alle prøver grænser af med deres forældre, og de fleste ved også hvad de må og ikke må. Det er bare lidt sjovt at prøv at tænk når du er 35, tror hvordan vil det så være at snakke med dine forældre? Det er lidt sjovt at tænke på? I min mor og mormor snakker sammen næsten hverdag, og det er lidt sejt sys jeg alligevel? Fordi hvordan kan man snakke så godt med sin mor når man er 37? Men det må da også blive nemmere at snakke med sine forældre med tiden. Man starter jo med at være deres lille pige eller dreng og så bliver man en umulig teenager, og så må man vel på en eller anden måde blive god igen når man bliver voksen? Hvordan ville det være hvis man virkelig var en mors dreng eller fars pige hele livet, sådan at man altid for dem vil være lille, så man aldrig eller næsten aldrig kommer op at skændes med ens forældre? Mange forældre vil gerne have at deres børn får en god uddannelse og får et godt liv, mange ligger et pres på deres børn, men hvad så når det bliver for meget? Vil det så ødelægge deres forhold i fremtiden? Jeg tror at selv om jeg kan blive stik tosset på mine forældre så ville det være forfærdeligt hvis de ikke var der mere, så det må da være underligt hvis ens forældre dør før man selv dør. Nu har de bare været der helt fra man var lille og gennem alle de gang man har været sur, og så er de bare væk? Alting ændre sig i hvert fald, fra du er lille til du er voksen, mange snakker godt med deres forældre og det må man jo så håbe at selv kommer til i fremtiden.