Hvad er det? :s

Jeg vil da lige prøve :)

Artikel: En informationsgivende tekst. Ikke en opdigtet historie. Din opgave er her at vidergive information på en fangene og spændene måde. Behøver ikke være speciel lang. Hvis du vælger det i dit opgavehæfte, behøver det ikke være længere end en side. Husk spalter..

Roman: Du kan ikke vælge at skrive en roman til dansk eksamen.

Novelle: En historie der handler om noget bestemt. Emnet og handlingen er ligegyldig, og må gerne være opdigtet, (så længe det er realistisk).

Læserbrev: Et læserbrev er ligesom en artikel noget du gerne vil ud med. Her gør du det bare for at få noget ud af det. Fx kunne du skrive et læserbrev til et firma hvori du fortæller, og klager over en dårlig service.

Essay: Du skal her simpelthen nedskrive alt der komme gennem dit hoved. Tanker, ideer, meninger. ALT!

Dette var en meget kort forklaring.

Bare spørg hvis der er mere :)

Tak for det :)

Vil tage det til mig, er der andre typer opgaver man kan blive udsat for :)?

Bare iorden :)

Ikke lige hvad jeg husker af, men du må ikke hænge mig op på det :)

Der plejer at være hvert fald 2 novelleopgaver. :)

Det er ikke så svært, for niveauet er ikke særlig højt i det fag. :)

Bare husk din orden, for det kigger sensor meget på.

Husk Indryk ved nyt afsnit, næsten lige højre margene og for GUDS skyld kommaer ;)

 Manual til skriftlig fremstilling

At skrive

Når du besvarer et emne i skriftlig fremstilling, skal du skrive i et klart, forståeligt og varieret sprog. Og kort og præcist!

Til et klart og forståeligt skriftligt sprog hører også, at du sætter rigtige og konsekvente tegn. For i modsætning til mundtligt sprog er tegn absolut nødvendige i skriftsprog:

• Stort afsnit: Spring en linje over. Begynd uden indryk.
• Lille afsnit: Gå på ny linje. Begynd med et lille indryk.
• Punktum: Sæt punktum, når helsætningen (med eller uden ledsætninger) er slut, og begynd den næste helsætning med stort begyndelsesbogstav. Hvis to helsætninger hænger særlig meget sammen, kan du i stedet for punktum bruge semikolon (;) eller komma.
• Spørgsmålstegn: Hvis det er en spørgende replik, skal du ikke skrive den anførende sætning med stort. Ellers altid med stort efter spørgsmålstegn.
• Repliktegn: Brug altid anførselstegn (”), når replikken begynder, og når den slutter. Replikstregen (–) kan også bruges, men den er sværere at bruge på en computer.
• Citattegn: Brug altid citattegn (”), når du citerer direkte fra oplægget. Hvis du skal svare på et oplæg (kommentar, læserbrev, indlæg) eller give et referat eller resumé af et oplæg, er det en god ide at bringe et eller to citater, der er centrale i oplægget. Derved demonstrerer du, at du har læst og tænkt over oplægget.
• Komma: Brug startkomma, når ledsætningen begynder; når ledsætningen er slut, bru-ger du slutkomma.
• Parentes/tankestreg: I stedet for komma kan du bruge tankestreger og parenteser omkring en indskudt sætning (Eksempel: AaB´s målmand Jimmy Nielsen, der også er holdets anfører, var skuffet efter premierekampen mod Viborg = AaB´s målmand Jimmy Nielsen – der også er holdets anfører – var skuffet efter premierekampen mod Viborg = AaB´s målmand Jimmy Nielsen (der også er holdets anfører) var skuffet efter premierekampen mod Viborg).
• Udråbstegn: Vær varsom med udråbstegn. Brug aldrig mere end ét!

Din besvarelse skal fylde ca. to til tre sider med computer. Gerne mindre, men helst ikke mere. Det er bedre kun at skrive én side, der er sprogligt gennemarbejdet og rettet for fejl, med hjerte, glød og engagement – end at skrive hele fem sider med kedelige ligegyldigheder, der slet ikke er rettet og bearbejdet. Og husk: Dit hjerte er altid interessant at læse om.
I din brødtekst skal du bruge 12 punkt i størrelse. Brug en skrifttype, der har fødder, fx Times New Roman. Du skal bruge almindelig linjeafstand i brødteksten (altså hverken 1½ linjeafstand eller dobbelt linjeafstand).

Til titel, overskrift, hovedrubrik, underrubrik, manchet, mellemrubrik og lignende kan du bru-ge fed sammen med en skrifttype, der ikke har fødder, fx Arial (Arial). Brug aldrig understreg-ning i overskrifter; de er fremhævet nok på andre måder. Brug heller ikke understregning i brødtekst; brug kursiv i stedet for. Efterlign eventuelt forlægget, der står ved opgaven.
Brug altid orddeling – uanset om du bruger fast højremargin eller ikke fast højremargin.

Orden og layout afhænger af, hvilken genre du skriver i.
Om genrer

Du skal vide noget om genrer, når du skriver, både af hensynet til indholdet og af hensyn til ordenen og layouten. Her kommer det vigtigste.

De mest almindelige genrer i skriftlig fremstilling er:

1. Essay. Ikke-fiktion. En personlig beretning om et emne. Emnet, du skal skrive om, står altid i opgaveformuleringen. Du må meget gerne fortælle konkret om begivenheder, som du personligt kender til. Men du skal kun medtage begivenheder, der belyser emnet. Du må gerne bruge flere korte personlige beretninger, så du kommer godt rundt om emnet. Hvis du ikke kender alle svarene, må du godt nøjes med at stille spørgsmålene.
Sørg for, at du træder tydeligt frem som person i dit essay. Jo mere levende og en-gageret, du skriver, jo bedre. Tag stilling til emnet, og begrund dine synspunkter så godt, du kan.

2. Erindring. Ikke-fiktion. Genren erindring ligner meget genren essay. Erindringen skal – selvfølgelig – også være meget personlig. Men emnet ligger fast: Du skal skrive om noget, du har oplevet i barndommen; ikke hvad som helst, men nogle episoder, der har brændt sig fast i din erindring, og som du ved, du aldrig vil glemme, fordi netop disse barndomserindringer har haft stor betydning for dig senere i dit liv. De har givet dig en livserfaring og en ballast.
Erindringerne kan være forbundet med glæde, sorg eller smerte, være sjove eller sørgmodige. Men det skal være dine personlige erindringer, som du skal forsøge at sætte ord på. Du skal derfor – som i essayet – træde tydeligt frem som person.

3. Novelle. Fiktion. Ordet novelle betyder oprindeligt en nyhed. Så der skal helst være en nyhed – ske noget uventet – i din novelle. I opgaven kan der også stå historie eller fortælling; det er næsten det samme som novelle. Det kan også være undergenrer til novelle: eventyr, krimi eller science fiction.
Eventyr: Tid og sted for handlingen er ikke præcist fastlagt (jf. indledningen Der var engang); personerne er ofte holdt i sort-hvidt: helt og skurk(e); de kan også være overnaturlige væsener; helten har ofte hjælpere og modstandere; 3-tallet optræder hyppigt; eventyret bryder med virkelighedens naturlove, så alt er muligt; slutningen er ofte lykkelig (Og de levede lykkeligt til deres dages ende).
Krimi: I historien skal der forekomme en forbrydelse, noget, der bryder loven, no-get kriminelt. Krimien er ofte realistisk; handlingen skal kunne finde sted i virkelig-heden. Hovedpersonen kan være detektiv (jf. detektivromanen), politibetjent (jf. poli-tiromanen) eller forbryder (jf. forbryderromanen). Spændingen spiller en stor rolle: Fanges forbryderen, og får han sin straf? Eller undgår forbryderen at blive opdaget (jf. thrilleren)?
Science fiction: Indeholder beskrivelser af fremtiden i en blanding af naturviden-skabelig viden og fiktionsfantasier. I sf-genren forekommer ofte rejser i tid, rumrejser, samfund på andre planeter, rumvæsener på Jorden, økologiske katastrofer, genetiske mutationer.
Indledningen til en novelle kan være trykt i oplægget. Så skal du skrive videre på historien og gøre den færdig. Din fortsættelse skal ligne indledningen; hvis indlednin-gen fx er en jegfortælling, skal din fortsættelse også være det; og du skal også forsøge at efterligne stilen. Men du skal selv finde på handlingen, plottet og konflikten – det uventede, overrumplende, nyheden!
I opgaven kan der også være et billede, der skal være illustration til din historie. Det kræver, at der i din historie er en episode, som ligner det, billedet forestiller. Men du bestemmer selv, om episoden kommer i begyndelsen, i midten eller i slutningen af din historie.
Brug spændingskurven, når du skriver fiktion, så læseren ikke falder i søvn af ked-somhed. Har du en god historie, du brænder efter at fortælle, et spændende tema? Hænger din historie sammen (med oplægget)? Er handlingen sandsynlig (selvom be-givenhederne – i fx et eventyr og i science fiction – er usandsynlige)? Er historien spændende fortalt? Er der en god afveksling mellem dialog og handlingsbeskrivelse? Bruger du alle dine sanser i beskrivelserne: syn, lyd, lugt og smag?
Titlen kan være bestemt på forhånd. Men det kan også være, at du selv må bestem-me en titel. Titel og historiens indhold skal svare til hinanden. Titlen skal som regel være kort.

4. Dagbog. Hvis du selv skriver dagbog, er dagbogen ikke-fiktion. Men i skriftlig frem-stilling er det som regel fiktion: Du skal forestille dig, at du er en anden person, hvis dagbog du skal skrive; det står altid nævnt i opgaven, hvem denne person er. Du skal bruge alle de oplysninger, du får om personen, og leve dig ind i denne person, så dag-bogen virker så overbevisende og realistisk som muligt. Der skal være sammenhæng mellem de oplysninger, du får om personen, og den dagbog, du skriver i personens navn.
Brug igen hele sanseapparatet: syns-, høre-, lugte-, smags- og følesans. Husk dato for hvert dagbogsblad; der kan godt gå en uge mellem to blade, selvom det hedder dagbog.

5. Læserbrev eller indlæg eller kommentar. Ikke-fiktion. I opgaven er der som regel et krav om, at du skal skrive et læserbrev eller indlæg til en bestemt avis eller et tidsskrift. Du skal huske at overholde det krav, selvom det selvfølgelig er fiktivt. Du skal altså forestille dig, at du i virkeligheden skriver til avisen eller tidsskriftet, så dit læserbrev bliver så realistisk som muligt.
Dit læserbrev bliver først trykt ca. en uge efter, at den artikel, du svarer på, er blevet bragt i avisen. Derfor skal du altid i indledningen til dit læserbrev give en nøjagtig og korrekt henvisning til artiklens titel, journalisternes navne og den dato, artiklen blev bragt i bladet.
Der er ofte et krav om, at du forholder dig til synspunkter i den artikel, der er ved-lagt opgaven. Det betyder, at du skal kommentere – altså skrive din kommentar til – synspunkterne. Du kan være enig eller uenig i synspunkterne.
Men inden du kommer med din mening, skal du altid give et kort referat af perso-nens synspunkter. Du må også gerne i dit læserbrev bringe centrale citater fra artiklen. Referatet og citaterne dokumenterer, at du har læst artiklen grundigt. Brug altid fornavn(e), efternavn og titel første gang, du omtaler personer. Husk at komme med begrundelser for dine egne meninger og synspunkter i sagen.

6. Fortolkning. Ikke-fiktion. En fortolkning er egentlig ikke en særlig genre. Men et emne kan indeholde et krav om, at du fx skal fortolke et digt eller et billede. Billedet kan fx være en reklame, et fotografi, en tegning eller et maleri (Hvis der i faktaboksen står ”Olie på lærred” er der altid tale om et maleri).
Den genre, du skriver i, når du fortolker, kan minde om et essay. Det er din person-lige fortolkning, der tæller; men du skal huske at begrunde din fortolkning gennem en beskrivelse af billedet eller et resumé af digtet og en analyse.
I indledningen til din fortolkning skal du altid skrive en nøjagtig og korrekt henvis-ning til det, du skal fortolke.
Hvis det er et digt: digterens fornavn(e) og efternavn, digterens fødselsår og eventu-elle dødsår, titlen på digtet, det årstal, digtet er udgivet, navnet på den digtsamling, digtet er fra, og eventuelle andre oplysninger, der bringes i forbindelse med opgaven.
Hvis det er et maleri, en tegning eller fotografi: kunstnerens fornavn(e) og efternavn, fødselsår og eventuelt dødsår, titlen på maleriet, tegningen eller fotografiet, årstallet på, hvornår billedet blev skabt, eventuelt størrelsen på billedet i virkeligheden og eventuelle andre oplysninger fra opgavens faktaboks.
Hvis det er en reklame: Overskriften på reklamen, navnet på afsenderen (kan være et firma eller en institution), produktets navn – eller hvis det er en kampagnereklame: den sag, der reklameres for, og eventuelle andre oplysninger i opgavens faktaboks.
Dernæst skal du altid give en kort og præcis beskrivelse og analyse af billedet eller digtet. Giv først en helhedsbeskrivelse. Sammenhold med billedets eller digtets titel. Gå så til detaljerne.
Beskrivelse og analyse af digtet: antal strofer og verslinjer i hver strofe; er stroferne regelmæssige eller uregelmæssige? Enderim i et fast rimskema eller uden rim? Rytme? (Du finder rytmen ved at læse digtet op for dig selv); bogstavrim? Gentagelser? (gentagelser understreger betydningen); personer? (er der et jeg, et du, en han, en hun, et vi, et de?) Handlingsforløb? Stemning?
Hvis du citerer verslinjer eller strofer af digtet som dokumentation, skal du bruge nøjagtig den layout, som digteren selv har brugt. Hvis digtet ikke er centreret, må du heller ikke centrere det; hvis der er brugt ene store bogstaver, versaler, skal du også bruge det. Der kan ligge en mening gemt i digtets form, dets layout.
Billedet: synsvinkel, nær- eller fjernbillede, forgrund og baggrund, farver (varme, kolde, symbolske), figurer (runde, kantede, spidse), personer, handling i billedet, handling før og efter det ’frosne’ billede, komposition, stemning. (Hvis der er mange forskellige elementer i billedet, er det nødvendigt at vælge de elementer ud, som du finder er de vigtigste. Ellers bliver din beskrivelse blot én lang opremsning).
Endvidere for reklamen: virkemidler, sammenhæng mellem billede og tekst, slogan, budskab, målgruppe.
Til sidst skal du fortolke billedet eller digtet på baggrund af din beskrivelse. At for-tolke vil sige at forklare og udlægge meningen med billedet eller digtet, herunder den hensigt, du tror maleren eller digteren har haft med sit værk.

7. Artikel. Ikke-fiktion, men selve den kommunikationssituation, du skriver i, er selvføl-gelig fiktiv: Du skal forestille dig, at du er en journalist, der er ansat ved en avis.
Artiklen kan være en nyhedsartikel, en baggrundsartikel eller en del af en arti-kelrække. I opgaven kan det enten være oplyst, hvor artiklen skal bringes, eller du skal selv bestemme avisens navn. Men navnet på avisen skal under alle omstændig-heder fremgå af din artikel.
Emnet for artiklen fremgår altid af opgaven. Brug alle de oplysninger, du får gen-nem oplægget, i din artikel; det dokumenterer din grundighed. Men du bestemmer selv, hvilken vinkel du som journalist vil anlægge på emnet. Substantivet vinkel og verbummet at vinkle betyder i journalistsprog, at man fremhæver den del af en begi-venhed, som man som journalist synes er det væsentligste, og som samtidig må være det mest interessante for læseren. Du skal sælge din artikel bedst muligt.
Hvis det er en nyhedsartikel skal du bringe nyheden hurtigst muligt i indledningen. Du skal svare på spørgsmålene: Hvad? Hvem? Hvornår? Hvor? Hvorfor? Senere kan du uddybe nyheden med flere detaljer i de senere afsnit.
Hvis det er en baggrundsartikel, der ikke indeholder en nyhed, kan du selv vælge din indledning. Du kan fx vælge en dramatisk indledning in medias res, der fanger læserens interesse med det samme.
Du skal som regel selv forsyne din artikel med hovedrubrik, underrubrik, afsender, eventuelt trompet, manchet, tekstboks med appetitvækker og mellemrubrikker. Ho-vedrubrikken er det første, læseren ser, og den skal derfor fange læserens interesse. Brug spalteopstilling, når du skriver en artikel, men husk: Du skal først layoute, når du har skrevet brødteksten.
Der kan være et krav om, at der skal indgå et interview med en eller flere personer i din artikel. Som hovedregel gælder, at interviewerens spørgsmål ikke bringes i den endelige artikel, kun den interviewedes svar. Spørgsmålene fremgår nemlig ofte af svarene, og det virker tungt og klodset, hvis svaret er en næsten ordret gentagelse af spørgsmålet. Endvidere er det ikke den spørgende journalist, der er hovedpersonen i artiklen, men den interviewede. Derfor skal journalisten som regel træde i baggrunden og være så usynlig som muligt.
Hvis der ikke er et krav i opgaven om interview, kan du alligevel godt indlægge et interview i din artikel. Det bestemmer du selv. Husk reglerne for interview!
Der er som regel fotografier til avisartikler i virkelighedens verden. Men du har ikke adgang til billeder. Hvis du alligevel ønsker at ledsage din artikel med billeder, kan du layoute en tom ramme. Under rammen skriver du en billedtekst i fed og kursiv og med angivelse af, hvad billedet forestiller. Husk fotografens navn.

8. Resumé. Ikke-fiktion. Et resumé er en kort, saglig og objektiv gengivelse af hoved-indholdet i fx en artikel, en film eller en novelle. Et resumé er kortere end et referat.
Et resumé er egentlig heller ikke en særlig genre, men kan indgå som en del af gen-ren anmeldelse – fx af film, computerspil og koncerter.
I indledningen skal kilden for resuméet altid fremgå: titel, journalist, instruktør, me-dium, dato og årstal.
Resuméet må som hovedregel ikke indeholde den skrivendes egne meninger, hold-ninger, kommentarer, følelser og synspunkter. Det må kun gengive andres meninger, holdninger, kommentarer, følelser og synspunkter.

9. Brev. Ikke-fiktion, selvom selve kommunikationssituationen er fiktiv: Dit brev bliver jo aldrig afsendt. Husk dato, modtager (Hej, Kære) og afsender (Knus, Kærlig hilsen, Venlig hilsen, Med venlig hilsen).

10. Åbent brev. Ikke-fiktion, selvom kommunikationssituationen er fiktiv. Er egentlig det samme som et læserbrev, debatindlæg og kommentar, blot formet som et brev til en kendt offentlig person, fx en politiker, man som regel er uenig med.

11. Tale.

12. Frit genrevalg.

13. Todelte opgaver.

Gode råd ved skriftlig fremstilling
1. Se hurtigt alle emnerne igennem. Er der et umiddelbart favoritemne?
2. Hvis du finder et favoritemne, du har lyst til at skrive om, så læs opgaven grundigt. Gør dig klart, hvilke krav opgaven stiller til titel, genre og indhold. Må du f.eks. selv vælge titel? Er der krav om én bestemt genre, f.eks. avisartikel, novelle, eventyr, es-say, eller må du selv vælge genre? Skal du i indholdet tage hensyn til f.eks. nogle synspunkter i en tekst, der står trykt ved opgaven? Er der kun ét krav til indholdet, el-ler er der flere?
3. Inden du begynder at skrive på computeren, så skriv nu hurtigt nogle stikord ned om emnet på kladdepapiret. (Der er ingen, der ser din kladde, så du kan skrive så sjusket, du vil, bare du selv kan læse krusedullerne). Du er i idéfasen! Har du stikord nok? Kan du få din besvarelse til at være rimelig fyldig – ca. to computerskrevne sider? Prøv at ordne dine stikord i en bestemt rækkefølge ved at sætte tal på. Skriv flere stikord på kladdepapiret, når du kommer i tanke om en god ide – også mens du skriver.
4. Hvis favoritemnet ikke holder, så gå til de andre emner i sættet igen.
5. Lad være med at gå i negativt selvsving: ”Åh nej, jeg kan ikke skrive noget om et ene-ste af emnerne”. ”Alle emnerne er bare shit!”
6. Tænk nøgternt og positivt. Du skal bare skrive ca. to sider, gerne lidt mindre, og du har hele tre en halv time til det. Det skal nok gå!
7. Vælg det næstbedste emne. Læs igen emnet grundigt (se punkt 2). Skriv igen stikord (se punkt 3).
8. Hvis det næstbedste emne heller ikke holder, så gå videre til det tredjebedste, osv.
9. Eller vælg det dårligste emne, og sig til dig selv: ”Jeg kan. Jeg skal vise over for mig selv, at jeg godt kan skrive noget fornuftigt, gribende, spændende, engageret, person-ligt, morsomt, velargumenterende, udfordrende eller dristigt om dette dødhamrende kedelige emne. Jeg skal vise de to voksne læsere, der skal bedømme min præstation, at jeg har noget på hjerte, og at jeg kan udtrykke det, jeg har på hjerte, i præcise ord og sætninger!”
10. Skriv løs på computeren. Slå tasterne sønder og sammen. Du er nu i skrivefasen. Skæv undervejs til dine stikord, alle dine gode idéer: Har du glemt nogen? Fortsæt med at skrive løs. Tænk lidt på ord, sætninger, afsnit, punktum og øvrige tegn undervejs, tænk lidt på stavefejl, variation i sproget – men ikke meget. Skriv bare løs!
11. Når du har skrevet ca. to sider, holder du en pause. Bed om en udskrift. Du læser hur-tigt udskriften igennem. ”Yes, den er hjemme!” tænker du triumferende, ”nu skal den bare skæres til, rettes og layoutes”. Du er i gang med rettefasen.
12. Nu læser du udskriften igen, grundigt, dvælende, kritisk. Her skal tilføjes noget. Du skriver til i hånden i udskriften. Hov, jeg glemte min bedste idé. Den skal tilføjes her. Du sætter afsnitsmarkeringer i udskriften: ZZ for store afsnit, Z for små afsnit. Du læ-ser sætningerne højt for dig selv – med professionel speakerstemme: Lyder de godt? Kommer punktummet først, når sætningen er helt slut? Eller skal der være et punktum i stedet for komma? Er det et rammende ord, eller kan jeg finde et bedre, mere træf-fende synonym? Har jeg husket repliktegn og nyt afsnit, når replikken skifter? Spørgs-målstegn? Citattegn? Komma?
13. Så retter du på skærmen. Husk at gemme dokumentet! Du tilføjer, du sletter, du ænd-rer, du flytter et afsnit længere ned i teksten, du retter en stavefejl ved et hurtigt ord-bogsopslag.
14. Så læser du den rettede tekst igen. Imens sætter du dig i læserens sted. Er novellen lidt for forudsigelig? Er den lidt for kedelig? Større variation? Skal den være dristigere, mere spændende, morsommere? Kan jeg finde på en uventet, overrumplende begiven-hed, der ikke ødelægger realismen? Argumenterer jeg overbevisende nok i debatartik-len? Dokumenterer jeg ordentligt? Giver jeg nok af mig selv i essayet? Er det person-ligt uden at være privat?
15. Yes, du er færdig. Du skriver under, du rejser dig og går – efter 3½ times knaldhårdt arbejde. Du har givet udtryk for dig selv! Din selvtillid er vokset, identiteten styrket! For ordene på papiret er dine tankers og følelsers forbindelse til virkeligheden.
 

 Jeg håber, at du kunne bruge noget af det!

 Husk at sige tak en anden gang! Jeg hjælper dig jo med din fremtid.

Tennisstjernen

Rigtig godt arbejde der. Dejligt at se nogen bruge deres tid på at hjælpe andre.

Keep up the good work :)

- Millo

Hold da op, det tog sin tid at læse det dér Tennisstjernen, tusind tusind tusind tak for hjælpen, det betyder virkelig meget for mig det der, lad os håbe jeg kan huske alt det i morgen :)

 Her er der nogle punkter som man typisk laver fejl i:

Nutids-r
Hans/sin
Lang tillægsform
Nogen/nogle
Sammensatte ord
Synes/syntes
Stumt d-fejl
Ad/af
Ind- eller in-
Ligge/lægge
Tegnsætning

Held og lykke med imorgen!

Tak for det :)
Hvad mener du med tegnsætningen ? er det komma og lign.?

ja.

Kommaer, punktummer, semikolon, alt :)

Okay tak :P

held og lykke klokken 9 :D

Bare husk at slap af. Du har jo vildt meget tid. Hvis du går i stå, så tag en pause og drik lidt cola og sådan :D

Når du er færdig med teksten, så be' om at få den udprintet, og ret den igennem i hånden 2-3 gange :)

Selvfølgelig, er heller ikke specielt nervøs - er mere bange for HVIS der nu ikke skulle være en artikel, så ved jeg ikke hvad jeg skulle skrive om..

Så er der kun én skriftlig eksamen tilbage :) (I næste uge!)

:P