perifere modstand

Du forstår det med det samme, når jeg siger, at blotryk defineres som BT (blodtryk) = MV (minutvolumen) X R (perifer modstand). Blodtryk er altså ligefrem proporational med den mængde blod, der kommer ud af hjertet på et minut.

Den periere modstand er den modstand, blodt møder gennem blodkarsystemet. Du ved, at en vandslanges stråle ryger længere, hvis du sætter din tomle på spidsen. Det skyldes, at du øger den perifere modstand (din tomle) og dermed øger du det hydrostatiske tryk i slangen.

Præcis det samme sker i karrene. Når vi har brug for flere næringsstoffer og ilt ryger ud til kroppens celler, øges fx den perifere modstand (gennem autonom sympatisk kontrol) ved at vasokontrahere den glatte muskulatur omkring ateriolerne i karsystemet. Det øger den perifere modstand og dermed blodtrykket (med mindre altså dit minutvolumen falder, så kan blodtrykker forblive uændret).

Grunden til at ældre mennesker for højere blodtryk skyldes bl.a., at deres kar "kalker" til, hvilket igen øger modstanden.

Viskiositet (legmers evne til at glide omkring hinanden) og hæmotokritværdien (blodlegemer pr. volumen blod) har selvfølgelig også indfyldelse på blodtrykket, fordi de øger den perifere modstand.

Mange tak skal du have - det hjalp virkelig! :)

kan du så også forklare mig hvorfor det systiliske og diastoliske blodtryk ikke stiger når kroppens arbejdsintensitet øges?

Hvor har du læst, at det ikke stiger (bliver helt forvirret =) )? Så vidt jeg ved, stiger begge. Dette er naturligt, da man ved øget arbejdsindsats, også skal have en øget iltning og næringsstofsudveksling.

Læs mere om det her: https://www.studieportalen.dk/Forums/Thread.aspx?id=491589