Debat
Svigter vi jøderne - igen?!
De seneste 10-15 år har dette givet anledning til en ophedet debat i medierne.
Debatniveauet har været stærkt svingende, og nogen af os husker fx stadig med stor forundring da en af brødrene Behnke fra Fremskridtspartiet, i sin tid udtalte noget i retning af at somaliske flygtninge skulle hjemsendes og han da var ligeglad med hvordan det skulle ske.
For hans skyld kunne de såmænd blive kastet ud fra et fly – og dette behøvede ikke nødvendigvis at være med faldskærm (frit ”citeret” fra hukommelsen).
Ekstra bladets reklamefremstød (læs: kampagne mod flygtninge og indvandrerne) i midten af 1900erne understøttede den udtalte polarisering mellem politiske strømninger på området og var medvirkende til at uddybe kløften mellem de dele af indvandrermiljøet, der så sig berettiget til en kronisk offerrolle i det danske samfund, og på den anden side den del af befolkningen, der så anden etnisk oprindelse og islam som et problem i sig selv.
Midt i denne udvikling, af såvel befolkningssammensætning som politisk sprogbrug, overså vi alle sammen en en lille minoritetsgruppe, der er de virkelige tabere i nutidens Danmark: de danske jøder.
Efter anden verdenskrig troede alle at det ikke kunne ske igen. Og det er ironisk nok også med henvisning til 1930ernes uhyggelige nazisme – og racismetækning at vi har (over-)beskyttet yderligtgående islamiske retninger i Danmark. Minoriteter skal nemlig beskyttes. For enhver pris!
Mange af os har imidlertid overset det forhold at den egentlige minoritet i minoriteten i Danmark nu er blevet jøderne.
På den jødiske skole i København er børnene gemt af vejen bag kæmpehegn med lås og samtaleanlæg, og der er nu flere steder i landet hvor jøder ikke længere kan bevæge sig med kalot eller andre jødiske kendetegn uden at være i overhængende fare.
I slutningen af 2003 blev det afsløret at en rapport fra EUMC (EUs center for overvågning af racisme), der konkluderede at muslimske indvandrere stod bag en stigning i antallet af angreb og overfald på jøder og ”jødisk ejet ejendom i Europa, var blevet syltet.
Konklusionen om at en bekymrende anti-semitisme var voksede frem i Europas store muslimske befolkningsgrupper var ubehagelig læsning, og det mislykkede forsøg på at gemme rapporten af vejen gav da også anledning til debat – men øjensynligt ikke refleksion.
Intet har således ændret sig og en tilsvarende rapport, der var planlagt i Danmark er således blevet kritiseret for at ville udvande undersøgelsens formål allerede inden undersøgelsen er påbegyndt.
Men undersøgelser eller ej. Hvad gør vi?
Hvornår kan en ortodoks jøde atter handle på Nørrebro uden at skulle skjule sit religiøse tilhørsforhold? Hvornår kan det det Københavnske fodboldhold med jødiske spillere igen spille kampe uden politibeskyttelse?
Mao: Hvordan vender vi udviklingen, og giver vores jødiske minoritet deres tryghed og fulde ytings- og religionsfrihed tilbage?
Mange hilsener
Michael
PS. Jeg kan i øvrigt varmt anbefale et program fra DR/P1s Radiodokumentargruppe, som har beskæftiget sig en smule med ovenstående problemstilling:
I radiodokumentaren 'Men konflikten flytter med' medvirker danske jøder og en ung dansker med palæstinensisk baggrund. De fortæller om deres syn på hinanden og deres forhold til Mellemøsten”.
God fornøjelse: http://www.dr.dk/p1/dokumentar/arkiv.asp?action=showart icle&id=31635
Svar #1
30. oktober 2004 af zIOn (Slettet)
Det er meget ironisk at det er araberne der er skyld i dette problem, når de selv råber op om racisme når de oplever den mindste afgrænsning af deres handlefrihed, f.eks. når de ikke kan komme ind til fester på min skole. Og det er ikke fordi de har den forkerte hudfarve, men fordi stedet er proppet og der simpelthen ikke er plads til flere, hverken elever eller indvandrere fra ghettoen ikke langt fra skolen.
Første skridt må være at forbyde Hiz-but tahrir.
Svar #2
27. november 2004 af Michael Hansen (Slettet)
Kære Zion
Tak for dit svar. Det er en trist, men desværre ikke ualmindelig historie.
Jeg har i øvrigt spurgt SFs etniske ligestillingspordfører om hvorfor de er tavse når det gælder de danske jøder. Hans (bort-)forklaring kan læses på sf.dk
Mange hilsener
Michael
-------------------
25. november 2004
Kære Kamal
Mange tak for dit svar. Det varmer at få en så utvetydig melding på dette område.
Du skriver imidlertid at "Man skal være meget selektivt for ikke at høre når jeg kæmper for bl.a. det jødiske mindretals rettigheder i Danmark og gør det i godt samarbejde m. det mosaiske trosamfund. jeg har deltaget i de sidste mange konferencer i Danmark og internationalt om netop antisemitisme".
Jeg må erkende at jeg aldrig har hørt om dette arbejde, og mindes ikke at have hørt hverken dig eller SF komme med udtalelser, artikler eller politiske initiativer, der omhandler jødernes situation i Danmark. Hvad er det jeg, med denne selektive hørelse, har valgt fra? Hvor har jeg kunnet høre SFs stemme på dette område?
Politiske udmeldinger har fx været savnet omkring den uacceptable situation, der opstod da Uffe Østergaard besluttede sig for at udvande undersøgelsen om antisemitisme i Danmark (jf. www.politiken.dk/VisArtikel.sasp?PageID=333291 ) men også overfald og trusler på jøder i Danmark har, mig bekendt, været mødt med tavshed fra dig/SF.
Eller tager jeg fejl? Har I sat dette uhyggelige emne på den politiske dagsorden, udover at du har deltaget i nogle konferencer og møder?
Jeg plejer at sige til DFere, og andet godtfolk, at de skulle prøve at erstatte muslimer med jøder i deres argumentation, når jeg ønsker at udstille det forhold at de er gået for vidt.
I dag kunne jeg nærmest fristes til at lave den omvendte øvelse i debatten her på sf.dk. Hvorfor arbejdes der fx ikke på at lave en undersøgelse som den Sverige allerede har lavet: www.skma.se/pdf/dfh_v2.pdf
Selvom danske muslimer stadig er udsat for en politisk hetz fra DF er der også opstået noget der ligner en endimensional politisk modreaktion, der gør at fx SF har nogle blinde vinkler i minoritetspolitikken.
Hvorfor har vi fx ikke hørt dig modsige Fatima Shah, der som veluddannet læge, og politisk modstander, bombede integrationsdebatten tilbage til stenalderen da hun bl.a. forsvarede stening af utro kvinder med henvisning til Sharia. Hvor var SFs etniske ligestillingsordfører i den debat?
Hvis vi skal bekæmpe racisme, xenofobi og intolerance må vi naturligvis gøre det med samme intensitet overfor såvel muslimer som kristne, hinduer, jøder, buddhister eller nudister for den sags skyld. Alt andet er ganske enkelt utroværdigt.
Mvh.
Michael
Svar #3
27. november 2004 af Slacz Maci (Slettet)
Jeg bærer med stolhed min Davidstjerne, indtil jeg kommer udenfor hvor jeg tager den indenunder trøjen - til min egen store irritation. Men jeg tør simpelthen ikke.
"På den jødiske skole i København er børnene gemt af vejen bag kæmpehegn med lås og samtaleanlæg, og der er nu flere steder i landet hvor jøder ikke længere kan bevæge sig med kalot eller andre jødiske kendetegn uden at være i overhængende fare."
- du har helt ret, når man skal ind i Ny Kongensgade er der, udover videokamera udenfor huset, mindst 3 låste døre du skal igennem før du kommer helt ind. I sig selv en skræmmende udvikling.
Men vi må ikke glemme at denne antisemitisme (som jo egenligt i ordets forstand ikke kun går på jøder) også er de kristnes del gennem historien. Idag ser vi det mest hos muslimer, ingen tvivl, især (vil jeg mene) fordi konflikten mellem Israel og Palæstina er optrappet alvorligt. Desværre bliver man som jøde automatisk stemplet som værende pro-israel, hvilket giver en del muslimer (ikke alle, skal det lige nævnes, ligesom det ikke er alle jøder der er pro-israel (tværtimod fristet man til at sige)) endnu en grund til at "hade" jøder.
Personligt er jeg glad for denne debat endeligt bliver taget op. Er religionsfrihed at skjule sin religion i frygt for tilråb og i værste fald vold?
Svar #4
27. november 2004 af Peden (Slettet)
Et lille spørgsmål: Har det ikke været "forbudt" (her mener jeg forbudt af en Rabiner) for jødiske mænd at bære kalot i danmark? Netop fordi man ikke mente der var nogen grund til at skilte med sin religion.
Svar #5
27. november 2004 af Slacz Maci (Slettet)
Men! Vi kan på ingen måde tolere et had imod en religiøs gruppe, blot fordi de er "Jøder". Ikke fordi personen der bliver tævet er et dumt svin, men fordi personen er jøde - hvis du forstår. Ligeledes skal ingen tæves fordi personen er muslim.
Til dit andet spøgsmål må jeg sige at det har jeg aldrig hørt om. Jeg kan ikke afskrive det, jeg prøver lige at kigge mig lidt omkring og se om jeg kan finde svar, men umiddelbart virker det vanvittigt hvis det blev forbudt at bære kalot af en rabiner..
Svar #6
27. november 2004 af Slacz Maci (Slettet)
rettelse af stavefejl: Rabbiner
Svar #7
27. november 2004 af Larsk (Slettet)
Svar #8
27. november 2004 af Larsk (Slettet)
Svar #11
27. november 2004 af Larsk (Slettet)
Svar #12
27. november 2004 af Larsk (Slettet)
Svar #13
28. november 2004 af koko_wawa (Slettet)
Jeg kan godt fortælle dig, at jeg har muslimske venner og det er ikke alle der er som du siger!!!
Næste gang prøv at tænke før du siger noget…
Svar #14
29. november 2004 af Larsk (Slettet)
"Larsk nu tager du dig sammen ik'!!
Jeg kan godt fortælle dig, at jeg har muslimske venner og det er ikke alle der er som du siger!!!
Næste gang prøv at tænke før du siger noget…"
Hvorfor går du sådan amok når du får sandheden smidt i hovedet?
Svar #15
29. november 2004 af Casanova (Slettet)
Finder det dog endnu mere beklageligt, at en som Peden, falder for det her!
Han siger, at det kun er muslimer som kan agere som de har lyst til! Nu skal jeg sige dig en ting lille Aalborg-dreng, din holdning bygger udelukkende på den fremstilling mediet har givet udtryk for!
Hvis du er så inkompetent som du giver dig ud for, hvad angår din holdning, synes jeg det er meget synd! trist!
Svar #16
29. november 2004 af Peden (Slettet)
Jeg mener ikke selv at alle muslimer er rabiate fanatikere, problemet er at muslimer ikke tør tale dårligt om andre muslimer, og derfor ikke kan være imod, når f.eks. et medlem af kommunalbestyrelsen i Herlev taler for stening af utro ægtefolk.
Det nyeste trick fra den muslimske front er at kræve positiv særbehandling, noget som aldrig har hjulpet nogen steder, hverken kvinder eller etniske minoriteter.
Bundlinien: Fat at koranen ikke er højt hævet over loven, hvis i ønsker den skal være det, så tag til Iran, og lev i middelalderen, men stop med at pive.
Svar #17
29. november 2004 af Peden (Slettet)
Du skal ikke svine mig til i den her debat, og så forvente at jeg bare tager imod alt hvad du siger. Jeg har INTET imod muslimer som sådan, men det er sgu da dybt beklageligt at folk som Fatih Alev, får lov til at styre debatten, fordi de moderate ikke tør stå frem, af frygt for tæsk fra mere fanatiske muslimer.
Svar #18
29. november 2004 af riquelme (Slettet)
Er det ikke undertrykkende, at ville fratage en minoritet deres stemmeret fordi de vil stemme på et parti, som du ikke bryder dig om?
Må man spørge hvilket parti du mener bedst repræsenterer dine frisindede og ikke-undertrykkende synspunkter?
Svar #19
29. november 2004 af riquelme (Slettet)
Svar #20
29. november 2004 af Casanova (Slettet)
Jeg tør sq godt stå frem og sige, at jeg imod fanatisme, og tager afstand fra de overfald der hænder! Se på venstremanden, der siger noget på pakistansk og noget andet på dansk! Det synes jeg er fuldstændig er absurd og dobbeltmoralsk!
Jeg accepterer alle mennesker, har gode venner som er jøder! Det lader jeg mig ikk skræmme af! Fordi jeg er frisindet!
Det er sq da klart, at de politikere som er imod ikke tør sige noget i form af sanktioner fra herboende muslimer!
Men hvad skal man fx sige til Anders Foghs udtalelse på landsmødet!
At der skal gøres noget i folkeskolen, så man ikke bliver fanatisk etc.
Sjovt, at en mand, som hvis parti samarbejder med df, der har rødder i nazismen! Tja
