Analyse af digtet "Dæmring" - Rudolf Broby-Johansen

Har sjovt nok lige inkluderet Broby i min opgave, men jeg har ikke læst Dæmring desværre. Hvis du finder et sted på nettet hvor man kan læse digtet, vil jeg gerne prøve og hjælpe dig.

 Det ville være fantastisk, hvis du gad hjælpe mig.

Rudolf Broby-Johansen: Dæmring

Teksten stammer fra digtsamlingen BLOD. Expressionære digte, 1922. 

1. PÅ PLATEAU

HVID VILLA

SLUTTET INDE AF GRUBLENDE BØGE

SÅ TUNGT I SIG SELV FORDYBEDE

2. SKUMRENDE

KASTANJERS BRUDEKERTER

PÆONERS VIN-RØDME

JASMINERS SØLV-KLANG

3. JEG HUGER I PORTAL

- SJÆL LIG TØRST -

HELT FYLDT AF DU

UKENDTE

4. MORGENEN

5. GENNEM PLÆNENS BLÅGRØNNE SKYGGER

VÆLTER BLOMSTERKLYNGE (ELV!) AD SKRÆNT

DRONNINGEFAKKELS KNÆHØJE VAND GLITRER

BUSKADS GYLDNER

HIMMEL FLAMMER BLÅ

GRØNLIGT SKYLLER LYS (SOM HAV) OVER VILLA

PORTALS MØRKE BLØDER

6. DAG KOMMER HASTIGT

RÆDSLENDE HASTIGT

TØRST BLIR SKRIG:

DU

7. VALMUER FÆNGER GNISTRENDE

Okay det hjalp en del. Der er rigtig meget at sige om det her digt synes jeg, og jeg skal prøve at komme med min egen vurdering af det, så kan du se om du kan bruge det til noget.  

For at forstå digtet optimalt, synes jeg det er vigtigt at sætte sig ind i perioden. Når først man ved lidt om perioden, så åbner digtet sig tit op for en, helt af sig selv, og så er der pludselig mange ting der giver mening. Den erfaring har jeg ihvertfald selv haft mange gange. Broby tilhører ekspressionismen (ca. 1910-1930), og var en meget fremtrædende karakter i perioden. "BLOD", som det her digt er fra, blev fx. bandlyst da samlingen udkom i 1922, fordi det var for grænseoverskridende. Og netop at overskride grænser, er præcis hvad ekspressionisterne gør. De bruger litteraturen som et slags oprør mod samtiden, og en søgen efter menneskelige værdier der er gået fuldstændig tabt, efter 1. Verdenskrig, hvor mennesker forvandler sig til koldblodige dyr der slår hinanden ihjel. Det bliver en dyster periode, hvor ekspressionister som Broby, Harald Landt Momberg og Tom Kristensen kaster en ufattelig mængde farver over deres litterære værker, for at tage afstand fra de mørke og dystre sider der foregår i denne periode. Det her leder os hen til det digt vi skal arbejde med, "Dæmring". Han er meget kendt for at gøre brug af symboler, så lad os se om vi kan knække koden.

Det jeg først og fremmeste lagde mærke til var netop farvebrugen i digtet, prøv og se hvor meget maling han kaster i fjæset på os: hvid, blåt, vin-rød, sølv, grønt o.s.v.

Jeg ser helt klart det her, som en afstandstagen fra den brutale periode han selv gennemlever, med mord, forfølgelser, folk der flygter for at overleve o.s.v. Det er med andre ord en meget sort tid. Farverne symboliserer måske noget håb, om en bedre fremtid, end den han selv gennemlever. Farverne kan også ses som en trøst for digterne, der selv er meget berørte af situationen på denne tid. 

Noget andet der også er værd, at lægge mærke til, er at han også bruger naturen ufattelig meget: bøge, kastanjer, pæoner (en flot farvestrålende blomst), jasminer, vand, buskads, himmel, valmuer o.s.v. 

Jeg tror naturen skal symbolisere overklassen. De ting han gør brug af, er meget udsøgte, som fx.  pæoner, som ikke er noget alle har i deres have. Det samme er gældende for valmuer, jasminer og kastanjer. På det her tidspunkt var overklassen ligeglade med hvad der skete i samfundet, så længe de kunne pleje dem selv med dyre goder. De var fx. også ligeglade med at proletariatet ingen stemmeret havde helt indtil 1915, hvor det endeligt lykkedes dem at blive en del af samfundet. Med proletariatet forstås, det typiske bondesamfund, landbrugsfolkene, der ingen ret havde overhovedet, og var under det man kaldte for tyendeloven. En lov der gør at de skal fungere som tjenestefolk for overklassen. Først i 1921 efter de også har fået stemmeret, ændres der radikalt på loven, så de ikke længere skal være datidens svar, på det man i dag vil kalde for slavearbejdere. Det virker måske ikke så relevant for digtet "Dæmring", men det tror jeg absolut at det er. Broby var tilhænger af proletariatet, og han hadede overklassen som pesten. 

Hele første strofe som han kalder "PÅ PLATEAU", er for mig at se en kritisk skildring af netop overklassen. Plateau betyder jo netop noget højtliggende, og overklassen følte sig uovervindelige så længe de havde mange penge. I samme strofe ser vi sætningerne "HVID VILLA, SÅ TUNGT I SIG SELV FORDYBEDE". Folk der bor i en villa har typisk mange penge, og de fordybede sig kun i selv, og ingen andre. De var kun sammen med folk, der havde en ligeså stor rigdom som de selv havde, og de afskyede underklassen (proletariatet). 

Der var et sted i digtet, der fik mig til at stoppe op, og lige tænke over hvor genial en digter Broby er. Læg mærke til at han skriver "SJÆL LIG TØRST" i strofe 3. Han laver et ordspil, i og med at han tager ordet sjælelig og brækker det over i to, så han får de to ord sjæl og lig. Personligt tror jeg, at det skal ses som at overklassen nu endeligt vågner op til dåd. De tørster jo normalt efter materielle goder som en dyr bil, ekstraordinært tøj og andre ting, men nu splittes den tørst. Det bliver til en "sjæle lig" tørst, der begår mord. En lang række mord der blandt andet også kostede danskere livet under 1. Verdenskrig. Broby belyser nok, at de med deres fokus på deres pengepung og materialisme begår et sjæleligt mord på samfundet. 

I 5 strofe sker der noget meget markant. Lige efter strofen han blot kalder for "MORGENEN", (her menes nok at der bliver gået en ny og bedre tid i møde) oversvømmes den del af befolkningen Broby så inderligt foragter. Prøv specielt og se disse tre vers i strofe 5, det giver et ret godt billede af det:

VÆLTER BLOMSTERKLYNGE (ELV!) AD SKRÆNT (elv betyder et dybt vandløb med hurtig strømning)

GRØNLIGT SKYLLER LYS (SOM HAV) OVER VILLA

PORTALS MØRKE BLØDER (en portal er en typisk, flot udsmykket hovedindgang i et hjem)

Nu bliver samfundet helstøbt, og de menneskelige værdier kommer igen i fokus. Broby skriver jo det her efter 1. Verdenskrig, så man kunne forestille sig at han ser tilbage på det kaos der var i denne tid. Et flashback kunne man også kalde det.

Strofe 6 og 7 ser jeg som en afslutning på det vanvid der har hersket i landet, som nu bliver godt igen. Læg iøvrigt mærke til at han bringer tørsten tilbage igen i strofe 6, "TØRST BLIR SKRIG". Et skrig fra de før, mest magtfulde mennesker, der nu ingenting er? Det kunne det ihvertfald sagtens være. 

Strofe 7. synes jeg måske er den bedste af dem alle, selvom det blot består af et enkelt vers. "VALMUER FÆNGER GNISTRENDE". Nøjagtigt som proletariatet holdt sammen i de svære tider under tyendeloven, er det nu overklassens tur til at holde sammen, for nu er de ikke længere noget specielt og overdådigt. De må holde sig til deres eget folk, nøjagtigt som proletariatet, selvom arbejderklassen faktisk formåede at blive elsket af store dele af samfundet, for deres ydmyghed og hjælpsomme sind. 

Lad os se lidt på selve titlen. Dæmring betyder jo en tilstand mellem lys og mørke, hvor det er hverken det ene eller det andet. Det er jo også lige præcis det Broby skriver om i digtet, en mørk periode i samfundet, der ved hjælp af farver, optimisme, arbejderklassen der rejser sig, overklassen der bliver oversvømmet o.s.v. skaber en ny dagsorden. Det er kort sagt et paradigmeskift, fra en dyster periode, til en lys. 

Lige afslutningsvis er det værd at hæfte sig ved, at Broby på intet tidspunkt gør brug af nogen form for tegnsætning. Ingen kommaer, og heller ingen punktummer. Det tror jeg helt klart skal ses som, at han ikke følger reglerne, han går imod strømmen og massen, der sikkert efter hans eget hoved, er en flok lemminger der hopper i havet, hvis en anden også gør det. Interessant er det også for de ekspressionistiske digtere, at de tit skriver hele digtet med blokbogstaver, ud i én lang køre. Der er en grund til dette, og det er for at de bedre kan give udtryk for det de har på hjerte, som ordet også indikerer, "to express yourself".  De vil give udtryk med enorm kraft, der samtidig også skaber en masse opmærksomhed, der kan ses, som et mål i sig selv for ekspressionisterne.

Hvis der er noget du ikke helt forstår, eller noget andet du undre dig over i digtet, er du mere end velkommen til at skrive igen. Held og lykke med det.

 WOW! Det må jeg sige. Så meget hjælp havde jeg aldrig forestillet mig at få. Det er helt fantastisk. Og jeg forstår alt hvad du har skrevet. Tusind tusind tak. 

Hvis du har tid og lyst har jeg et enkelt spørgsmål til. Jeg vil nemlig gerne i en perspektivering komme lidt ind på modernismen. Synes du der er nogle meget markante træk af dette i digtet?

Og igen TAK!

Det var så lidt du, er kun glad for at du kunne bruge min hjælp :)

Ja du kan sagtens perspektivere til modernismen synes jeg. Fælles for ekspressionismen og modernismen er én rigtig vigtig ting, nemlig at der i begge perioder er en konstant søgen efter nogle fælles værdier. I 1800 tallet var Danmark et af de mest magtfulde lande i norden, og man snakker om en dansk guldalder, både i litteraturen og i historien. Efter 1. Verdenskrig, forsvinder de her værdier, og man bliver bange for verden, man tør knap bevæge sig ud på den anden side af gaden, for at låne sukker hos naboen. Danmark mister sin enorme magt, men nok endnu vigtigere, sine værdier. Ekspressionisterne gør opmærksom på dette, ved at være meget direkte i deres litteratur som fx med Broby, mens det i modernismen måske er mere afdæmpet og intellektuelt. Ikke sagt at ekspressionisterne ikke var intellektuelle (for det var de), men de prøvede mere at skræmme befolkningen, end at få dem til at bruge fornuften noget mere, som var hvad modernisterne forsøgte at gøre. Man kan også se på modernismen at den søger nogle værdier, og det kommer fx. til udtryk i sproget. En af de største personligheder i modernismen, Klaus Rifbjerg, gør brug af et meget ungdommeligt og særpræget sprog i sin kendte roman, Den Kroniske Uskyld. Ord som ingen før havde hørt om, og det kan måske også være fordi man ville finde noget nyt, man kunne samles om, for det savnede man på denne her tid, og i Rifbjergs tilfælde er det sproget der gør sig gældende. Blandt andre store modernister kan nævnes Peter Seeberg, Inger Christensen og Villy Sørensen. 

Okay..

Det er jo sindsygt spændende det her. Jeg syntes godt nok, at opgaven var lidt tung i starten. Men nu føler jeg, at jeg har fået blod på tanden :)

Må jeg stille et aller sidste spørgsmål inden jeg fordyber mig?

Jeg har svært ved at finde konrete eksempler på modernismen. Ting jeg kunne hive ud af digtet (ord, sætninger, temaer). Er der nogle meget tydelige modernistiske træk i "Dæmring"?

Tak

Det synes jeg helt sikkert der er. Du skal tænke på, at den måde Broby skriver på her i 1922, er noget der kommer fuldstændig bag på folk. Det er en banebrydende måde at formulere sig i litteraturen på, for den er meget direkte og kompromisløs. Det var netop det der inspirerede mange af modernisterne, den nye litterære form at udtrykke sig på.

"SJÆL LIG TØRST" (det at bruge et ord, til at skabe to, var meget nyt på det her tidspunkt, og noget modernismen også gjorde brug af senere hen)

"GRØNLIGT SKYLLER LYS (SOM HAV) OVER VILLA" (følelserne bliver beskrevet uden noget filter, det er altså meget direkte, og man ved hvilke folk han snakker om. Modernisterne gjorde det samme, men som jeg tidligere også nævnte, bare med en mere afdæmpet og filosofisk klang, end den skræmmende og chokerende).

"SÅ TUNGT I SIG SELV FORDYBEDE" (en latterliggørelse af overklassen. Det gjorde modernisterne også meget brug af, og det var også overklassen der stod for skud her, se blot den skildring Klaus Rifbjerg laver af Helles mor, i Den Kroniske Uskyld. Snobbet, arrogant, egoistisk og plejer sit eget jeg, og tænker ikke på andre end sig selv.)

Hele digtet er altså banebrydende, og søger nogle fælles værdier, fordi de er gået tabt under 1. Verdenskrig. Modernisterne fører denne stilform videre med en mere rationel tilgang, og litteraturen bliver altså mere eftertænksom. Håber det hjalp lidt :)

 Ja det må jeg sige det gjorde. Det her kommer til at lyde meget plat - men du er jo sindsygt dygtig! Jeg har haft om ekspressionisme og modernisme gennem hele min gymnasietid og det føles som om, at det først er nu det giver mening. Jeg er virkelig positivt indstillet overfor opgaven. Så igen igen tusind tak! Det her var meget mere end jeg overhovedet havde regnet med. Du må have en god weekend :) TAK!

PS. Jeg vender lige tilbage og skriver hvordan opgaven udformer sig - du har været en stor hjælp. 

Tusind tak for komplimenten! Jeg var også heldig med at jeg havde en utrolig dygtig dansklærer i gymnasiet. Men jeg er bare glad for at jeg kunne hjælpe dig på vej. Bare lige husk på, at det her er min tolkning af digtet, det er bare så du ikke tror det er noget endeligt facit, for det er der aldrig når man analyserer noget i danskfaget. Hvis man kan argumentere for noget, jamen så kan det svar være ligeså godt som et helt tredje. Jeg har bare givet en fortolkning af digtet, sådan som jeg ser det. Årstal, perioder, forfatter info o.s.v. er selvfølgelig korrekt angivet. Det synes jeg bare lige var vigtigt at pointere :)

Ja skriv endelig tilbage med hvordan det forløb, og evt. hvad din lærer mener om det. Sidder du fast undervejs, eller synes der er noget der driller dig, så skriver du bare. Også en rigtig god weekend til dig!

Hvad er forskellen på filmen af Det forsømte forår og bogen?