Analyse af et digt af Gustaf Munch-Petersen

Hej,

Jeg er igang med at analysere et digt af Gustaf Munch-Petersen til imorgen. Problemet er jeg ikke helt ved hvordan jeg skal analysere digtet, da jeg ikke forstår så meget af det. Er der nogle der kan hjælpe? Der er tale om nedstående digt.

Titel: det

ikke den tanke,
at jeg endnu gaar paa stien -
at jeg endnu har den trygge bjærgvæg
ved min side -
at der gror blomster -
og at græsset dæmper skridtets haardhed-

at klippen udstraaler solens varme -
men
det, at jeg ved,
at jeg kan træde fejl -
at der er en afgrund -
at jeg maa gaa sikkert,
og at bjærgvæggen ved min side
rykker nærmere kanten, jo længere jeg naar-
at stien bliver haardere,
og skærverne skarpere -
at græsset blir gult,
naar jeg kommer nær solen.

fra: "det nøgne menneske", 1932

Tak på forhånd.