Side 2 - Antallet af ansøgere til universitet

Jeg mener at have læst et sted, (Bertel Haarder der kommenterede), at med den nye karakterskala, vil 10% få topkaraterer, i stedet for 8%.. Hvis det passer, er ændringen jo ikke så stor.

Mht. til 1,08-reglen, så har jeg ikke noget imod den. Jeg mener også, at man kan søge dispensation hvis man har haft længere sygdomsforløb, så hvis det er grunden til, at de 2 år er gået inden man fik søgt, tager de højde for det. (Fandt linket:   http://www.ug.dk/min%20baggrund.aspx?article_id=univ-gymeksamensjust )

Altså kan man få forlænget bonusreglen til 4-år.

Hvis man ikke søger ind inden for 2 år, fordi man har rejst jorden rundt, eller gjort karriere i et fritidsjob mv., er det vel kun helt i orden, at de der står klar til at tage imod det privileguim vi alle betaler skattekroner for, får et skub med på vejen. Desuden betyder de 8% mest, hvis to studerende med høje snit konkurrerer, da en 8% forøgelse af et snit på 4 ikke giver så meget guf - altså, har vi to studerende med 9 i snit, er det i mit hoved helt i orden, at ham der er klar til at springe til med det samme, får en fordel.

Sammenligner vi karaktererne, med tid stået på venteliste til en lejlighed, er det for mig også helt retfærdigt, hvis en person, der har stået på venteliste i 2 år til en lejlighed, får den, hvis personen der har stået på venteliste til den samme lejlighed i 3år, skal ud og rejse i et år, og 2-års-personen er den næste på ventelisten. 

# 21

Det er korrekt, at der er 10% som skal have top-karakter efter den nye skala. Det skyldes, at den lægger sig op af ECTS-skalaen. Dog passer det ikke, at der var 8% som fik top-karakter efter den gammel skala - langt fra.

Det er korrekt, at man kan søge dispensation, hvis man har været syg. Men har man valg et forkert studie, har man brugt et par år i udlandet (hvor man også har fået en række kompetencer) eller har man blot været på arbejdsmarkedet, så får man ikke del i bonusen - og det har jeg lidt svært ved at se det retfærdige i. I mit hovede så vil det være bedst for samfundet, hvis vi får de mest kompetente studerende til at læse de forskellige fag. Hvis en person kommer ud fra gymnasiet med et snit på 9.5, og han efterfølgende læser en bachelor, hvis han så vælger at skifte studieretning til medicin, hvorfor skal han så stilles dårligere end en ny gymnasieelev med et snit på 9.5?? Umiddelbart har jeg svært ved at se, at  den nye gymnasieelev ikke besidder ekstra kompetencer, som kan retfærdiggøre denne sondring.

#22 Giver dig ret. Kompetencer optjenes ikke kun i gymnasiet, langtfra. SDU har gennem længere tid vist at studerende optaget gennem kvote 2 klare sig ligeså godt eller bedre (og et lavere frafald) end kvote1 optagende.

#21 Nu skal du ikke tro på alt hvad Bertel Haarder siger eller skriver. Alt det der med skattekroner-argumenterne holder ikke. Det handler om at få de studerende til at gennemføre en uddannelse så de kan betale skat efterfølgende. Den eneste måde at få dem igennem er IKKE at udlukke MEGET kvalificeret bare fordi de har rejst, uddannet sig indenfor et område hvor de ikke kunne få job og derfor er nødtil at tage en ny uddannelse eller bare har haft behov for at udvikle sig og finde ud af hvad de vil bruge deres evner til. 

Det kan godt være at tingene i din verden er enten sort eller hvidt men for de fleste mennesker ( iden rige vestlige verden) bør det ikke være en diskussion om skattekroner men om livskvalitet for den enkelte, valgfrihed og derigennem at udnytte de menneskelige ressourcer bedste muligt.

#7 hvor ser du det med de 100% for psykologi?

#22

For det første, kan jeg ikke se hvordan en bachelor i statskundskab, giver bedre kompetencer til f.eks. medicinstudiet, og slet ikke kompetencer, der opvejer de skattepenge der er blevet brugt på ham, og den plads han har optaget. De penge, og den plads, ville andre nok gerne have brugt. - Ikke dermed sagt, at personen der skifter studieretning er en skurk, men jeg forstår godt hvorfor han ikke ligefrem skal belønnes.

Har man brugt et par år i udlandet, er det et bevidst valg, ikke som sygdom, ligesom det at arbejde er et bevidst valg, og så må man leve med det.

Det der gør, at den nye gymnasieelev skal have en fordel er, at hvis elev nummer et(som allerede har en bachelor) færdiggøre medicinstudiet, og elev nummer 2(som kom lige fra gymnasiet) færdiggører medicinstudiet, vil de højst sandsynligt være lige gode kandidater, altså, har bacheloren i statskundskab ikke gjort elev nummer et bedre, blot mere dyr for samfundet.. Og der er der pointen skal findes.. Så længe systemet er skruet sådan sammen, vil den studerende, der er en besparelse, få en bonus... Så er der også flere penge at give til de studerende der ikke kan bestemme sig, og skifter studieretning.. 

Nogen som har set nogle af tallene fra AU eller er de ikke ude endnu?

:)

#23

"Det kan godt være at tingene i din verden er enten sort eller hvidt men for de fleste mennesker ( iden rige vestlige verden) bør det ikke være en diskussion om skattekroner men om livskvalitet for den enkelte, valgfrihed og derigennem at udnytte de menneskelige ressourcer bedste muligt."
 

- Hvad har, efter din mening, gjort vores vestlige verden, så rig som den er?

....... Bl.a. skatter, offentlig omfordeling m.m.

Det er først blevet relevant at tale om livskvalitet for den enkelte, valgfrihed osv, efter et fungerende skattesystem har givet individet et pusterum til at kræve disse ting, og kunne få disse krav indfriet.

Ja, Bertel vil gerne have os alle sammen hurtigt igennem så vi kan betale en masse skat. Og hvad så?

Det er den skat der giver dine børn, mine børn og deres børn en mulighed en dag, for at få den livskvalitet og valgfrihed som du taler om.

Og ja, nogle bliver mere modne, og får en masse kompetencer af at rejse.. Andre gør ikke.

Det er det vi har kvote 2 til. (Hvor karaktergennemsnittet er betydeligt lavere end den 8% gevinst den nye studerende får)

#26

De er ikke talt op endnu, mener at tallene står klar i næste uge, hvor folk også modtager breve, om bekræftelser på ansøgningerne.

# 22
Du skrev:
"For det første, kan jeg ikke se hvordan en bachelor i statskundskab, giver bedre kompetencer til f.eks. medicinstudiet, og slet ikke kompetencer, der opvejer de skattepenge der er blevet brugt på ham, og den plads han har optaget."

Hvis du har en ba. i statskundskab, så har du nogle færdigheder i forhold til at læse akademiske tekster. Derudover har man sikkert også fundet sin metode til at læse, hvilket normalt godt kan tage et stykke tid.
Når man læser på universitetet får man en lang række generelle kompetencer, som kan bruges på alle studieretninger. Jeg vil derfor sige, at det er forkert, når du påstår, at man ikke besidder flere kompetencer som ba. i statskundskab - også selvom man skal læse medicin. På den anden side kan man jo også spørge - hvilke kompetencer har gymnasie eleven som berettiger til at gange sit snit med 1.08???
 

Endvidere er det meget snæversynet, når du ikke mener, at en ba. i statskundskab blot er ligegyldig. Eksempelvis vil sådan en læge kunne bestride mange stillinger inden for staten, hvor han både vil kunne bruge sine kompetencer inden for medicin og statskundskab. Herved vil staten så spare en store udgifter til efteruddannelse. Endvidere kan det siges, at i mange aspekter af medicinstudiet vil den samfundsvidenskabelige ba. have en fordel overfor gymnasieeleven, hvilket formentlig medfører, at muligheden for at droppe ud af studiet er mindre.

24# Det er kun for KU indtil videre :) Du kan se det her: http://www.ku.dk/sa/optag/statistik/ ved at trykke samfundsvidenskabelige fakultet. Så står der for 2007, 2008 og 2009

#29

Lad mig forstå det sådan, at du anbefaler, at man har flere uddannelser bag sig, på kryds og tværs af fakulteterne, da du mener det optimerer den studerendes resultat?

Ja, i en drømmeverden, er jeg da helt enig i, at både en bachelor i psykologi, pædagogik, antropologi, molekylær biomedicin, jura, statskundskab, latin, sociologi og idræt ville give den studerende nogle kompetencer, man ikke ville finde hos "gymnasieeleven".

Og ja, der skulle være noget helt galt, hvis den studerende til den tid ikke har "fundet sin metode til at læse", og jeg har på intet tidspunkt sagt, at en bachelor i statskundskab er ligegyldig (jeg skrev endda, at de der administrerer ansøgningerne til kvote 2, som uden tvivl er mere kompetente end du og jeg, må afgøre hvad der er væsentligt og ikke er).

Men vær nu lige realistisk. Din-

" Eksempelvis vil sådan en læge kunne bestride mange stillinger inden for staten, hvor han både vil kunne bruge sine kompetencer inden for medicin og statskundskab. Herved vil staten så spare en store udgifter til efteruddannelse."

- kommentar er langt ude.  

Ja, statskundskab er godt hvis man vil have et job i staten, det er det altid. Men de stillinger der har brug for en med medicinsk baggrund, er så få, at det at bruge penge og ressourcer på at dobbeltuddanne medicinstuderende ville give det største, og dummeste minus i den danske stats historie.

Og en uddannelse er jo nu engang kun en uddannelse. Det er først når man benytter den praktisk, at ens evner bliver markante - og samfundet får noget ud af det. Ja, man vil måske kunne bruge 10% fra sociologi, 10% fra statskundskab osv, men hvor meget ville ikke være spildt, når vi taler kroner og ører.. Ja, denne superstuderende vil nok have hygget sig, og være klog på livet - men så heller ikke mere.

Skal gymnasieeleven gå ud og uddanne sig til pilot i forsvaret til 18,4 millioner, for at kunne håndtere stress bedre i operationslokalet? 

"hvilke kompetencer har gymnasie eleven som berettiger til at gange sit snit med 1.08???"

Nu er det sådan set ikke diverse kompetencer, der berettiger "gymnasieeleven" til at gange sit snit. Det er statens ønske om, at gymnasieeleven skal tilegne sig kompetencer i en fart. Ja, der er nogle der dropper fra, og så er den heller ikke længere. Nu taler vi om en 2-års bonus, ikke "start med det samme"-bonus (måske bliver det sådan en dag, men sådan er det ikke nu)

Jeg har ikke noget imod, at folk tager alle de uddannelser de har tid til. Men de "gymnasieelever", der rent statistisk har flere år på arbejdsmarkedet i sig, hvis de gennemfører direkte, og derved kan betale lidt længere for dine og mine børn en dag, må for min skyld godt gange deres snit med 8%.

Og som afsluttende bemærkning, kan vi se, at gangereglen sætter dem med høje snit igang, eller burde gøre det, hvis de ikke vil overhales af folk med lavere snit om et par år. Derfor vil gennemsnittene nok stige, hvilket giver mere kvalificerede ansøgere til universitetet(og kom nu ikke med snak om, at ansøgere med høje karakterer, hæver niveauet på universiteterne), hvilket giver studier med større international konkurrencedygtighed, hvilket giver bedre udvekslingsaftaler, og flere muligheder for ba.'er og kandidater at gå fra KU til prestigefyldte universiteter i udlandet osv osv osv. - For ikke at tale om den positive effekt højtuddannede og dygtige kandidater har på vores samfund.

Gangereglen fungerer. Flere ansøgere giver bedre universiteter. Det har det altid gjort, og det vil det altid gøre.

# 31

Du skrev: 
"jeg har på intet tidspunkt sagt, at en bachelor i statskundskab er ligegyldig"
Jeg skrev, at en ba. i statskundskab gav en række værdifulde kompetencer, som man også kunne bruge i forbindelse med andre studieretninger. Det skrev jeg, da du i et tidligere indlæg har skrevet:
"kan jeg ikke se hvordan en bachelor i statskundskab, giver bedre kompetencer til f.eks. medicinstudiet"
Så nævner jeg bare de kompetencer en ba. i et fag vil hjælpe f.eks. ved medicinstudiet.

Du skriver også, at det økonomiske aspekt er den væsenlige bevæggrund for reglen om at kunne gange sit snit med 1.08. Hvis du vil kigge på økonomien, så glemmer du mange aspekter. Eksempelvis giver staten masser af støtte via fradrag og andre ordninger til efteruddannelse. Det skal du også tage med i din beregning. Endvidere løser 1.08-reglen ikke problemet om en høj gennemsnitsalder for nyuddannede fra universiteterne.
Problemet er nemlig ikke, at nogle tager for mange sabbatår. Det handler om meget få - LANGT hovedparten bruger aldrig mere end 2 sabbatår - problemet er derimod at mange bruger for lang tid på selve studiet, og 1.08-reglen ændre ikke ved, at mange bruger for lang tid på at færdiggøre en uddannelse. Eksempelvis er bedre information én af måderne. Mange vælger forkert, når de vælger studie, hvilket er med til markant at øge den gennemsnitlige alder for færdiggørelsen af en uddannelse. Endvidere kan der gøres meget i forhold til reeksaminer osv. Altså ændringer på selve universiteterne. Der er altså en lang række måder, hvorpå man kan opnå det samme uden at tillægge gymnasieelever der lige er blevet færdig en særlig fordel. Så denne regel prøver altså at løse et problem ved at gribe det forkert an. Hvis du vil løse problemet med en høj gennemsnitsalder for nyuddannede, så er det ikke sabbatårene, der er problemet.  
 

Derudover skrev du
"Og som afsluttende bemærkning, kan vi se, at gangereglen sætter dem med høje snit igang, eller burde gøre det, hvis de ikke vil overhales af folk med lavere snit om et par år. Derfor vil gennemsnittene nok stige, hvilket giver mere kvalificerede ansøgere til universitetet"
At de gymnasieelever nu kan gange deres snit med 1.08 giver ikke mere kvalificerede ansøgere. Det er jo fuldstændig de samme ansøgere som søger ind på de videregående uddannelse, at man kan gange sit snit med 1.08 giver blot et højere snit ikke mere kvalificerede ansøgere.

Til sidst skriver du:
"Gangereglen fungerer. Flere ansøgere giver bedre universiteter. Det har det altid gjort, og det vil det altid gøre."
For det første har vi jo ikke set effekten af gangereglen. Du kan ikke basere noget på baggrund af et år. Endvidere så er der jo heller ikke de højeste ansøgertal man nogensiden har set. Det er mere sandsynligt at stigningen i ansøgere i år har noget at gøre med, at folk har brugt det seneste år på at færdiggøre de påkrævede fag, så de opfylder fagspecifikationen - hvilket også forklarer de lave ansøgertal sidste år. Derfor vil jeg vil jeg kalde det fejlagtigt, når du konkluderer at gangereglen fungerer. Du har i hvert fald ikke noget belæg for din påstand.

#32

Nu er jeg nødt til at blande mig...

http://www.ku.dk/sa/optag/statistik/

"- En stigning på 49 pct. er meget højt. Da 2008 var præget af en generel tilbagegang for de videregående uddannelser og dermed ikke var noget typisk år, giver det et mere realistisk billede, hvis vi sammenligner de rekord mange ansøgninger med tallene fra 2007. Men selv i forhold til dem, stiger vi med 12 pct., siger chefkonsulent Claus Nielsen fra Den Centrale Studie- og Erhvervsvejledning på KU."

Du kan jo se på baggrund af ansøgertal i 07 at der er en stigning på 12 % bare på KU, så sidste afsnit af dit indlæg er bullocks...

*33

Det er korrekt, at det stiger lidt hvert aar, hvis man ser bort fra 2008. Dog skal du ogsaa medregne, at aargangene generelt bliver stoerre fra de der soeger ind i fra 1999-2001 og frem (Undervisningsministeriets tal). Herefter stiger stoerelsen af aargangene, hvilket naturligvis ogsaa vil afspejle sig i tallene. Endvidere er der andre faktorer som skal tages med - eksempelvis en generel stoerre vilje til at tage paa universitetet. Tager man hoejde for de store aargange og andre faktorer, saa er jeg sikker paa, at du vil finde ud af, at stigningen er ganske marginal.

Derfor vil jeg stadig sige, at det er umuligt at konkludere, at gangereglen er skyld i de store stigninger. Jeg vil naermere sige, at der ikke er noget, som indikerer, at gangereglen skulle vaere skyld i stigningerne. Jeg kan jo spoerge dig, naar du tilsyneladene er enig med L-Dwag. Hvad indikerer, at det er gangereglen, som er skyld i det hoejere ansoegertal??

Sådan som jeg ser det, er det følgende faktorer, der gør, at ansøgertallet har steget helt vildt:

1) Lave kvotienter sidste år lokker folk til - mange øjner chancen for at komme ind på et attraktivt studie (gange-reglen spiller muligvis også en rolle - det kunne jeg da godt lidt forestille mig)

2) Mange, der supplerede sidste år, søger ind nu

3) Finanskrise: folk kan ikke få arbejde og har måske ikke økonomi til at rejse

5) Folk tager på uni og håber konjukturene er vendt, når de er færdige

6) Man kan i denne tid læse at folk med højere uddannelse er mere sikker på deres job end folk med lav uddannelse

Muligvis er der flere, men synes ovennævnte er de vigitigste årsager

#35

Helt enig. Når man læser mellem linjerne skriver du også, at ingen af os egentlig kan vide noget helt sikkert.

#32+34

"Roman" "Roman" ....

Ingen af os har belæg for noget. Det jeg ved, ved jeg fordi jeg selv søger ind i år, og kan se, at mange med høje snit, ikke vil overhales, og frygter endnu højere snit en deres høje snit, og derved gerne vil benytte gangereglen, og jeg kan også se, at mange med lave snit, tager chancen, og sender ansøgninger i år. Det kan også være fordi, fordi mange af os "gymnasieelever", hører "2 år", som "lige nu"   ... Derudover, kan jeg ikke se hvordan du kan være uenig med mig i, at flere ansøgere, som vi får i år (grundet flere ting en 8%-bonus), ikke giver bedre universiteter, når der ikke kommer ligeså mange flere studiepladser.

Hvad søger du egentligt L-Dawg?

"Det jeg ved, ved jeg fordi jeg selv søger ind i år, og kan se, at mange med høje snit, ikke vil overhales, og frygter endnu højere snit en deres høje snit ..."

Hehe, det er nemlig fuldstændig rigtigt!

#36
Du skrev
"Ingen af os har belæg for noget."
Jeg er da kommet med tal, som tilbageviser nogle af dine påstande. Jeg kan godt sende et link til dig med de specifikke tal, hvis det er påkrævet.

Endvidere skriver du:
"Derudover, kan jeg ikke se hvordan du kan være uenig med mig i, at flere ansøgere, som vi får i år (grundet flere ting en 8%-bonus), ikke giver bedre universiteter, når der ikke kommer ligeså mange flere studiepladser."

Hvis de ansøgerne i år alligevel ville have søgt ind på universitetet uden gangereglen, så får du jo ikke mere kvalificerede ansøgere. Som Jekoa nævner, så kan der være mange grunde til, at ansøgertallet stiger i år. Jeg kan dog overhovedet ikke se, at 1.08-reglen spiller nogen rolle, da de der ønsker at udnytte gangereglen, formentlig også ville være søgt ind selvom gangereglen ikke eksisterede. Elementer som lavt snit sidste år, finanskrise osv. spiller en stor rolle i denne forbindelse, men der er ikke logik i, at gangereglen skulle spille nogen rolle, da de personer der vil benytte sig af gangereglen, ville også have taget på universitetet uden gangereglen. Personer som ansøger til universitetet ansøger ikke fordi, de kan gange deres snit med 1.08, hvorfor skulle de gøre det? En person som ikke ville på universitetet før, tager ikke på universitetet nu på grund af gangereglen. Som nævnt tidligere kan der være mange grunde, men gangereglen er altså ikke én af disse.  

#37

Jeg søger Jurastudiet, i København :)

#38

"Personer som ansøger til universitetet ansøger ikke fordi, de kan gange deres snit med 1.08, hvorfor skulle de gøre det? En person som ikke ville på universitetet før, tager ikke på universitetet nu på grund af gangereglen. Som nævnt tidligere kan der være mange grunde, men gangereglen er altså ikke én af disse. "
Du er måske også student anno 2009, og ved hvad der foregår inde i hovederne på dine tidligere klassekammerater?? - og dig selv?

Jeg vil til dels tilslutte mig, at gangereglen har en effekt - men ikke helt i den forstand som L-Dawg mener (tror jeg)

Jeg tror ikke gange-reglen får særligt mange flere til at søge, men:

den får helt sikre flere til at søge de attraktive uddannelser (jura, medicin, psykologi osv.)

Lade os tage et tænkt eksempel. En ny student vil søge medicin med et snit på 8,9 - hvilket jo justeres til: 8,9 * 1,08 = 9,6

Og så kunne man nemt tænke: yes, nu er jeg endda over niveauet for 2007(SDU og AU) - jeg kommer ind!

Det er bestemt ikke alle, der er særligt meget inde i optagelsessystemet

Kender mange, der tror, at gange-reglen har sikret dem pladsen på drømmestudiet...

Jeg vil dog helt klart sige, at den er en fordel for os nye studenter... Det skal man ikke undervurdere - den skubber jo en del "ældre" studenter bag i køen...