Almen studieforberedelse (AT)

AT på onsdag - hvad skal jeg egentlig?

31. maj 2009 af MaiHof (Slettet)

Hej med jer.

Jeg skal op i AT-årsprøve på onsdag, og er lidt på bar bund! Jeg har om forholdet mellem spiseforstyrrelser og eliteidræt (idræt og samfundsfag), men hvad skal jeg egentlig til den eksamen? Lærerne har ikke givet den bedste vejledning, idet de alle siger noget forskelligt..

Jeg skal fremlægge min synopsis - det har jeg da på det rene. Og er godt klar over jeg ikke bare skal give et referat af den, men uddybe mine problemstillinger - eller hvad?


Brugbart svar (2)

Svar #1
31. maj 2009 af Shaida (Slettet)

Du har ret - du skal ikke refere din synopsis, men uddybe dine problemstillinger og i det hele taget bringe noget på bordet, som lærerne ikke har læst i synopsis, men som er "mellemregningerne" forstået som analyser og undersøgelser. Læg vægt på metode. Forslag til struktur:

- Indledning: Emne og problemformulering. Hvordan hænger dette sammen med emnet rejser? Hvorfor har du valgt de fag, du har?

- Sammenfattende konklusion

- Dine analyser og undersøgelse, dvs. IKKE dine delkonklusioner, men en uddybning af disse, altså "mellemregningerne". Hvorfor har du valgt at uddybe disse problemstillinger?

- Ved uddybning af problemstillingerne integrerer du det relevante metode og teori. Dvs., hvis du har arbejdet med fagene dansk og samfundsfag vælger du f.eks. to problemstillinger, en tværfaglig og en der tilgodeser censor (det KAN du gøre, og det er tvivlsomt du når flere), og mens du uddyber hver enkelt problemstilling angiver du hvilken teori og metode der knytter sig hertil.

- Hvad er undersøgelsens/fagenes begrænsninger? I indledningen angav du hvad deres muligheder var, nu angiver du begrænsningerne

- ... og herefter lader du fremlæggelsen glide over i en diskussion af, hvilke videre spørgsmål du kunne have arbejdet med i undersøgelsen, for at undgå disse begrænsninger - eks. hvis du kun har brugt fortolkning og kvalitativ metode, så angiver du her, at man også kunne stille et spørgsmål, der havde en kvantitativ tilgang

- perspektivering til studierapport (her kan du blot henvise til studierapporten)


Skriv et svar til: AT på onsdag - hvad skal jeg egentlig?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.