Kemi
Stereoisomeri og NMR
Kan man se forskel på to stereoisomere stoffer vha. NMR?
Svar #1
13. januar 2009 af frodo (Slettet)
du kan ikke se forskel på 2 enantiomerer af det samme stof, men det er ofte muligt at skelne mellem to diastereomere (alle andre stereoisomere end enantiomere) i NMR, i form af lidt forskellige kemiske skift, og andre koblingskonstanter.
Svar #2
13. januar 2009 af Tandra (Slettet)
#1 Hvorfor kan man skelne mellem diastereomere, men ikke enantiomere? Hvorfor er de kemiske skift/koblingskonstanter forskellige, når "afstanden" mellem de forskellige protoner/C-13 er det samme?
Jeg troede den eneste måde at skelne stereoisomere på var ved at føre planpolariseret lys igennem en opløsning med dem...
Svar #3
13. januar 2009 af Tandra (Slettet)
... og lidt i samme tråd: Er det så muligt at skelne mellem to forskellige konformere (hhv. eclipsed og staggered) ved NMR?
Svar #4
13. januar 2009 af Larsendrengen (Slettet)
Diastereomere stoffer har forskellige fysisk/kemisk egenskaber og derfor også forskellige NMR spektre.
Enantiomere opfører sig kun forskelligt i et assymetrisk miljø, og NMR skaber ikke sådanne forhold. Derfor er en enantiomer og dets spejlbillede ens på NMR.
Konformere kan godt skelnes på NMR, da de i sagens natur er diastereomere til hinanden som f.eks. trans-1,2-dibromcyclohexan og cis-1,2-dibromcyclohexan.
Svar #5
13. januar 2009 af Tandra (Slettet)
Mange tak for svaret.
Jeg tror ikke vi mener det samme med "konformere," jeg mener "konformere" som i det første billede på denne side: en.wikipedia.org/wiki/Linear_alkane_conformation . Altså hvorvidt substituenterne på C'er sidder lige over for hinanden eller forskydt.
Hvis der var andre substituenter på, ville det så være muligt at se forskel i et NMR-spektrum?
Svar #6
13. januar 2009 af frodo (Slettet)
du kan godt se forskel på konformere forudsat at rotationer e.l. ikke går for hurtigt.
Svar #7
15. februar 2010 af lasols (Slettet)
man vil ved særlige eksperimenter kunne bestemme mængden af to enantiomerer i forhold til hinanden, men man vil ikke kunne sige hvilken konformation (R eller S) der er mest af, dette er et aktivt fotdkningsområde indenfor NMR spektroskopi
Skriv et svar til: Stereoisomeri og NMR
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
