Side 4 - Antallet af ansøgere til universitet

Okay godt i/man kan nå det hele, fint fint....

Men hvorfor i alverden belønne et ekstra A-fag - kan ikke se logikken overhovedet!

#61

............. ... ... Hensigten er ikke at belønne A-faget .. Det er at kompensere for den "skade" A-faget gør.

Ligesom farlige og udfordrende jobs, som kan nedsætte kvaliteten af andre ting, oftest (i den vestlige verden), bliver kompenseret med højere løn/ganget løn. Det ville jeg heller ikke kalde en belønning. Blot kompensation.

"Havde den bonus ikke været der, havde denne debat sikkert handlet om, hvor unfair det er, at man kan have haft det sværere på gymnasiet end andre elever, men, at universiteterne ikke skelner mellem to elever der har det samme snit, hvor den ene måske har tilegnet sig det snit nemmere end den anden."

Den diskussion kan vi også tage alligevel...

Den måde man trækker eksaminer ud på kan siges at være uretfærdig...

I "gamle dage" overførte man årskaraktererne til eksamenskaraktererne også, hvis et fag ikke blev trukket.. Sådan er det ikke i dag (det har du vist helt styr på, så det gider jeg ikke forklare)

Lad os tage to personer med samme gennemsnit (9,0) - nu skal de til eksamen...

Person x trækker ud over det obligatoriske fx mundtlig engelsk B og ol C

Person Y trækker mat A og historie A

Jeg ved godt, hvad der er hårdest... Meget vel er man bedst til det sidste, men så kommer ens snit i høj grad til blive afgjort af held - det gør det nu alligevel lidt..

_______________________-

Videre til det andet:

Du skriver, at det er en kompentasion for at man slækker på de andre fag - hvorfor så gøre det?

Du er ikke lige den person, som jeg tænker på i læserbrevet.. Det er dem, som opgiver deres fritidsaktiviteter for at kunne komme ind på drømmestudiet - du har "valgt" at slække lidt på de andre fag. Det er der mange med ekstra højniveau fag, der ikke gør..

Du har selv påpeget, hvad "der sker i hovedet på folk" pga. 1,08-reglen (regulering for tidlig studiestart)

Der sker skam også noget i hovedet på folk pga Bonus A-reglen...

Man kunne nemt tænke: "hjælp tager jeg ikke et ekstra fag på A-niveau, så kan jeg nok ikke komme ind" - eller noget i den stil ;-)

#64

"I "gamle dage" overførte man årskaraktererne til eksamenskaraktererne også, hvis et fag ikke blev trukket.. Sådan er det ikke i dag (det har du vist helt styr på, så det gider jeg ikke forklare)"

Jo det må du godt forklare :) - Alle mine afsluttende karakterer, i de fag jeg ikke har været oppe i, står da på mit eksamensbevis/(tæller som eksamenskarakterer)?

"Person x trækker ud over det obligatoriske fx mundtlig engelsk B og ol C

Person Y trækker mat A og historie A

Jeg ved godt, hvad der er hårdest... Meget vel er man bedst til det sidste, men så kommer ens snit i høj grad til blive afgjort af held - det gør det nu alligevel lidt.."

Hvad er det du prøver at sige? At lodtrækningen kan give nogle hårdere eksamener end andre? Tja, det kan vi da godt være enige om. Selvom man i skolens øjne, burde være forberedt på den eksamen på det niveau man nu engang har, da man har gennemgået et forløb i det givne fag, med det givne niveau. F.eks. vægtes en mundtlig engelskeksamen kun 0,75 , hvor "den dygtige elev" måske hellere vil op i A-faget, og få vægtet karakteren med 1.

-----------------------------

Jeg har ikke valgt at slække på nogen fag. Jeg "legede med på tanken", som jeg skrev. Jeg er derimod blevet vant til stor "studiebelastning" i 2.g pga A-fag, og har med færre timer, og derved mindre arbejde, svævet igennem 3.g. Så måske har A-faget gjort det nemmere, specielt når alle omkring mig også har haft det.

Jeg er enig med dig i, at A-reglen sætter noget i gang i folks hoveder. Men i de fleste tilfælde, som jeg har set, har tankerne mere været "Jeg er nødt til at have matematik A" eller "jeg er nødt til at have Kemi B", og så har det været nødt til, på vores gymnasium, at tage Fysik på A-niveau med, selvom de "ikke har haft brug for det" mht deres studiedrømme.

Dvs. de får et A-niveau de ikke vil have, for at få et B-niveau de gerne vil have. Et A-niveau man ikke vil have, tror jeg godt kan gå hen og blive en belastning - Så for min skyld, så gang da deres snit med 3%, så føler de da en eller anden gulerod.

-Og nej  .. Det er de færreste der planlægger gymnasiel supplering i 1.g hvis de har bestemt sig for studie - de tager A-faget..

"Hvad er det du prøver at sige? At lodtrækningen kan give nogle hårdere eksamener end andre? "

Også i den grad...!

Lad mig sige det sådan, at eksaminer er meget vigtigere i den nye reform i forhold til den gamle. Og da lodtrækningen kan betyde meget for snittet..! Jeg trak engelsk B, hvor jeg godt nok fik 7 (meget heldigt) - men havde jeg bare trukket tysk i stedet fx (12 *3), så var det noget bedre for snittet...

Generelt kan man sige, at det nu (den nye reform) er vigtigt at komme op i fag, som man er god til - hvor det i "gamle dage" var bedst at komme op i de fag, hvor man var mindre god (som regel i hvert fald)

__________

En af grundene til min store modstand mod bonus A-reglen kommer også meget af, at jeg mener, man gaber over alt for meget i gymnasiet... Man har 7 C-niveau fag fx! Slet 2 af dem, og så skal man have et ekstra A-niveau fag - det giver meget bedre mening..

#66

"En af grundene til min store modstand mod bonus A-reglen kommer også meget af, at jeg mener, man gaber over alt for meget i gymnasiet... Man har 7 C-niveau fag fx! Slet 2 af dem, og så skal man have et ekstra A-niveau fag - det giver meget bedre mening.."

Jamen undervisningsministeriet ønsker at alle ved hvem odysseus er, og hvad buddha har gjort for den verden vi lever i... Giver nemlig meget mening

Sarkasme kan forekomme ;)

#65

"Hvad er det du prøver at sige? At lodtrækningen kan give nogle hårdere eksamener end andre? Tja, det kan vi da godt være enige om. Selvom man i skolens øjne, burde være forberedt på den eksamen på det niveau man nu engang har, da man har gennemgået et forløb i det givne fag, med det givne niveau. F.eks. vægtes en mundtlig engelskeksamen kun 0,75 , hvor "den dygtige elev" måske hellere vil op i A-faget, og få vægtet karakteren med 1."

Lodtrækningen afgør alt...... Jeg vil hellere op i Kemi A eller Mat A, end jeg vil op i Old C og Religion C

Som #66 var inde på, så handler det om at trække de fag man er bedst til, da årskarakterene ikke bliver overført til eksamenskaraterer.

#66

"Generelt kan man sige, at det nu (den nye reform) er vigtigt at komme op i fag, som man er god til - hvor det i "gamle dage" var bedst at komme op i de fag, hvor man var mindre god (som regel i hvert fald)"

Der kan vi da godt blive enige. Men så længe der er lodtrækning for alle, har alle vel samme vilkår.

"En af grundene til min store modstand mod bonus A-reglen kommer også meget af, at jeg mener, man gaber over alt for meget i gymnasiet... Man har 7 C-niveau fag fx! Slet 2 af dem, og så skal man have et ekstra A-niveau fag - det giver meget bedre mening.."

Pjat. Gymnasiet skal være alment dannende. Er du kun interesseret i enkelte fag, så tag en HF.

Et A-fag i stedet for 2 C-fag, hvilket nok ville være i stedet for 3 C-fag, ville give en mere koncentreret eksamen, og det er ikke meningen med gymnasiet. Bredde, ikke dybde. Dybden skal vi ud og finde på universiteterne, efter vi i bredden har stiftet bekendtskab med en masse ting der kunne interessere os.

#67

"Jamen undervisningsministeriet ønsker at alle ved hvem odysseus er, og hvad buddha har gjort for den verden vi lever i... Giver nemlig meget mening

Sarkasme kan forekomme ;)"

Jeg kan ikke komme på nogle emner, der har påvirket vores samfund i dag, og måden vi tænker og handler på, som det antikke Grækenland, og deres kultur, samt gamle og smukke religioner som buddhismen, hvilket over en milliard i vores verden tror på, hvilket kan give os indsigt i, hvad andre end lige vores sidemand tænker.  - Det kan måske forekomme enkelte kedeligt, da det godt kan være lidt udfordrende at udforske og udvide sin forståelse ;)

"Lodtrækningen afgør alt...... Jeg vil hellere op i Kemi A eller Mat A, end jeg vil op i Old C og Religion C

Som #66 var inde på, så handler det om at trække de fag man er bedst til, da årskarakterene ikke bliver overført til eksamenskaraterer."

Jeg tror, at du er et godt eksempel på, hvorfor en sådan lodtrækning kan være god. Vil du kun koncentrere dig om Matematik, og kemi, og ikke "odysseus og buddha", kunne du have valgt HTX.. Men nu har du valgt gymnasiet, som skal skabe forskellige og dannede individer, der er blevet udfordret på alle områder, med smagsprøver i alt fra øst til vest.

Og hvad mener du med, at årskarakterer ikke bliver overført til eksamenskarakterer?

Har du ikke været til eksamen, er det din årskarakter der tæller, og den eneste der står på dit eksamensbevis. Årskarakterer tæller ligeså meget som eksamenskarakterer , eller mener du noget helt andet?

Hvad er det egentligt I er uenige om : at man ikke kan opfinde det perfekte system som tilgodeser alt og alle ?

1) Eksamen vil altid være et spørgsmål om, forberedelse,  og hvilken læring man har haft og en stor portion HELD

2) Årskarrakterer siger intet om folks potentialer.

3) Hvis det er gået dårligt ,så man ikke kan komme ind på ønsket uddannelse: må man vel tage konsekvensen og  vælge om eller satse på kvote 2 hvor man netop kikker på alt det andet i debaterer.

Vil I hellere have fri adgang til alle uddannelser ?

#69 Ja det ville være en løsning. Men jeg tror det ville fungere bedre med en SDU-model (optagelsesprøve, samtale, motiveret ansøgning).

#69

"2) Årskarrakterer siger intet om folks potentialer."

Selvfølgelig siger årskarakterer et eller andet om folks potentialer, om ikke ligeså meget som eksamenskaraktererne(som du siger, inkluderer en portion held), hvor årskaraktererne er resultatet af et langt forløb, hvor man har skulle vise stabilitet og overblik.

"Vil I hellere have fri adgang til alle uddannelser ?"

Nej. Gymnasiet er blevet forringet nok, af de undermiddel studerende der trækker niveauet ned, men ikke bliver smidt ud, fordi skolerne lukrerer fra dem.

#70

"Ja det ville være en løsning. Men jeg tror det ville fungere bedre med en SDU-model (optagelsesprøve, samtale, motiveret ansøgning)."

Men er det ikke bare lidt en dobbeltprøve? Når gymnasiet er en stor optagelsesprøve. Ja hvis man er blevet afvist, kan jeg godt se, at det kunne være skønt at få muligheden for at bevise sit værd, og det så viser sig, at man er på niveau. Men for alle dem, der er helt egnede, og har vist det gennem 3 år på gymnasiet, kan jeg ikke se hvorfor de skulle bevise noget igen, som deres eksamensbevis ikke skulle kunne gøre.

#68.

I gamle dage var det sådan, at hvis man ikke kom op i en eksamen, så blev årskarakteren overført, således at årskarakteren stod på bevsiet som årskarakter (og talte med i snittet) samtidig med at den stod som eksamenskarakter (og talte med i snittet). Den optrådte altså to gange på beviset, hvor den nu optræder én gang. Det var derfor, det kunne være godt ikke at komme op i et fag, hvor man havde høje karakterer (fordi disse så blev overført til eksamenskarakterkolonnen) i modsætning til nu.

#72

Godt formuleret.

Det lød på de andre som om, at årskaraktererne slet ikke talte med/eller talte ligeså meget.

Langt hen ad vejen er jeg enig med dig L-Dawg. Der hvor vi ikke kan blive enige er, hvorvidt bonus A-reglen er god eller ej - og gymnasie-strukturen

Jeg mener fortsat, at den er forfejlet (bonus A). Angående strukturen i gymnasiet, så synes jeg stadig, at man burde reducere et par C-fag til fordel for at opgradere et B-fag til et ekstra A-fag.

Du skriver, at gym er bredde og ikke dybde - det synes jeg er en skam. Gymnasiet er en "forskole" til uni, hvorfor b.la. AT er opfundet fx (god ide). Og på uni går man meget i dybden, og jeg mener generelt, at den gymnasiale uddannelse er blevet mere overfladig.

Tænk på hvor mange fag, du har? Eksamensbeviset er langt som et ondt år ;-)

Folk er pisse ligeglade med, hvor gode de egentligt er til fagene (de fleste vil jeg påstå). De ser kun tallet - skidt være med, at jeg ikke har læst i år, der står 10 på mit bevis) - sådan var jeg lidt selv også, det vil jeg gerne indrømme. Jeg havde kun oprigtig faglig stolthed i 2 fag

Denne adfærd kan netop lade sig gøre, da man er mere i overfladen end i dybden. Prøv du at være overfladig i kemi, mat, fysik på A-niveau fx. Gik man generelt mere i dybden, vil man blive straffet for ikke at dykke rigtigt ned i stoffet...

En anden ide kunne være at opgradere et C-fag til B-niveau og reducere C-fagene til 5 så... Også en god ide...

Htx er en god uddannelse, som jeg bestemt også overvejede, men jeg kan faktisk godt lide de "blødere fag", hvorfor stx er fin for mig...

#71 Du kan da ikke betragte gymnasiet som en optagelsesprøve. Gymnasiets formål er at give dets studerende en bred vifte af viden og valgmuligheder.

På en videregående uddannelse bør en optagelsesprøve/samtale vise om ansøgeren har de fornødende SPECIFIKKE kvaliteter og modenhed til at kunne gennemfører uddannelsen tilfredstillende. Det optimale vil være hvis ansøgeren også kan bidrage med "noget" på studiet, både socialt og fagligt.

Kan vi blive enige om at faget idræt (gymnasiet) ikke fortæller hvor kvalificeret en ansøger er til religionsvidenskab?

Kan vi blive enige om at hvis gymnasiet er bestået og betragtes som en optagelsesprøve, bør den give lige adgang til universitet?

Jeg vil give dig ret i, at man optager for mange ikke-kvalificeret i gymnasiet. Du kan bare søge på studieportalen og se hvor mange der spørger ind til hvordan optagelsesprøven er i gymnasiet. De er blevet erklæret uegnet af deres lærer i folkeskolen, men vil ikke tage den vurdering for gode varer. De mener selv de indeholde "skjulte talenter" som de og andre ikke har fået øje på endnu.

Måske er det vejledningen i folkeskolen samt forældrenes gode (eller mindre gode) råd der skal gøres noget ved.

Vi kender alle en der vil være læge eller ingeniør men kan ikke stave til so, ko og lo ;)

Løsning:

Gør det sværere at blive optaget på gymnasiet.

Øg opmærksomheden på andre uddannelser.

Har man 7 (eller mere) i gennemsnit(12akala) kan man gå til en optagelsesprøve på de studier man ønsker. Er man gennemsnitlig har man fået det med fra gymnasiet som er nødvendig dannelse.

Man skal selvfølgelig have de krævede niveauer.

Drop alle bonusordninger!

Optagelsesprøven/samtalen skal vise ansøgerens modenhed, faglighed, motivation.

#68

Alt det med hvordan det antikke har påvirket den verden, som vi kender den i dag, har vi lært gennem historie, hvor vi satte os ind i samfundsstruktur, idealer, værdier, krigsførelse, antikken-->renæsancen. Det er ikke fordi old har lært mig noget udover det sædvanelige. (Pånær doriske/Joiniske/Korinthiske søjler)

"Jeg tror, at du er et godt eksempel på, hvorfor en sådan lodtrækning kan være god. Vil du kun koncentrere dig om Matematik, og kemi, og ikke "odysseus og buddha", kunne du have valgt HTX.. Men nu har du valgt gymnasiet, som skal skabe forskellige og dannede individer, der er blevet udfordret på alle områder, med smagsprøver i alt fra øst til vest."

Ærgrer mig virkelig over at have taget STX fremfor HTX, det er kun pga. transport jeg valgte STX. Valget var: Stå meget tidligt op, og tage bussen tidligt, så jeg kunne i skole (1 times transport). Eller stå op normalt som i folkeskolen, og bruge højst 15 min på transport.

:(

Løsning:

Alle som ansøger om optagelse på et gymnasie skal gennemføre en IQ-test. For at vi får kvalificerede personer ind siger vi, at alle under 125 ikke får adgang.

Edit: Folk i området 115-125 bør have mulighed for at søge dispensation, hvis de kan fremvise noget erhvervserfaring, udlandsophold o.lign.

Jeg synes optagelsessystemet fungerer ganske udmærket... Optagelsessamtaler - hold da kæft det vil kræve mange ressourcer

Hvordan vil du adskille så mange ansøgere fra hinanden, når der er lige adgang, når man har opnået 7 i snit? Efter min mening ren utopi - og ikke en gang retfærdigt.

#77

Synes det er en "god" ide, for så er gymnasiet fri for dig. Nu er det kun 5% (mener jeg), som har en IQ over 125 så der er vist en stor del, der bliver valgt fra.

 #74

"Folk er pisse ligeglade med, hvor gode de egentligt er til fagene (de fleste vil jeg påstå). De ser kun tallet - skidt være med, at jeg ikke har læst i år, der står 10 på mit bevis) - sådan var jeg lidt selv også, det vil jeg gerne indrømme. Jeg havde kun oprigtig faglig stolthed i 2 fag

Denne adfærd kan netop lade sig gøre, da man er mere i overfladen end i dybden. Prøv du at være overfladig i kemi, mat, fysik på A-niveau fx. Gik man generelt mere i dybden, vil man blive straffet for ikke at dykke rigtigt ned i stoffet...

En anden ide kunne være at opgradere et C-fag til B-niveau og reducere C-fagene til 5 så... Også en god ide..."

Hmm.. God pointe, omkring tallet og fagene. Lidt mere dybde kunne være godt for dem, der kan holde til det. Men der er også mange der har svært nok ved kun at ridse overfladen, hvor C til B, lyder bedre end B-A eller C-A.

"Htx er en god uddannelse, som jeg bestemt også overvejede, men jeg kan faktisk godt lide de "blødere fag", hvorfor stx er fin for mig..."

Nu overvejede jeg ikke HTX, men HHX, og jeg har også været meget glad for mit valg, og de "blødere fag".

#75

"Du kan da ikke betragte gymnasiet som en optagelsesprøve. Gymnasiets formål er at give dets studerende en bred vifte af viden og valgmuligheder."

Gymnasiet gør jo ikke andet end at forberede den studerende, til videregående uddannelser. Er resultatet fra din tid på gymnasiet ikke godt nok, kommer du ikke ind på dit ønskede studie/hvis det ikke er lidt bedre end de andre der søger til netop samme studie.. Så på den måde, er det vel én lang optagelsesprøve/konkurrence.

"Løsning:

Gør det sværere at blive optaget på gymnasiet.

Øg opmærksomheden på andre uddannelser.

Har man 7 (eller mere) i gennemsnit(12akala) kan man gå til en optagelsesprøve på de studier man ønsker. Er man gennemsnitlig har man fået det med fra gymnasiet som er nødvendig dannelse.

Man skal selvfølgelig have de krævede niveauer.

Drop alle bonusordninger!

Optagelsesprøven/samtalen skal vise ansøgerens modenhed, faglighed, motivation."

Tjo, det lyder som en okay løsning, selvom de ville være underligt ikke at skelne imellem eleven med 7 i snit, og eleven med 11 i snit. En bestået/ikke bestået gymnasieform, ville ikke give eleverne den gulerod de får nu, med den karakterkamp vi ser nu.

#76

"Ærgrer mig virkelig over at have taget STX fremfor HTX, det er kun pga. transport jeg valgte STX. Valget var: Stå meget tidligt op, og tage bussen tidligt, så jeg kunne i skole (1 times transport). Eller stå op normalt som i folkeskolen, og bruge højst 15 min på transport."

Surt hvis du fortryder det nu. Men da old ikke har været spild af tid for dig, kan det hele ikke være et helt helvede :)

#77

Dum idé :)  Vi skal ikke begynde at differentiere mellem "klog" og "dum" på den måde. Desuden er der flere former for intelligens, der ofte ikke berøres i IQ-tests, men som godt kan gøre dem mere end egnede til gymnasiet og universitetet. 

Desuden, kan man godt få en høj karakter med den rigtige vilje og hårdt arbejde.. Bør den flittige elev sorteres fra? Til fordel for en der lider af autisme?

Men jeg regner med, at dit indlæg var lidt i sjov..

#78

Enig, så dårligt står det heller ikke til. Specielt ikke så dårligt, at ressourcerne skal omfordeles på en måde, så optagelse bliver mere krævende, end det nogengange kan virke for institutionerne nu.