Side 3 - Antallet af ansøgere til universitet

Nu er jeg selv blevet student i 2009, men kan bare ikke se hvorfor man skal straffe tidligere studenter (<2008), med at give os nye studenter 8 %. Det kan godt være det giver en positiv effekt med flere af de "nye", men hvad med de ældre som opgiver af den grund? ..... Synes de skulle afskaffe den 8 % bonus, og kun lade den bonus for A-fag være.

Kvotienterne bliver jo ikke meget højere, men "kunstigt" meget højere.

# 39

Du skrev:
"Du er måske også student anno 2009, og ved hvad der foregår inde i hovederne på dine tidligere klassekammerater?? - og dig selv?"

Er der nogle af dine klassekammerater, som har sagt, at de egentlig ikke havde planer om at gå på universitetet, men nu når der er en fin gangeregel, så vælger de alligevel at gå på universitetet?? Det vil jo bestride al logik. Valget mellem universitet eller ej bliver jo ikke bestemt af en gangeregel. Det er alle mulige andre faktorer, som er væsentlige, men der er ingen logik i, at gangereglen overhovedet skulle have nogen indflydelse.

Jeg er så langt på jurastudiet, at jeg formentlig ikke får brug for gangereglen, hvilket nok heller ikke ville være tilfældet selvom jeg så valgte at skrifte. Så jeg har ingen personlig interesse i gangereglen, men jeg har meget svært ved at se formålet med den. Hvis det er for at få studerende hurtigere færdige, så er andre og mere effektive metoder. Eksempelvis vælger ca. 40 pct. at droppe ud af en uddannelse eller vælge en anden uddannelse på universitetet. Hvis man i stedet satte ind overfor denne gruppe, så ville det være mere effektivt, hvis målet er at få en lavere gennemsnitsalder for de nyuddannede. Dette kunne gøres ved information, da den største synder i forhold til forkert valg af uddannelse er uvidenhed omkring den specifikke uddannelse - hvilket også er et stort problem på jura.
Endvidere kan det også nævnes, at humanistisk fakultet i Århus har lavet en undersøgelse, der viser at folk med flere sabbatår end 1 hurtigere kommer igennem uddannelsen, og sandsynligheden for at de skifter uddannelse er mindre.
Generelt er der mange hensyn som taler imod reglen, og derfor har jeg svært ved at se rimeligheden i reglen. Endvidere synes jeg heller ikke, at du har bakket din støtte til gangereglen op med holdbare argumenter.

"Nu er jeg selv blevet student i 2009, men kan bare ikke se hvorfor man skal straffe tidligere studenter (<2008), med at give os nye studenter 8 %. "

Præcis, det er nemlig mere en straf til de "ældre" studenter, end det er en gevisnt for os nye...

"Synes de skulle afskaffe den 8 % bonus, og kun lade den bonus for A-fag være."

Nej, nej og nej - det er den værste regel over dem alle!!! - DEN ER NOGET MAKVÆRK!!

#43

Hvorfor gør alle studier med få pladser ikke som SDU (medicin kvote 2), hvor man kommer til en optagelsesprøve og senere hvis man når så langt, så kommer til en optagelsessamtale?? Så er vi fri for bonus hist og her ;)

#44

Hmm det vil være noget besværligt, tror jeg - men det vil da nok være det mest optimale

#39

Roman, jeg synes du skal prøve at sætte dig lidt ind i at en færdig gymnasieelev kun er en vis alder og indeholder en vis portion livserfaring. Derfor vil nogle valg ind i mellem virke irrationelle på dig, som er så langt inde i jura-studiet. Du skriver

"Det er alle mulige andre faktorer, som er væsentlige, men der er ingen logik i, at gangereglen overhovedet skulle have nogen indflydelse."

Nu er jeg tilfældigvis også lige blevet student, og der er flere fra min klasse som havde droppet drømmestudiet på grund af for lavt gennemsnit, men som alligevel har prøvet den som første prioritet fordi de fik af vide at de kunne gange med 1,08. Ligeledes mig som også søger ind på jura på KU. Havde jeg haft et snit uden de 1,08 så havde jeg ikke søgt ind fordi så var mit snit ganske enkelt ikke højt nok.

Ligeledes skriver du:

"Endvidere kan det også nævnes, at humanistisk fakultet i Århus har lavet en undersøgelse, der viser at folk med flere sabbatår end 1 hurtigere kommer igennem uddannelsen, og sandsynligheden for at de skifter uddannelse er mindre."

Denne "undersøgelse" kan jeg kun ryste på hovedet af. Det er da en SELVFØLGE at folk med mere end 1 sabbatår, kommer hurtigere igennem deres uddannelse for så behøver de måske ikke tage det sabbatår de andre tager imellem bachelor og kandidaten, eller på et andet givet tidspunkt, og det er da endnu mere en selvfølge at de ikke skifter uddannelse, de har jo altså lige haft 1-2-3-4+ år til at vælge sig frem til det helt rigtige for dem.

#42

" Er der nogle af dine klassekammerater, som har sagt, at de egentlig ikke havde planer om at gå på universitetet, men nu når der er en fin gangeregel, så vælger de alligevel at gå på universitetet??"

- Ja. Næsten hveranden der starter. Mange med tanker som: "Jeg vil ikke ud og tjene en masse penge i et friår, da jeg måske bliver bidt af det, og ikke kommer ind inden de 2 år, hvis jeg overhovedet får gjort det så"  og "Se hvor lave snit der var sidste år, med mine karakterer, +8%, har jeg faktisk en chance, JEG GØR DET" - hvor jeg kender mange, der kun vil ind på deres drømmeuddannelse, ellers vil de slet ikke på universitetet, eller tager et par år for at tænke sig om.

"Valget mellem universitet eller ej bliver jo ikke bestemt af en gangeregel. Det er alle mulige andre faktorer, som er væsentlige, men der er ingen logik i, at gangereglen overhovedet skulle have nogen indflydelse."

Måske går det imod din logik, at gangereglen har en så stor effekt som den har, da andre "mere væsentlige faktorer" burde fylde mere i hovederne på de nye studenter. Såsom den økonomiske krise, stabiliteten i at have en god uddannelse, det svære i at få et arbejde lige i øjeblikket osv osv.

Og jeg kan godt forstå, at du ikke mener, at gangereglen skulle have en effekt. Men nu står det sådan til, at vi i år har en cocktail af en bonusordning OG lave adgangskvotienter sidste år. BÅDE de lave kvotienter OG gangereglen, giver studenten med lavt/mellem snit et håb om at komme ind i år, og ser gangereglen I ÅR, som det der kan gøre forskellen. (At denne tankegang ikke gør andet end at hæve adgangskravene i år, er der nok ikke så mange der tænker).

Så havde i år, og sidste år, været "almindelige år", har du ret i, at mange andre faktorer end gangereglen gør forskellen for studenten. Men lave tal sidste år, og gangereglens mulighed for at udnytte de lave kvotienter(som studenten tænker), gør, at mange som ellers ikke havde søgt ind i år, gør det, PGA gangereglen.

(Ligesom i #46)

"Endvidere synes jeg heller ikke, at du har bakket din støtte til gangereglen op med holdbare argumenter."

Du er "langt inde i jurastudiet", og jeg er student 2009.. Mine argumenter har fundament i mine egne overvejelser, og mine klassekammeraters overvejelser. Uanset hvor ulogisk du mener det er, kan jeg ikke se hvilken mulighed du har for at have førstehåndsviden på samme måde? - du kan måske oplyse mig omkring din insiderviden? Eller det er måske generel indsigt i alting i verden du trækker på? ;)

#41

Jeg kan godt se det uhensigtsmæssige i, at man som "gammel" bliver straffet.

Men har man ikke været indblandet i eget, eller andres sygdomsforløb, m.m. (for at få dispensation), eller have opnået kvalifikationer eller livsindsigt, der gør, at de kan ansøge på kvote 2 (Hvor karaktererne er LAVERE end de 8%)

-men rendt rundt i 4 år, og haft INGENTING med noget som helst fagligt, eller livsindsigtsgivende at gøre, kan jeg sagtens forstå, at unge, friske og studieglade studenter skal have førsteret til at gå direkte videre og tage imod statens tilbud.. 

#47

men rendt rundt i 4 år, og haft INGENTING med noget som helst fagligt, eller livsindsigtsgivende at gøre

problemet opstår også for de der søger ind med det samme, men senere end et år efter finder ud af at det ikke er det rigtige studie. de kan nu ikke længere gange deres snit, og får dermed sværere ved at skifte...

#48

Som det ser ud nu, vil man som student 09 både kunne søge i år, næste år, og næste år igen. Det er altså 3 ansøgningsrunder.

 "problemet opstår også for de der søger ind med det samme, men senere end et år efter finder ud af at det ikke er det rigtige studie. de kan nu ikke længere gange deres snit, og får dermed sværere ved at skifte..."

Hvis de der administrerer Kvote 2 ansøgningerne, ikke tager højde for, at folk måske har startet hurtigt på et studie, og efter 2 år, finder ud af, at de gerne vil skifte, bør reglen laves om, så man også kan gange når man skifter studie, og allerede er i systemet. Helt klart. Man skal ikke stå uden muligheder, fordi man har prøvet sig frem, og måske nu har fundet lykken-det rigtige studie.

Men det tror jeg, at kvote 2 tager højde for. 

Hej med jer,

På karakterområdet gør regeringen det, som den ellers klandrer oppositionen for at ville: den udhuler systemet for at disciplinere! En karakter er ikke længere en karakter, den kan indløses til en højere værdi, hvis man gør noget bestemt, et kommende studie helt irrelevant.
Med andre ord bliver karaktersystemet pludselig ikke et forsøg på saglig bedømmelse af viden og kunnen, men et politisk redskab til adfærdsregulering.

Det er et problem. Karakterne er ikke længere det værd som var hensigten ved eksamsbordet. Lorteregel.

#50

Er du også imod A-fagsreguleringen?

#51 Ja det er jeg. Jeg synes man skal bedømmes på indholdet ikke på hvor mange fag man tager. Tager man flere A-niveauer end krævet får man jo stadig karakter i fagene og de karaktere må være nok. Man skal ikke have forhøjet karakterne fordi man vælger flere fag, man kan søge ind gennem kvote 2 og argumentere for at man er bedre end andre fordi man har haft flere fag. Man skal ikke pr. automatik have opgraderet karaktergennemsnittet.

#52

Jeg synes gangereglen har været god. Det har opfordret mange til at vælge fag på højere niveau, og have det flere timer, altså få det mere ud af deres gymnasietid, i stedet for de ekstra fritimer. Det positive ved gangereglen, har for mange overskygget frygten for de flere afleveringer og timer, som i sidste ende slet ikke har vist sig at være så slemt, specielt ikke når alle omkring en også har valgt på samme måde.

Den "dovne" elev, som kom lige fra folkeskolen, og bare skulle igennem så nemt så muligt, og så måske en dag tænke på at komme på universitetet, er blevet skiftet ud med den selvbevidste, som fra dag 1 skal vælge studieretning for at ramme de specifikke adgangskrav, og tage fag på højere niveau, for at få en fordel.(Hvilket snart ikke er en fordel mere, da de fleste gør det)..

Hvis studievejledningen så fulgte med på samme niveau, så folk ikke blev fanget pga. deres studieretning, synes jeg, at reglen er perfekt.

At regeringen gør forskel på eleverne, er vel ligeså slemt, som oppositionens ønske om, at alle skal være lige gode/dårlige?

Og nu er vi jo ikke ude i amerikanske tilstande, hvor man nogle gange skal have gået på den rigtige skole, og have anbefalinger fra de rigtige personer, for at få den uddannelse man gerne vil have.

Her kan eleven selv tage kontrol, og tænke over, og undersøge uddannelsesvalg meget tidligere end man gjorde før. Det må da også gøre en, en del mere klar til studiet, og mindske antallet af dem der skifter retning på universiteterne, hvis vi ser langsigtet på det.

#53
 

Jeg har før påpeget min modstand mod bonus A-reglen og er lige her enig med 150972, hvorfor kan du læse i følgende læserbrev:
 

Drop dine fritidsaktiviteter og tag et ekstra A-niveau fag - ellers kan du godt skyde en hvis pind efter dit drømmestudie.
Jeg har med stor frustration flere steder læst, at man råder os unge mennesker til at skippe vores sportsaktiviteter eller lign. til fordel for at vælge et ekstra A-niveau fag på de gymnasiale uddannelser. Dette skyldes, at man fra 2009, ved netop at tage et ekstra fag på A-niveau, kunstigt må hæve sit gennemsnit (Bonus A-regel). Jeg må jeg på det kraftigste anmode om, at denne regel tages op til revision. Hvorfor i alverden skal man fravælge sin sport eller andet for at få mere tid til et ekstra A-niveau fag? Man taler så meget om at skabe relationer og få erfaringer – det får man altså ikke ved at sidde over en bog! Fint nok, at nogen vælger det – men det skal da ikke straffe andre, som har valgt anderledes. Jeg tvivler på, at man får bedre læger eller psykologer ud af folk, der har valgt et ekstra A-niveau fag. Måske Bertel Haarder kan give mig en forklaring? Helt sikkert er det i hvert fald, at mange overvejer at droppe nogle af deres fritidsaktiviteter, da de måske ellers må opgive deres drømmestudie. Godt? Døm selv.
 

#54

Jeg har, sammen med næsten hele min klasse, haft ekstra A-fag, og ingen af os, har måttet droppe noget, som de omkring 5 i klassen der ikke havde, har skulle som gymnasieelev.

Jeg har både dyrket sport, trænet små rollinger, festet i weekenderne og hygget med vennerne.

Så meget ændrer 5-8 skoletimer mere om ugen heller ikke.

Hvis et ekstra A-fag, vender op og ned på gymnasieelevens liv, bliver eleven da først overrasket på universitetet. Så måske er det kun endnu mere fair, at den der kan håndtere flere fag i gymnasiet, får et lille skub(3% er et MEGET lille skub), da han/hun så måske ikke statistik vil få ligeså svært ved universitetet    -    Givet, at nogle elever ikke kan få livet til at hænge sammen pga engelsk på A i stedet for B eller lignende.

Så vil jeg hellere have den fritid(ikke fordi et A-fag stjæler betydeligt mere fritid, men jeg leger med), end at skulle supplere i sommerferien, hvor der sikkert også er både sport og hygge, som jeg kan se på dit læserbrev, at du finder meget vigtigt.

Relationer og erfaringer forsvinder ikke fordi man har skulle skrive en ekstra stil, eller samme stil, bare på højere niveau. Jeg kender i hvert fald ikke nogen i det scenarie.

Desuden har jeg altid fået at vide af nogen som helst, specielt ikke i regeringen, at jeg skulle droppe fritidsaktiviteter eller sociale relationer. Faktisk ser jeg ikke andet end opfordringer til mere sport, og relationer i sunde grupper.

#55

Muligvis har det ikke gået ud over dine aktiviteter (hvilket er imponerende), men jeg tror generelt, at det vil gå sådan...

Nu ved jeg ikke, hvad dit snit er, men muligvis ville det have været bedre, hvis du ikke havde et ekstra fag... Det kan jo også tage tid fra andre fag (det er man måske bare ikke bevidst om)

Jeg har i løbet af dette år trænet rollinger, festet, haft arbejde, vennerne, jeg er byrådskandidat, spiller selv håndbold (elite) samt hjulpet lidt i klubben med tidtagning og lign., når de en gang i mellem mangler... Endvidere har jeg bidraget en del med lektiehjælp i tysk og sådan...

Ikke for at lyde blæreagtig - men jeg ville godt nok være ked af et ekstra A-niveau fag... MEN jeg ville godt nok også være ked af at miste min studieplads pga. det!

"Så måske er det kun endnu mere fair, at den der kan håndtere flere fag i gymnasiet, får et lille skub(3% er et MEGET lille skub),"

Det er et meget stort skub - især når vi snakker de attraktive uddannelser!

Altså jeg har også haft et ekstra A-fag og kan derved gange mit snit med 1,03, men det har hverken givet mig eller nogle af de andre jeg gik sammen med mindre tid til det hele i den forstand der bliver påstået. Jeg synes endnu engang det virker som hysteri, og hvorfor skulle de elever der vælger hårdere og mere elevtid da ikke blive belønnet for det. Dem der bruger den planlagte elevtid istedet for ingen tid på en danskstil bliver ligeledes belønnet derefter, hvorfor så ikke fagmæssigt. Det er jo bare fordi de ekstra timer er skemalagt at folk himler op over det.

#56

"Nu ved jeg ikke, hvad dit snit er, men muligvis ville det have været bedre, hvis du ikke havde et ekstra fag... Det kan jo også tage tid fra andre fag (det er man måske bare ikke bevidst om)"

Kære Jekoa, det er lige præcis derfor de har lavet reglen. Det sagde rektor på første skoledag til os.

Da de tilbyder, og der er mulighed for, at vælge flere A-fag, vil dette, såfremt man vælger det, højst sandsynligt tage noget af fokus fra de andre fag. Det er denne ændring man korrigerer for, ved at give denne bonus. 

Med så mange, der er presset ud i en bestemt studieretning, for at få bare et af de fag der indgår i de forudbestemte fagkombinationer på gymnasierne, og så må supplere med at hæve et andet fag, for at opfylde de specifikke adgangskrav der er kommet, og som du siger, nok vil få et lavere snit pga. det, specielt også fordi man i nogle tilfælde er nødt til at vælge studieretninger med fag, der ikke har noget med ens ønske at gøre, for at få andre fag man gerne vil have, er det så ikke fair, at man får en form for kompensation?

Havde den bonus ikke været der, havde denne debat sikkert handlet om, hvor unfair det er, at man kan have haft det sværere på gymnasiet end andre elever, men, at universiteterne ikke skelner mellem to elever der har det samme snit, hvor den ene måske har tilegnet sig det snit nemmere end den anden.

#57

"Det er et meget stort skub - især når vi snakker de attraktive uddannelser!"

Nej - så stort skub er det heller ikke. Set på den måde, at man i hvert fald ikke skal tilvælge et ekstra A-fag, som ikke er en del af de specifikke adgangskrav(hvilket mange gør), hvis man efter dine argumenter, vil få det betydeligt sværere af det.

Eks. kan et lille 4-tal i en eksamen eller afsluttende fag trække et gennemsnit på omkring 9,5, helt ned på 9,2. Altså hele 0,3.

Du skal op på et gennemsnit på 10, før gangereglen ved et ekstra A-fag, giver samme "gevinst"/ændring.

Derfor ville det da være meget smartere IKKE at  have taget det ekstra A-fag, og i stedet gøre lidt mere for at få det 4-tal op på en højere karakter. Og har man ikke et snit deroppe ad, er gevinsten endnu mindre ved gangereglen.

Derfor er der altså ikke tale om en velsignelse fra regeringen, som skubber elever betydeligt bedre igennem. Ja på slutresultatet, er der da en synlig forskel når man ganger sit snit med 1,03. Men i selve forløbet, og de karakterer der ikke er så høje som de kunne have været (såfremt vi køber din idé om, at et ekstra A-fag er så hårdt), er faldet i flere tilfælde større end gevinsten.. Der kan så være en stor bonus i, at faget er det man havde brug for, til at komme ind på sit drømmestudie, og så er det der belønningen ligger, ikke i 1,03.

#58
"Altså jeg har også haft et ekstra A-fag og kan derved gange mit snit med 1,03, men det har hverken givet mig eller nogle af de andre jeg gik sammen med mindre tid til det hele i den forstand der bliver påstået. Jeg synes endnu engang det virker som hysteri, og hvorfor skulle de elever der vælger hårdere og mere elevtid da ikke blive belønnet for det. Dem der bruger den planlagte elevtid istedet for ingen tid på en danskstil bliver ligeledes belønnet derefter, hvorfor så ikke fagmæssigt. Det er jo bare fordi de ekstra timer er skemalagt at folk himler op over det."

Hørt.