Studievejledning

At gå 3.G om - med vilje!

21. maj 2009 af Anders-O (Slettet)

Hej,

Jeg går pt. i 2.G på gymnasiet. Mit gennemsnit er højt (ca. 9 efter den nye skala), jeg kommer godt ud af det med de fleste af eleverne på mit gymnasium, og har efter normale standarder vel en tilfredsstillende hverdag. Problemet er bare, at jeg ikke er tilfreds! Jeg er træt af at køre i den samme smøre med de samme mennesker, lektier og aktiviteter, og jeg vil prøve noget nyt. Det er vel det de fleste kalder skoletræthed, i udvidet form.

Min løsning: at bo på en kostskole på et andet gymnasium inden for landets rammer, og tage 3.G her. So far so good. Mit problem er så bare, at jeg egentlig ikke har lyst til at tage mine sidste eksamener i 3.G dette sted, og jeg derfor vil dalre det meste af året, og lade være at møde op til mine eksamener i 3.G. På denne måde kunne jeg vel dumpe 3.G det nye sted, og bagefter tage det om på det gymnasium jeg går på pt? Altså tage en slags halv-sabbatår på en anden kostskole, hvorefter jeg tager 3.G om på det gymnasium, jeg også har taget 1.- og 2.G i.

Ved godt at dette spørgsmål virker useriøst og slapt, og det er da også grunden til, at jeg ikke har lyst til at spørge min egen studievejleder om det.. Men jeg er dog overbevist om, at det er en nødvendighed for mig, på grund af min stigende skoletræthed.

På forhånd tak.


Svar #1
21. maj 2009 af Anders-O (Slettet)

Burde vel egentlig stille et spørgsmål også :)

Er min løsning overhovedet mulig?


Brugbart svar (1)

Svar #2
24. maj 2009 af Eksamenshaj. (Slettet)

Jeg synes alligevel, at du bør tale med en studievejleder.

Alternativt, så bid i det sure æble, og gennemfør.

Det er altså seriøst det hårdeste år, du er i færd med lige nu, du har næsten lige så lang udsigt fremad, til afslutningen af 3. g, som tilbage til starten i 1. g.

Det er også en af hoveårsagerne til, at rigtig mange dropper ud i 2. g.

Måske er det bedste for dig at forsøge at overvinde muren, ved at sjusse dig lidt igennem, men alligevel med hovedet oven vande, og gem energien til eksamenstiden i 3. g, hvor du skal læse op.

Det er surt at stå tilbage og se dine klassekammerater blive færdige, mens du stadig mangler et år.


Brugbart svar (1)

Svar #3
25. maj 2009 af heartphones (Slettet)

hvis du først har gennemført og bestået 3.g så kan du ikke gå om. så kan du vel og mærke aldrig lave om på dit snit.. så synes jeg hellere at du skulle tage et 'sabbat' år af en slags, måske på en højskole, inden du tager 3.g..


Brugbart svar (2)

Svar #4
28. maj 2009 af randihauder (Slettet)

Jeg er fuldstændig enig med #3

Dog må jeg kommentere på følgende.

Jeg synes dine holdninger ikke bare er slappe, men også meget egoistiske. Du værdsætter ikke specielt at du får et 9tal i snit i gymnasiet. Noget mange kæmper hårdt for at få.

Desuden sidder du og fortæller os at du fordi du ikke lige gider at tage eksamen på dun nuværende skole bare skal ha SU et år mere, er det ikke lidt nasser på samfundet? eller?

Jeg sidder nu som 25årig, med en pige på 5 år og har nu endelig efter droppet gymnasie, droppet IBB droppet studenterkursus og alt mulig andet ad hoc arbejde ;-) fået mig en HG og derefter direkte til HHX hvor jeg afslutter nu her på 3.år

Jeg kan prøve ikke at lyde alt for gammel og klog når jeg siger at den dag du bliver ældre og du ikke har nået det du ville så bliver du ked af at du "spildte" et år der. Hvis du endelig skal noget så tag en pause, arbejd med noget seriøst du kan putte på CV'et, dine fremtidige arbejdsgivere vil ikke belønne dig for at du er droppet ud og taget 3.g om igen... håber du forstår mine pointer


Brugbart svar (1)

Svar #5
31. maj 2009 af Karenmh (Slettet)

Kan du ikke søge orlov i 1 år?


Brugbart svar (1)

Svar #6
31. maj 2009 af Eksamenshaj. (Slettet)

#4

Lad dog fyren danne sine egne erfaringer, som du selv gjorde. Føler du også, at du nassede på samfundet ved dine mange skoleskift, barselsorlov osv?

Med alderen bliver han mere motiveret, når det går op for ham, at han står og vinker til sine gamle studiekammerater til afslutningsfesten, med en  lokumsbørste i den ene hånd, og en lav lønseddel i den anden hånd..

Han lærer det ikke på baggrund af dine fortrydelser.

Hvis han kan mere end et 9-tal, er det et dårligt gennemsnit. Hvis han er til et 9-tal, er det fint for ham. Det har intet med andres præstationer at gøre.

Jeg har da også nederen over, at jeg afsluttede med et enkelt 7-tal på mit eksamensbevis (ny skala), fordi det trækker ned i det totale snit, men jeg ved, at det skyldes omstændigheder i mit liv, som børnepasning mv, og det er en del af den jeg er.

Men jeg kunne måske have gjort det lidt bedre. Og for mig er det ikke optimalt, så er jeg da ligeglad med andres lavere gennemsnit, som de har knoklet for, det gør da ikke min fejl god?

Du kan da ikke kalde ham egoist ud fra det kriterium.

Hans fremtidige arbejdsgivere vil desuden ikke spørge til, om han har taget 3. g om.


Skriv et svar til: At gå 3.G om - med vilje!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.