Debat

For dårligt.

18. december 2008 af Cumano (Slettet)

Hej alle SP'er.

På det seneste har jeg oprettet indlæg, i håb om at få nogle relative gode besvarelser. Men det håb finder jeg svært at holde fast i, da responsen af mine indlæg har været = med 0. Jeg syntes det er absurd, og tarveligt når man har søgt om hjælp på noget så troværdigt som studieportalen.dk.
Jeg hjælper selv mange herinde, og føler mig snydt når jeg selv står og mangler hjælp. På det seneste føler jeg at folk bare smækker deres opgaver ind, og regner med  at det bliver lavet for dem. Alpha omega er at flertallet herinde forsøger at nasse på ens viden. Det syntes jeg er synd for dem der gensidigt hjælper andre, og ikke får en skid igen. Hele min oplevelse på dette populære forum har været sølle, og det kan jeg jo altid bare sidde og græde snot over. Men den dag hvor alle de aktive hjælpere, har talt sine dage herinde. Vil der sidde en bunke intetvidende-nassere der gang på gang vil smække deres ikke engang gennemtænkte opgaver ind, uden at få noget ud af det. Det er der jeg tror studieportalen stiller træ-skoene, for pointen med dette forum var jo at UDVEKSLE VIDEN og aldrig og en skid omvendt. Dernæst skal det siges at studieportalen er blevet utroligt populært rundt omkring på de danske gymnasier, ja selv i folkeskolen hvilket jo kun er godt. Men jeg spørger bare mig selv, hvilke 9-klasses elever er istand til at hjælpe en studerende der går i 3.g, og ironisk nok laver et indlæg om "HJÆLP - Hvad er en viking" eller "Er månen lavet af grøn ost?"


Brugbart svar (1)

Svar #1
19. december 2008 af Roman Garcia (Slettet)

Umiddelbart har jeg set på antallet af dine indlæg, hvor du hjælper, og antallet af de indlæg, hvor du beder om hjælp, og jeg synes det er ser således ud, at du modtager LANGT mere hjælp end  du giver. Derfor synes, jeg dit indlæg er lidt uberettiget.  

Endvidere kan man se, at der det seneste tid kun er to indlæg, hvor du ikke har modtaget svar.

Med hensyn til dit spørgsmål "hvilke 9-klasses elever er istand til at hjælpe en studerende der går i 3.g", så  kan man jo passende spørge, hvilke gymnasieelever kan hjælpe studerende på videregående uddannelser? Der er også en del fra videregående uddannelser, der benytter dette forum.

Til sidst vil jeg sige, at jeg synes, der generelt er en god vidensdeling på denne side. Selvfølgelig er der mange, som blot modtager uden at give, men her har man jo som "hjælper" muligheden for helt at undlade at hjælpe disse. Det er fint nok, at du vil debattere dette emne, da det godt kan udgøre et problem, men umiddelbart så synes jeg ikke problemet er faretruende stort.


Brugbart svar (1)

Svar #2
19. december 2008 af Erik Morsing (Slettet)

Generelt kan man måske nok synes, at de, der modtager megen hjælp herinde og har gjort det i en årrække, ikke giver så meget igen. For eksempel kunne 3. g'erne godt hjælpe dem i folkeskolen samt dem fra 1. og 2. g. lidt mere. Når de ikke gør det, så ser jeg det som et tidspres, man har simpelthen ikke tid og overskud til at hjælpe, hvis man selv skal nå alle sine lektier, så det forstår jeg godt. Vi gamle pensionister har tiden til rådighed og lidt erfaring at øse af, men for mit eget vedkommende får jeg henved 100 mails om dagen både herfra og andre steder fra, så en gang imellem må jeg sige fra især overfor meget store og tidskrævende projekter, der er også mange private ting, der skal laves hver dag. Din spådom om, at Studieportalen stiller træskoene passer ikke med dit andet udsagn, nemlig at den er blevet utrolig populær, så mon ikke vi snarere vil se "Studi" vokse sig stor og moden en dag?

Man kunne jo også indføre den regel, at man selv skal yde hjælp til et vist antal opgaver for at kunne benytte portalen, i det mindste som en moralsk pligt. På den måde bliver der lagt et mildt pres på en.


Brugbart svar (1)

Svar #3
19. december 2008 af klotte (Slettet)

Enig med de ovenstående at der kunne være mere ligevægt imellem at yde og nyde.

Hvorfor synes du f.eks at du kan stille KRAV om at få hjælp ?

Har du overvejet at hjælp altid vil være at hjælpe på det niveau der spørges på ?

Tror du ikke gamle hoveder morer sig over spørgsmål der stilles- også af studerende eller gymnasieelever - men hjælper aligevel.

Jeg tager mig tilhovedet hvis folk ikke kan google.....men det kunne jeg jo heller ikke engang- så nogle må jo vise vejen.

SP overlever hvis folk der selv har fået hjælp hjælper andre.


Brugbart svar (1)

Svar #4
20. december 2008 af Sherwood (Slettet)

Ligevægt mellem at yde og nyde? Så tror jeg, at jeg vil lade andre lave mine lektier det sidste halve år, jeg har tilbage af gymnasiet. En lille smule må jeg vel have gjort mig fortjent til. Men ærlig talt kan jeg godt lave mine lektier, og jeg hjælper ikke, fordi jeg forventer at få noget igen. Derimod håber jeg (i min naivitet?) blot, at dem, jeg hjælper, er glade for hjælpen, samt at de sørger for at få noget konstruktivt ud af denne. Studieportalen er ikke til for de dovne men for de, der ønsker at lære noget.


Brugbart svar (1)

Svar #5
20. december 2008 af klotte (Slettet)

# 4 hæ du ville da aldrig lade andre lave dine lektier.

Jeg hjælper vist selv mere end jeg får hjælp.

Men det skal da ikke forhindrer at mange godt må overveje om de kan yde noget til andre fremfor at kører "jeg kræver" men gior ikke noget selv stilen. Det er det jeg ligger i en anden balance imellem at yde/nyde.

Tror nok de fleste er klar på at bede om hjælp og give hjælp.....men jeg deler da de små grønne knopper af "forær mig lige mine lektier , uden jeg skal rører en finger....og lad det gå lidt hurtigt attituden"

Its all abouth attitude ;)


Brugbart svar (1)

Svar #6
21. december 2008 af 1eg (Slettet)

De forstår jeg godt.

Men Jeg har det bare sådan ; er det ikke en dårlig ide at lægge opgaver ind her, enhver kan jeg tage opgaven og aflevere den til læreren og måske få 12? altså, er det ikke lidt (hmm hva ska man kalde det, SNYD? )


Brugbart svar (1)

Svar #7
21. december 2008 af Einsteinette (Slettet)

#6, jo.. Men der er også mange, der benytter opgaverne med omhu (til inspiration)... Dog kan jeg godt se, hvad det er, du vil fremhæve, men det ender med, at de får en dårlig eksamen...


Brugbart svar (2)

Svar #8
23. december 2008 af dnadan (Slettet)

1. Med hensyn til, at du ikke har fået hjælp til nogle få af dine indlæg, det skyldes, at de frivillige hjælpere ikke har haft tid/lyst til at hjælpe. Personligt har jeg haft et relativt stramt program, dvs. med mange timer samt eksamensforberedelse.

Helt generelt: Giv det tid, så kommer der nok hjælp på et tidspunkt, pointen er hermed, at man skal være noget før ude (gerne en uge inden afleveringen med konkrete spørgsmål)

2. Med hensyn til de intetvidende-nassere, afhænger det utroligt meget af, hvordan hjælperen hjælper personen. Hvis man blot løser opgaven/ligning osv. kan personen herved blot skrive af, og herved intet lære. Derved skal man med andre ord sørge for, at hjælperne for det meste altid giver hints mm. (Dog kan det naturligvis være nødvendigt at give eksempler eller lignende på opgaveløsning, thi det ellers kan være besværligt at forklare tingene grundigt, således at spørgeren er helt med på den),

Helt kort: Det afhænger af både spørgerens vilje til at lære samt hjælperen pædagoriske metoder.


Brugbart svar (1)

Svar #9
02. januar 2009 af 1eg (Slettet)

7# nemlig. og jeg er dog også meget glad for de opgaver, jeg bruger dem til inspiration :) og det jo kun godt.

men ja de får en dårlig eksam...! og man snyder vel kun sig selv :)


Skriv et svar til: For dårligt.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.