Begrænsninger og fordele ved samf og dansk kombi

Hej

Jeg sidder og er i gang med AT metode - hvor jeg vil komme med nogle metodiske overvejeleser omkring sammenspillet mellem dansk og samfundsfag, både mht. begrænsninger og fordele, nogle gode råd?

Jeg har kombineret den kvalitative metode i samfundsfag, i og med jeg har benyttet teorier, og så hermeunetikken, da jeg har fortolket samtaler mvh.

Mit overordnet emne er integration og socialisering af indvandrere..

Jeg tænkte på at sige noget med, at fordelene er, at samf. kan give et mere generelt billede af problematikkerne og give en form for kausalforklaring, mens dansk kan være med til at give forståelse for problemstillingen, da man beskæftiger sig med kulturprodukter skabt af mennekser, hvilket kan give et dybere indblik i selve individets tanker og værditilskrivninger.. Lyder det helt forkert?

I forhold til begræsninger tænkte jeg, at man hurtigt kan komme til at generalisere for meget, da den kvailitative metode kombineret med fortolkning i dansk ikke beskæftiger sig med store mængder data, hvormed de fremanalyserede tendenser evt. ikke er sande.. Begge metoderne er selektive, altså man vælger elementer fra, som man ikke ønsker at fokusere på, derved er nemt blot at få en teori til "at passe".Derudover er det præget af min forforståelse og mine fordomme, således at resultatet er baseret på mine egne holdninger og derfor ikke er objektivt.

Andre perspektiver som kunne være gode?