Dansk
Dansk - Perioder - Postmoderne
Hej. Jeg har søgt herinde i noget tid, men synes ikke jeg kan finde noget direkte.
Jeg mangler noget til, hvad det postmoderne er. Jeg har fundet frem til, at det er:
Den stilsammenblanding eller det stilkaos som præger tidens kunst, betragtes som karakteristisk for det postmoderne.
Men hvad ellers? Jeg skal bruge det til mundtlig dansk, så det skal ikke være noget langt, men direkte.
Derudover, hvad er nyimpressionisme? der står intet på google, herinde eller i mine bøger.
Håber i kan hjælpe da jeg skal op på tirsdag.
Svar #1
22. juni 2009 af plastiksjæl (Slettet)
Det postmoderne er de vilkår vi lever i i nutidens verden.
Værdier, normer, faste rammer osv. er mere eller mindre nedbrudt, og man må derfor selv danne sig sin identitet ud fra egne valg og værdier. I kraft af alle (!!) de muligheder og valg vi hele tiden står for, kan dette projekt dog godt blive vanskelligt, da man hver gang man foretager et valg samtidigt fravælger en masse andet.
I modernismen opfattes dette som negativt, og der forsøges i kunsten at finde en ny sammenhæng og tryghed i en fragmenteret verden. Til forskel herfra har den postmodernistiske kunst accepteret de moderne vilkår (altså at alt er fragmenteret), og kommenterer bare på det der er, eller på kaoset, i stedet for at søge en sammenhæng.
Et postmoderne budskab vil typisk handle om muligheder, valg eller den multisidede verden... Men meget postmoderne kunst behandler også bare en lille del af det hele, som fx i minimalismen hvor der typisk fokuseres overfladisk på en lille detalje i livet.
Nyimpressionisme kender jeg ikke lige til... Håber det kunne hjælpe lidt.
HUSK: Det postmoderne er IKKE EN GENRE, men en "tilstand", et vilkår, en opfattelse af verden.
Skriv et svar til: Dansk - Perioder - Postmoderne
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
