Dansk
Analyse af digt - Synd for
Hej :D
jeg skal lave en analyse af digte- Synd for af Lene malmstrøm 1987
hvordan kan man analysere det?
Er der nogen der kan hjælpe?
Kuns Rekakuddy :d
Svar #2
20. november 2009 af Rekakuddy (Slettet)
synd for
I lang tid går det rigtig godt
med hjemmehjælpen
og madudbringningen
og håndtagene på wc´et
og katten
og radioen
og hendes helt ufravihelige meninger om
hvem hun vil ha indenfor sine døre
men pludselig en vinter
da hun smubler et par gange
og ligger nogle timer på gulvet
og redder sig en smule lungebetændelse
tar fanden ved alle folk
"synd for dig"
siger de
og indlægger hende på hospital
"synd for dig"
fortsætter de
og flytter hende til en venteafdeling
og året efter til et plejehjem
og "synd for dig"
siger de også her
og vasker hende energisk i enden
inden hun overhovedet er vågnet om morgenen
undrende ligger hun helt stille
og la dem gøre det
og tænker på at nogle ord er magiske:
"synd for"
kan for eksemple få mennesker til at opgi alting
selv retten til at bestemme
over deres egen ende om morgenen.
Svar #3
20. november 2009 af astariis (Slettet)
mener du analysere eller fortolke?
analysen kan jo bestå i kommentarer til sætningslængden, kontruktionen, at digtet ikke indeholder punktumer eller kommaer og derfor virker som en opremsning. Digtet er episk, da vi har en handling, og en form for periode handlingen foregår i. Det vil sikkert også være smart at dele digtet op i nogle afsnit, og beskrive dem hver for sig.
Ud over det er det nok en god ide at komme ind på det lyriske jeg. Hvad vil Lene Malmstrøm med digtet, handler det om hende selv? hvordan kan man forstå det?.
Digtet er skrevet i de sene firsere, formentlig i "punkperioden" du vil sikkert relatere digtet til perioden, med modløsheden osv. hele modsvaret på hippetiden. Prøv at se om du ikke kan finde et godt digt af Michael Strunge og perspektivere til.
Jeg har ikke selv arbejdet med det digt her, men lige på stående fod vil ovenstående være noget af det jeg vil tage fat på. Håber det kan hjælpe dig til at komme i gang:)
Svar #5
21. november 2009 af Stygotius (Slettet)
Jeg er ikke enig i at det er tale om et episk digt. Der er ingen fremadskriden handling i det. Det er snarere episodisk.
Nøgleordet i digtet er nok "umyndiggørelse"
Du kan nok have glæde af at læse et par digte af Charlotte Strandgaard ("Næsten kun om kærlighed") eller Vita Andersen ("Tryghedsnarkomaner").
Svar #6
21. november 2009 af Erik Morsing (Slettet)
""synd for"
kan for eksemple få mennesker til at opgi alting"
Det handler om medlidenhed og forfatterens syn på, hvad den kan gøre ved et menneske
Skriv et svar til: Analyse af digt - Synd for
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
