Matematik
Består jeg mat b!?
Hej alle sammen.
Det er sådan at jeg står i en meget dårlig situation. Jeg afslutter matematik b i år og har fået dårlige karakter i det. Årskarakterne blev 00 i skriftlig og 02 i mundtlig. De karakterer har selvfølgelig skuffet mig og jeg må indrømme jeg har det meget dårligt. med det. Nu er der sådan jeg har været oppe i skriftlig, hvor jeg også regner med at få 00. Jeg skal også op i mundtlig denne fredag og er derfor igang med at læse. Men er meget nervøs, da jeg gennem meget af året har haft problemer i mit liv og derfor ikke har kunnet tage mig sammen i faget. Jeg har altid været okey god til matematik(læs: i folkeskolen fik jeg 10 i den skriftlige prøve), men så gik det galt her i gymnasiet. De udannelser jeg vil ind på kræver at jeg består faget. Som jeg har forstået skal jeg så have 7 i mundtlig(?), for at kunne bestå faget, nu hvor jeg regner med at få 00 i skriftlig mat eksamen. Er det korrekt? Hvis jeg ikke består, så kan jeg tage det som supplering, men problemet hertil er jeg ved at matematikken tager mit gennemsnit gevaldigt ned, selvom jeg har nogenlunde gode karakter i de øvrige fag. Nu er det jeg overvejer at droppe helt ud og tage på hf eller stundenterkursus for at kunne klare mig bedre i faget.
Kan I give mig råd? Det er jo virkelig skidt at jeg ikke består et fag som matematik, nu hvor jeg gerne vil studere på enten CBS eller en anden uddannelse.
Kærlig hilsen.
Svar #1
15. juni 2009 af Mr. Bean (Slettet)
*CBS står for Copenhagen Buisness school glemte jeg at nævne.
Svar #2
15. juni 2009 af Mr. Bean (Slettet)
#1
*CBS står for Copenhagen Buisness school glemte jeg at nævne. Der skal lige siges at jeg kun er 17, så jeg har vel tid nok, selvom det ville være ærgeligt at begynde forfra :(.
Svar #3
15. juni 2009 af Duffy
Får du 00 skriftligt skal du have mindst 4 mundtligt for at bestå.
(For at bestå et fag skal gennemsnittet være på mindst 02).
Svar #4
15. juni 2009 af Mr. Bean (Slettet)
Når man skal bestå et fag, kigger man da kun på eksamenskarakterne? Jeg troede man kiggede både på års- OG eksamenskarakterne? Altså at man samlet skulle have min. 02 i gennemsnit.
Eller bortfalder årskarakterne, nu hvor jeg har været oppe i skriftlig og skal op i mundtlig?
Tak på forhånd.
Svar #5
15. juni 2009 af Cidric (Slettet)
Nej, det gør de ikke. Ingen karakterer bortfalder så derfor har du ret i at du skal have 7 i din eksamen.
7 + 2 + 0 +0 = 9 / 4 = 2,25. Og det er nok (:
Svar #6
15. juni 2009 af Mr. Bean (Slettet)
Ok, tak for afklaringen.
Jeg ved virelig ikke hvad jeg skal gøre :( Er virkelig nede pga. det her, fordi det trækker mit gennemsnit ned jo(går på stx.). Overvejer at starte i hf pga. det her...
Hvad synes I jeg skal gøre?
Tak på forhånd.
Svar #7
15. juni 2009 af Cidric (Slettet)
Hej. Mit råd er at gennemføre det. Gør det så godt du kan og tage den derfra.
Jeg synes ikke du skulle starte forfra, med mindre du virkelig gerne vil det. og her skal du have det med, at hvis du ikke kan gøre det godt nok i gymnasiet så er chancen for at du kan gøre det på en videregående uddannelse desværre ret lille. Tænk over det.
Og lade være med at være nede over dine karakterer. Livet går videre og du skal nok få et godt liv alligevel, selvom du måske ikke kommer ind på det du gerne vil lige nu (:
Svar #8
15. juni 2009 af Mr. Bean (Slettet)
Hej. Det er ikke fordi jeg ikke kan. Jeg var bare ikke nok moden i starten og det gik ikke så godt fra start af, så det har ligesom fulgt mig siden. Har haft mange problemer her hjemme, hvilket har gjort jeg ikke har været på topperne som jeg ellers plejer. Vil ikke komme alt for meget ind på mit privatliv, men jeg er indvandrer og derfor kan jeg ikke rigtig få faglig støtte herhjemme. Min far er blevet arbejdsløs(har også påvirket mig en høj grad) og jeg har haft store skænderier med mine forældre. Mine karakterer i de øvrige fag er faktisk fine
Må indrømme dit råd er lidt negativt, da jeg hele mit liv har klaret mig med succes med undtagelse fra i år med matematikken. I sidste ende er det mit valg kan man sige. :)
Svar #9
17. juni 2009 af Cidric (Slettet)
Hej Bean. Det er ikke meningen, at jeg vil få det til at virke negativt, men jeg prøvede bare at fortælle, at det måske nok ikke ser slemt ud, som du vil gøre det til.
Du har fine karakterer, som du siger selv, og lige med undtagelse i matematikken, så ser det vel fint ud. Mit råd var bare, at du ikke skulle tage noget om, hvis du allerede har opnået noget nuværende sted, og det kan ende med, at du kører skoletræt og fast, hvis du vil til at begynde forfra, fordi du skal motivere dig selv igen.
Til sidst. Du skal da bare køre videre og få de gode karakterer. Der findes jo også mange uddannelser, hvor matematik ikke er en del af.
Svar #10
18. juni 2009 af Mr. Bean (Slettet)
Hej...
Ville lige sige jeg fik 4 i skriftlig matematik eksamen - det blev offentliggjort idag, tiltrods for jeg fik 00 i årskarakteren :S. I morgen skal jeg op i mundtlig og jeg håber på det bedste.
Skriv et svar til: Består jeg mat b!?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
