intermolekylære bindinger i ethanol

#0. Hej.

Det er lidt et træls spørgsmål, da der kan skrives meget om emnet og der sikkert står en del i din lærebog om det - desuden er det trivielt at skrive om. Men lad os betragte det lidt simpelt.

Først er det vigtigt at forstå, at hydrogenbindinger kan forekomme mellem molekyler når man har et hydrogenatom, som er bundet til et meget elektronegativt grundstof - som regel kun flour, oxygen og nitrogen. I forbindelse med alkoholer, kan der formes hydrogenbindinger mellem de partielle positive hydrogenatomer (i hydroxygruppen) og lone pairs på oxygenatomerne (i hydroxygruppen) i et andet alkoholmolekyle (eller polært molekyle). Hydroxygruppen i alkoholen gør således alkoholmolekylet polært.

På grund af hydrogenbindingerne har alkoholer oftest højere smeltepunkter end sammenlignlige kulbrinter. I alkaner udgøres de intermolekylære kræfter nemlig alene af van der Waalske kræfter (dvs. en svag delokalisering af elektronerne rundt om alkanen) - men da hydrogenbindinger er meget stærkere end disse "Londonbindinger" (det kræver mere energi at adskille alkoholmolekyler end alkanmolekyler), har alkoholmolekyler generelt et højere kogepunkt (og smeltepunkt). Samtidigt stiger kogepunktet desto flere carbonatomer der i alkoholen. Dvs. fx butanol (4 C-atomer) har højere kogepunkt end fx ethanol (2 C-atomer).

Skriv hvis jeg ikke har ramt plet eller hvis noget skal uddybes!

 super! Alt for fedt.. det var lige det kick jeg manglede. Har kunnet skrive en hel masse om det.. havde glemt halvdelen med det kickstartede mig lige.. takker