Fysik
fusion i en stjerne
Hey.
Er der nogen som kan forklare mig fusionsprocesserne i en stjerne? Jeg har læst om solen.
Jeg forstår godt selve reaktionsskemaerne, men der er nogen få ting jeg ikke forstår:
1) Er det heliumkerner som undergår fusionsprocessen, eller er det heliumatomer? Altså når de svæver rundt svæver de rundt som kerner eller som kerner med elektroner og skaller?
Hvorfor skal temperaturen være stor?
Hvorfor skal hastigheden være høj?
På forhånd tak :)
mvh. Line
Svar #1
12. august 2009 af mathon
som heliumkerner
temperaturen skal være høj for at overvinde elektronernes løsrivelsesenergi for samtlige heliumatomer og for at bringe dem i en for eventuel fusion gunstig rumlig position
hastigheden skal være stor for at øge sandsynligheden for fusion
Svar #2
12. august 2009 af Jerslev (Slettet)
#0: Husk på, at en heliumkerne er positivt ladet, og hvis to heliumkerner skal knalde sammen, så skal de skydes mod hinanden med en meget stor hastighed, i det to ladede kerner vil frastøde hinanden på makroskopisk skala (elektromagnetiske kraft).
Svar #3
12. august 2009 af YodawgYowwwwwww (Slettet)
hmm okay, hht. hastighed forstår jeg det godt.
Men temperatur (som selvfølgelig også er skyld i høj hastighed) forstår jeg ikke, altså temperaturen mht. elektronernes løsrivelsesenergi. Har aldrig hørt udtrykket før. Tror i at i kan uddybe det her lidt mere detaljeret hvorfor det er nødvendigt at det kun er kerner som svæver rundt, og elektronerne ikke er der?
mange tak for svar begge to :)
Svar #4
12. august 2009 af Jerslev (Slettet)
#3: For at kunne overvinde den potentialbarriere, der er imellem to heliumkerner, skal de have rigtig meget kinetisk energi. Temperaturen er egentlig blot et udtryk for den gennemsnitlige kinetiske energi af molekylerne i gassen, så jo mere kinetisk energi de skal have, jo højere skal temperaturen være.
At elektronerne så får så høj en kinetisk energi, at de kan løsrive sig fra deres kerner, er blot noget, der "kommer med" den høje temperatur.
Skriv et svar til: fusion i en stjerne
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
