De mest eftertragtede uddannelser?

Hej med dig,

Jeg tror ikke man kan svare entydigt på dit spørgsmål. Man af de uddannelser der er svære at blive optaget på kan have meget få pladser i forhold til antallet af ansøgere, så er der bare et par stykker med høje karaktergennemsnit bliver det svært at blive optaget for en gennemsnitsansøger.

Uddannelsesvalget er også afhængig af hvad der er oppe i tiden. Det kan være en serie i fjernsynet der påvirker os til at vælge en bestemt retning. Og så er der de uddannelser som umiddelbart medføre sikker beskæftigelse, såsom tandlæge, læge, jura, osv. Selvom intet er sikkert! Og så er der de kreative uddannelser; design. reklame og journalistik hvor man kan være selvrealiserende og skabe sig en karriere og en god løn. Problemet er bare at mange af dem der vælger den vej tror så meget på deres egen uopdaget talent, at de glemmer den hårde konkurrence i branchen.

De mest eftertragtede uddannelser må være lærer, sygeplejerske og socialrådgiver. Det er i hvertfald de uddannelser hvor der er flest ansøgere.

Høje uddannelser: Bager, slagter, frisør, fodterapeut.

Ligenu må det vel være læge, sygeplejerske, kommunalt og offentlig ansat. De er sikret job, og det er vel forholdsvis vigtigt.

Jeg vil selvfølgelig tilslutte mig 150972 og konstatere, at det kommer an på, hvilken måde hvorefter man opgør termet "eftertragtet".

Det kan jo være:
- Den sværeste uddannelse at komme ind på. (formentlig pilot ved forsvaret)
- Den uddannelse som flest søger. (Som nok er sygeplejerske, lærer eller lignende)
- Den ældste uddannelse (hvilket er medicin og teologi)
- Den uddannelse der giver størst frihed (hvilket måske er forfatter)
- Den uddannelse der giver flest penge (hvilket muligvis er økonomi, men det afhænger af flere faktorer)
 

Der er altså mange muligheder at gøre det op på. Derfor bliver det en individuel vurdering efter, hvad man selv synes er eftertragtet.

 Kan jo kun tilslutte mig de tidligere svar - men hvis det du reelt spørger om er, hvilken uddannelse inde for kvote-systemet der har det højeste snit, så har vinderen de sidste 2-3 år været International Business ved Copenhagen Business School med et snit på 10,4 i år.

Dette betyder dog ikke at det er den mest eftertragtede, da antallet af ansøgere kontra antallet af ledige pladser jo dikterer hvor højt snittet skal være for at komme ind.

Den mest eftertragtede uddannelse må nødvendigvis være den som har samlet set flest ansøgere.

Og af "høje" uddannelser - så er alle universitetsuddannelser vel i bund og grund lige "høje". En bachelor i medicin er ikke højere eller lavere end en bachelor i spansk eller i økonomi for den sags skyld. Men hvis du tænker på hvad mange folk ser som en "høj" uddannelse i form af en "god" uddannelse, så tænker jeg medicin, jura, økonomi, fysik mv.

Jeg ser ingen uddannelser højere end andre. Hvilke der er mest eftertragtet, er en peronslig vurdering af den der skal vælge en uddannelse. Der er dog nogle som folk ser mere prestige i end andre, her vil jeg tro det er medicin og jura som er mest prestigefyldte. Før i tiden var det ypperste at læse teologi og derefter medicin samt jura.
Senere hen kom filosofi til og den fik stor betydning for det universitet vi kender i dag, da det fik universiteterne til at forkse. Det var et lille sidespring.

Jeg synes bestemt ikke, at man skal tage efter prestige! Læs det du har mest lyst til, så skal du nok finde på nogle jobmuligheder undervejs - det er jeg sikker på.

#3: Synes du virkelig at fysik er en "høj" og "god" uddannelse? Hvorfor det? (Er med på hvad du mener med høj og god)

Uddannelser i Danmark kan groft set deles op i to.

Dem som kræver et karaktergennemsnit af en art og dem som kræver en anden form for kvalifikation.

Det er min erfaring, at når folk mener "høje" uddannelser, så er det en blanding af præstige og faglighed. Høje uddannelser er derfor tit også sikre uddannelse, det vil sige uddannelser med høj løn og lav arbejdsløshed. (Solid ville vores bedsteforældre nok sige). Almindeligvis i udlandet og til dels i Danmark er det uddannelser som jura, økonomi (polit, oecon), revision, statskundskab (scient.pol), medicin, tandlæge og i visse tilfælde ingeniør. På Statskundskab tipper vægten tit mere til præstige end løn.

Uddannelsernes påkrævede gennemsnit hænger ikke sammen med uddannelsens sværhedsgrad, men er et sprøgsmål om hvor eftertragtet uddannelsen er (et forhold mellem antal pladser og ansøgere). Derfor er de mest eftertragtede uddannelser altså dem med det højeste snit. Og som andre har kommenteret herinde svinger det lidt år for år, hvad der er populært. For at give et eksempel kræver det et langt højere snit at studere akitektur end økonomi selv om forskellen på løn og beskæftigelsesgrad er anseelig.

Af eftertragede uddannelser findes der så også de kreative uddannelser, men de har grundlæggende (de gode af dem) andre optagelseskrav end et højt gennemsnit. Et 12-tal i dansk er ingen sikring for, at du kan skrive et afsnit af Forbrydelsen, men er en ret god indikator for, at du kan læse, skrive og forstå dansk. Kreative uddannelser har meget præstige for tiden, men konkurrencen er hård, arbejdstiden er høj og lønnen er almindeligvis lav på grund af de mange ansøgere. 

#4

Fysik? Ja det mener jeg i høj grad - men det er jo blot min "opfattelse" af det. Jeg tror den gængse befolkning ser mange af de "almindelige" videnskabelige fag som en "god og høj" uddannelse - økonomi, jura, medicin, fysik, astronomi - men f.eks. er det ikke min opfattelse at folk anser Dansk, Engelsk, Historie, Musik mv. som en "høj og god" uddannelse - på trods af at de principielt set er lige høje og man i begge tilfælde ender ud med en bachelor og i mange tilfælde også en master i det pågældende fag.