Matematik

Angiv ligninger for tangenter.

28. september 2008 af Anything (Slettet)

Angiv ligninger for de tangenter til grafen for f(x)=x3 + x i de punkter, hvor deres hældninger er 4. Hvad er den mindste tangenthældning, der optræder på kurven? I hvilke(t) punkt(er) findes denne hældning?

En som vil hjælpe med ovenstående? s:


Svar #1
28. september 2008 af Anything (Slettet)

Jeg ved ikke om dette er rigtigt, eller om det er facit, men:

Hvis vi bruger ligningen
y - f(x0) = a (x - x0)  - Og indsætter hældningen a, får vi:
y - (fx0) = 4 (x-x0)
f(x) = x3 + x - Så differentiere vi vores ligning, og får:
f'(x) = 3x2 + 1

.. Og så er jeg lidt lost? En som kan hjælpe videre, eller sige om dette er forkert?


Brugbart svar (0)

Svar #2
28. september 2008 af allan_sim

Differentialkvotienten udtrykker netop tangenthældningen. Da du ved, at denne skal være lig 4, skal du løse ligningen f'(x)=4, dvs. 3x^2+1=4 for at finde x-værdierne for de punkter, hvor tangenthældningen er 4. Når du har fundet x, kan du finde y ved indsættelse i f(x). Du kender nu hældning og punkt og kan da finde linjens ligning.

Til punkt 2 skal du finde minimum for f'(x), der er et andengradspolynomium. Hvor antager et sådant sit minimum?


Svar #3
28. september 2008 af Anything (Slettet)

Så det er altså sådan?;

Hvis vi bruger ligningen
y - f(x0) = a (x - x0) - Og indsætter hældningen a, får vi:
y - (fx0) = 4 (x-x0)
f(x) = x3 + x - Så differentiere vi vores ligning, og får:
f'(x) = 3x2 + 1
f'(x0) =4
solve(3x2 + 1=4,x) = -1 eller 1

y = 3*(-1)2 + 1 = 4.

Men i hvilken ligning skal jeg indsætte x og y-værdierne?


Svar #4
28. september 2008 af Anything (Slettet)

Vi ved jo ikke om det er en liniær funktion eller noget?
Og man kan jo ikke bare skrive:
y - f(x0) = a (x - x0)

4 - f(x0) = 4 (1 v -1 - x0)?


Brugbart svar (0)

Svar #5
28. september 2008 af allan_sim

#3+4.

For hvert x0 indsætter du i tangentens ligning. Du finder først f(x0) ved at indsætte i forskriften for f(x). Er x0=1, gælder f.eks. at f(1)=1^3+1=2.

Dermed er y-2=4(x-1) så y = 4(x-1)+2 = 4x-2

Tilsvarende med x0=-1.


Svar #6
28. september 2008 af Anything (Slettet)

Please hjælp. Kan virkelig ikke finde ud af det. /:


Svar #7
28. september 2008 af Anything (Slettet)

Men altså til sidst?
Hvilken ligning indsætter du dem i?
.. Altså 4x-2 og 2?


Brugbart svar (0)

Svar #8
28. september 2008 af allan_sim

#7.

Jeg forstår ikke, hvad du mener.

Du har gennem regnerierne fundet x0 og f(x0), og disse sætter du ind i tangentens ligning, som du selv opskriver i #1. Efter reducering på den har du tangentens ligning y=4x-2.


Svar #9
28. september 2008 af Anything (Slettet)

Men hvis, som du siger, at dette er et andengradspolynomie, må 0 og 2 da være rødderne? :)


Svar #10
28. september 2008 af Anything (Slettet)

Hvad gør man med dette?
Hvad er den mindste tangenthældning, der optræder på kurven? I hvilke(t) punkt(er) findes denne hældning?


Brugbart svar (0)

Svar #11
28. september 2008 af allan_sim

#9.

?

Jeg har hjulpet dig med at finde tangentligningerne. Snakken om andengradspolynomiet var til sidste del af dine spørgsmål, hvor du skulle finde den mindste tangenthældning. Eftersom f'(x) giver dig tangenthældningerne, og eftersom f'(x) er et andengradspolynomium, kan du hurtigt finde minimum for dette, nemlig via toppunktet.


Svar #12
28. september 2008 af Anything (Slettet)

Toppunktsformlen er jo så vidt jeg husker ax2 + bx + c, men ved vi ikke kun, hvad a er?
Ellers vil jeg skyde på det er 4x2 + 3x2 + 1, hvilket jo så giver false. Arg!
Jeg er da lorte elendig til den her opgave!


Svar #13
28. september 2008 af Anything (Slettet)

Eller når man tegner den, siger den at minimum er i 0,1 og 1,1.. Men ja, jeg tror ikke det er rigtigt?


Skriv et svar til: Angiv ligninger for tangenter.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.