Generelt

Hvad er værst; 1, 2 eller 3.g??

28. juni 2009 af heeii (Slettet)

Hej Alle sammen!

Jeg skal begynde på gymnasiet efter sommerferien, og ville gerne høre nogen andres erfaringer.

Mit spørgsmål er; Synes I at 1.g, 2.g eller 3.g var værst, med hensyn til lektier og afleveringer? I Folkeskolen har jeg altid lavet alle lektier og afleveringer, kan man nå det i gymnasiet?, eller skal man priotere fagene, så man kun laver lektier i nogle fag? '

Jeg håber på en masse gode råd og erfaringer :)

på forhånd tak for hjælpen!


Brugbart svar (1)

Svar #1
28. juni 2009 af DennisDeH (Slettet)

Altså nu er jeg lige blevet færdig med 2.g på HTX, og dét er KLART det hårdeste år!! De sidste 2 måneder fra april til juni har jeg ALDRIG arbejdet så hårdt før i hele mit liv. Eksamensprojekter i teknologi (15-30 ns), teknologihistorie (7-8ns), statistik (10ns), udover alle de almindelige lektier og normal undervisning, samt forberedelse til eksamen.

Resten af 2.g synes jeg ikke har været så hård igen. 1-2 afleveringer om ugen, et par projekter osv. Hvis vi kigger på 1.g, så synes grundforløbet var ret hårdt fordi man skulle omstille sig til at lære på en ny måde og gøre tingene helt anderledes. Men efterhånden som kommer ind i rytmen, så går det noget nemmere.

Jeg ved ikke hvordan det er for de almene gymnasier, men på HTX har vi kun 5 fag i 3.g, så det er et "nemt år", selvom det kun er A-niveau fagene plus valgfag. Teknikfaget tager så hele onsdag og hele fredag, men alt i alt er lektiebyrden heller ikke særlig stor her. Så vidt jeg ved, så er der på mange almene gymnasier religion/oldtidskundskab i 3.g, så det er muligvis en anden fordeling af arbejdsbyrden der.


Svar #2
28. juni 2009 af heeii (Slettet)

Mange tak for svaret Dennis :)

Andre der vil dele deres erfaringer??


Brugbart svar (1)

Svar #3
28. juni 2009 af PedeV (Slettet)

Eh.. Hej heeii.

"Synes I at 1.g, 2.g eller 3.g var værst, med hensyn til lektier og afleveringer?"

- Dit spørgsmål kan besvares på flere måder, med hensyn til enten sværhedsgraden og/eller mængden af lektier. 1.g kan selvfølgelig logisk nok hurtigt udelukkes. I vores klasse var mængden af lektier størst i 2.g, så på den måde kan vi sige at 2.g er det hårdeste år. Med hensyn til 3.g så er der rigtig nok ikke nær så mange fag, som man skal koncentrere sig om, dog vil jeg sige at du skal bruge lidt længere tid på lektier i hvert enkelt fag, da mængden og sværhedsgraden i det enkelte fag er steget en smule. Om summen af de timer man bruger på lektier om ugen er større end samme for 3.g kan jeg derfor ikke besvare. Har du det bedst med at lave mange lette opgaver, eller få opgaver af lidt højere sværhedsgrad?

"I Folkeskolen har jeg altid lavet alle lektier og afleveringer, kan man nå det i gymnasiet?, eller skal man priotere fagene, så man kun laver lektier i nogle fag? "

- Selvfølgelig kan du nå det, hvis du allerede er vant til det med at lave lektier, for da er det blot endnu lettere for dig at komme ind i "rytmen". Jeg har for eksempel aldrig lavet lektier i folkeskolen, da jeg ikke følte det nødvendigt for at følge med og samtidig være med i hvad man kan kalde "toppen af klassen". Det blev dog nødvendigt på gymnasiet og jeg vil sige, nu hvor jeg kigger i bakspejlet, at mellem 45 og 90 minutters lektielæsning om dagen vil være ganske fornuftigt. På den måde kan du nå samtlige af dine hverdagslektier. Hvis man følger den fremgangsmåde er det ikke nødvendigt at prioritere nogle fag over andre, da du har tid nok til at begynde på dine stile efterhånden som du får dem udleveret. Det siger sig selv du ikke kan nå det hele, hvis du først starter på dine stile dagen inden de skal afleveres. Det vil sige, hvis du er doven eller har svært ved at komme i gang kan du blive nødt til at prioritere, ellers ikke. Og da du er vant til at lave lektier fra folkeskolen har du selvfølgelig ikke det problem.

Mvh


Brugbart svar (1)

Svar #4
28. juni 2009 af PedeV (Slettet)

Edit:

"Om summen af de timer man bruger på lektier om ugen er større end samme for 3.g kan jeg derfor ikke besvare."

Ændres til:

Om summen af de timer man bruger på lektier i 2.g om ugen er større, end samme for 3.g, kan jeg derfor ikke besvare.


Brugbart svar (1)

Svar #5
28. juni 2009 af Jekoa (Slettet)

Hvis du har matematisk linje, så er der ingen tvivl overhovedet - det er 2. år, der er hårdest..!


Brugbart svar (4)

Svar #6
29. juni 2009 af PedeV (Slettet)

Tøsedreng.^


Brugbart svar (1)

Svar #7
29. juni 2009 af desert_eye (Slettet)

3.g er klart det hårdeste år, pga. af mange afleveringer, AT, studieretninsprojekt osv. (STX)

Man høre til folk der siger 3.g skal bruges til at slappe af, men jeg kan love dig for, der ikke bliver slappet af, medmindre man selvfølgelig ikke vil have gode karakterer.

2.g er også hårdt, men synes at sværhedsgraden er mindre i 2.g, derfor mener jeg at 3.g er det hårdeste år.


Brugbart svar (3)

Svar #8
29. juni 2009 af PedeV (Slettet)

Jeg synes personligt, at hverken 2.g eller 3.g er specielt hårdt. Med andre ord, hvis man gider så kan man snildt gennemføre. Det er ikke fordi jeg behøvede verdens største abstraktionsniveau for at fatte hvad der blev sagt på gymnasiet. Det eneste som gør det hårdt i.m.o. er at mange fag er virkelig uinteressante. Jeg har det med, at der sidder en lille djævel og taler ind i mit venstre øre. Han siger "oldtidskundskab er uinteressant", "dansk kan du lave i morgen" og lignende. Kan man overkomme det, så synes jeg ikke der er noget svært ved gymnasiet 'at all'.

Mvh


Skriv et svar til: Hvad er værst; 1, 2 eller 3.g??

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.