Almen studieforberedelse (AT)
Den humanistiske metode / hermeneutik
Bemærk: Læs meget mere om dette i AT-bogen.dk
Hermeneutik stammer fra græsk og betyder "at oversætte". En bredere forståelse: læren om at fortolke teksters mening. Når vi som subjekt benytter os af den hermeneutiske metode har vi en forventningshorisont, som vi forsøger at afgrænse, og vi må gøre op med os selv, hvordan vi læser teksten.
Her er nogle eksempler på tolkningstilgange:
Den biografiske tolkning: Har til formål at afdække, hvilke tanker og interesser forfatteren har (hans intention med teksten).
Nykritikken: Man betragter teksten som autonom, som en tekst, der hviler i sig selv. Meningen skal søges i selve teksten, ikke i omstændighederne omkring den. Man sætter derfor ikke teksten i et litteraturhistorisk perspektiv, og man fortolker den heller ikke ud fra, hvem forfatteren bag den er.
Ideologikritikken: Grundsynet er, at alle menneskelige fænomener er historisk betingede og kan kun forstås ud fra historiske og økonomiske sammenhænge. Litteratur læses på grund af egenskaben at være bærer af en ideologi, ikke i egenskab af litteratur.
Dekonstruktion: Denne meget utraditionelle måde at analysere en tekst på, foregår ved at man splitter teksten bestanddele op. Man gør op med al form for traditionel tolkning: det er postulater, hvis man mener, at man kan læse en tekst ud fra, hvilken periode den befinder sig i, eller ud fra hvilken forfatter, der har skrevet den. Denne metode gør op med ideen om, at noget har en naturgiven essens uafhængig af hvornår og hvordan den optræder.
Svar #1
21. juli 2009 af runedjurhuus (Slettet)
Den strukturalistiske læsning: Metode, der tager udgangspunkt i tekstens strukturer frem for selve indholdet. Vurderer udelukkende teksten på baggrund af en række tekstanalytiske redskaber, og forsøger herigennem at finde frem til strukturerne i, og systemet bag teksten. Herigennem mener man at opnå en høj grad af objektivitet.
Typiske strukturalistiske analyseovervejelser:
Grundstruktur – modsætningspar
Kontraktmodellen – tekstens faser
Aktantmodellen – forholdet mellem personerne
Mvh. Rune
Skriv et svar til: Den humanistiske metode / hermeneutik
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
