Metode, darwin, evolution

Inden for erfaringsvidenskaberne anvendes den hypotetisk-induktive metode, ved hvilken der forsøgsvis sluttes fra en endelig mængde singulære udsagn, fx rapporter om forsøgsresultater, til et universelt udsagn, eller den hypotetisk-deduktive metode, ved hvilken man ud fra en hypotese udleder en forudsigelse, der ved observation efterprøves med henblik på bekræftelse eller falsifikation af hypotesen.

fra Gyldendals leksikon

Jeg vil mene, som du også siger, at Darwin i sin søgen efter svar på hvad hans mange empiriske resultater og indsamlede prøver gik frem efter den hypotetisk induktive metode. Altså han prøvede at forklare sine resultater ud fra en almen gældende hypotese (evolutionsteorien). Til gengæld tager du udgangspunkt i hans teori, og kan ud fra denne (hvis det er det du altså gør) sige noget om, hvorfor nogle ting har udviklet sig som det har gjort. Det må være deduktivt.

Generelt må det siges, at er man ikke forsker nede på det "grundbasis", tager man udgangspunkt i andres teorier, som udspringer af induktiv forskning, men en selv er deduktiv.

Men er hans metode så kvantitav eller kvalitativ? ..eller begge dele?

For at bevise en så stor omvæltning af den gængse tro, har han samlet tusinder og atter tusinder af fossiler og dyr ind på sin lange rejse, så han har helt klart brugt den kvantitative metoder til at anskueliggøre, at hans ide lader til at omfatte ALLE dyrearter. Men når det gælder, at vise evolutionens direkte indflydelse, fx med Galapagos Finkerne (var nu drossler) har han brugt den kvalitative metoder til at tolke en sammenhæng mellem de forskellige fugle. Her har han kvalitativt bedømt, at denne fugl har et lidt mere kroget næb til at tage større kerner med, men ellers ligner (altså bedømmelse) alle dens andre karaktertræk den anden fugl (med et mere lige næb).

Kan man sige at han kvantitativt er gået ind og har målt f.eks. næbstørrelser og heraf opdaget en forskel og så kvalitativt er gået ind og har analyseret/tolket sig til at det må være pga. evolution og at der altså er en sammenhæng mellem fuglene selvom deres næbstørrelser er forskellige?

Ja, det ville jeg mene. Det er jo i sidste ende op til den der anskuer fuglene, at tolke om sammenfaldene opvejer forskellene i deres træk. Lidt ligesom når en bakteriolog skal vurdere, om et biotika har været effektivt eller ineffektivt mod bakterier.

Okay, tak for hjælpen! :)

(hvis andre ligger inde med viden om emnet/spørgsmålet må I stadig meget gerne bidrage!)