Oldtidskundskab

Eksamen og dens indhold

18. maj 2009 af MissHoney (Slettet)

Heii allesammen..

Jeg skal op i oldtidskundskab eksamen, men r meget i tvivl om hvordan det egentlig foregår.

R det sådan at jeg trækker et tekst som er læst på forhånd?Og samtidig får jeg også et ukendt tekst? Hvilken af dem skal man perspektivere?


Brugbart svar (2)

Svar #1
21. maj 2009 af Jyotis (Slettet)

Vi har fået dette af vores lærer:

• Eksamensspørgsmålet består af et tekststykke på højst 1½ normalside i en af de basistekster, der er behandlet i undervisningen + enten 1. en efterantik perspektivtekst på op til 5 normalsider eller 2. et monument (arkitektur) (gennemgået eller ikke gennemgået) + højst tre perspektiverende monumenter, som ikke er behandlet i undervisningen. (Alle får altså et tekststykke taget fra de læste basistekster; halvdelen af jer får en perspektivtekst og den anden halvdel et monument med perspektiverende monumenter). Eksaminationstiden er ca. 30 minutter, forberedelsestiden ca. en time.
• I forberedelseslokalet ligger rene eksemplarer af alle de tekster og bøger, der har været behandlet i undervisningen. Til eksamen må I medbringe alle hjælpemidler. I den antikke basistekst bliver I eksamineret efter et rent eksemplar.
• I skal grundigt overveje, hvordan I bedst bruger forberedelsestiden. I skal huske at hovedvægten både i eksaminationen og i bedømmelsen ligger på den antikke basistekst. I skal derfor sørge for at have god tid i forberedelseslokalet til den antikke tekst.
• I skal huske, at det i oldtidskundskab er tekststedet og monumentet, der skal gennemgås og analyseres, og at realstof kun inddrages i det omfang det er nødvendigt for forståelsen af det forelagte tekststed. Perspektivteksten og perspektivmonumenterne behandles i forbindelse med perspektiveringen af henholdsvis teksten og monumentet.
• En god disposition indeholder en (meget) kort introduktion til tekststedets umiddelbare kontekst, ikke nødvendigvis til handlingen, men fx en kort redegørelse for den aktuelle problemstilling. Den skal desuden indeholde en redegørelse for tekststedets indhold (et ræsonneret referat), der gennemgår teksten i væsentlige enkeltheder (gerne ud fra stikord), og som kan danne grundlag for en analyse og fortolkning af teksten i dens helhed og i den større sammenhæng, hvori den er behandlet i undervisningen. Her perspektiveres til temaer og problemstillinger i den søjle, hvori teksten er indgået i undervisningen, ligesom der perspektiveres til relevante sammenhænge i det stof, der er blevet behandlet i undervisningen som helhed. Har I trukket en perspektivtekst, inddrages den her, og med perspektivteksten viser I, at I kan sætte teksten eller temaer fra undervisningen ind i en større kulturhistorisk sammenhæng. Analyse, fortolkning og perspektivering danner grundlag for jeres egne vurderinger.
• I skal i jeres eksamenspræstation tilstræbe at udtømme teksten. Det må frarådes, at eksaminationstiden bruges på leksikalsk eller andet uselvstændigt, refereret stof. Det gælder f.eks. i en eksamination i et drama, hvor eksaminanden begynder med at give den græske tragedies historie, gennemgår græske teaterbygninger, dramaets mytologiske baggrund, forfatterens biografi, forhold for tragedieopførelser i Athen, refererer hele den foregående handling osv. Sådanne realia har betydning som forståelsesramme for det pågældende tekststykke, men det er teksten og monumentet, der skal behandles.
• Når det drejer sig om monumentet, går beskrivelse altid forud for datering og fortolkning. Med perspektivmonumenterne sætter I monumentet eller temaer fra monumentundervisningen ind i en større kulturhistorisk sammenhæng, dvs. viser hvorledes senere tider formulerer sig i et græsk/romersk formsprog.


Skriv et svar til: Eksamen og dens indhold

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.