Analyse af romanuddrag

Ville høre om nogle kunne hjælpe mig med at lave nogle omformuleringer i denne tekst da noget af det er ret så kryptisk, også gerne kommentarer til hvad der er godt/dårligt... og er mine citater sat rigtig ind..?

Gerne en med forstand på kommaer der jeg er helt lost omkring dette, så de er bare sat med en stor grad tilfældighed:



Den 30 juni 1992

Forfatteren Vibeke Grønfeldt fortæller en beskrivende beretning om en tilsyneladende førtidspensioneret kvinde, hun skriver i på side 11. linje 5-12 at hun før arbejdede som hjemmehjælper, men fik flere og flere rygproblemer så nu modtager hun penge fra kontorer som hjælper hende med at klare hendes leveomkostninger.

Forfatteren skriver i 3. Person med en alvidende synsvinkel. Hun beskriver personen i roman uddraget både direkte og indirekte via hendes handlinger. Forfatteren giver også hovedpersonen et par replikker som hun siger højt, ellers er det tankestrømme som hovedpersonen har, der bliver beskrevet.

Handlingen i roman uddraget er kronologisk opbygget, dog med store spring i tiden på flere år. Dette gør at læseren ikke begynder at kede sig, da det i uddraget kan virke som at hovedpersonen laver det samme dag ud og dag ind. For læseren gør det at det ikke virker søvndyssende, selvom der ikke sker noget vildt i denne kvindes liv. Det kører som sagt meget enstrenget og har ikke de helt store udslag i spændingen, det eneste tidspunkt, der kan minde om et højdepunkt er der hvor hun efter at have sendt en kupon til tv-bladet i 4 år, bliver inviteret ind i studiet fordi hun har vundet et fjernsyn.

Hovedpersonen er beskrevet som en enspænder, der ikke beskæftiger sig med rigtige mennesker ud over dem hun ser på tv’et, eller læser om. De mennesker går hun til gengæld op i med liv og sjæl. Hendes fornøjelser i livet går kort sagt ud på at æde, drikke, læse og glo fjernsyn. S.12 linje 58-61”Hun så på uret og lagde en rar fyrre år gammel film parat. Da hun kom tilbage fra den nødvendige indkøbstur med kaffen og mælken og tv-bladet, skiftede hun til stofsko og kimono og kontrollerede tekstnyhederne.” Dette virker som en typisk dag i hovedpersonens liv, hun kommer hjem fra den nødvendige indkøbstur, ikke som andre kvinder der elsker at handle. Hun hopper hurtigt i noget hjemmetøj og tænder for ”fjerneren”. Side 11 linje 19-22:”Hun havde altid handlet i tankerne. Nu var hun i stand til at handle i virkeligheden. Hun behøvede ikke at gøre det” Det forfatteren fortæller om her er at hun, før aldrig har handlet men med fjernsynet føler hun pludselig at hun handler, uden rigtig at gøre det. Det behøver hun jo ikke for skuespillerne gør det for hende.

Hendes liv bliver skildret på en realistisk måde, dvs. der er ingen af disse begivenheder der ikke ville kunne have eksisteret. Ingen overnaturlige fænomener gør dette uddrag utroværdigt. Hovedpersonen virker glad og tilfreds med sit liv. Side. 13. linje 103”hun gik frem og tilbage og så på skærmen, mens hun spiste en is, læste programmer og glædede sig til aftenens western” Hun glæder sig og er forventningsfuld til aftenens western, der er ingen spor af bitterhed over at hun kun bruger sin tid på at se tv. Det kan dog alligevel virke absurd for læseren, at hun virkelig ikke ønsker andet end at se tv i sit liv.

Roman uddraget kører i en meget enstrenget handling. Den handler om hovedpersonens liv, med sit fjernsyn og hendes fascination for de kendte stjerner på tv. Samt hvordan det påvirker hende.
Roman uddraget er i et lettilgængeligt sprog, den henvender sig først og fremmest til personer fra 8. Klasse og opad, mindre børn ville dog også kunne læse den men det er ikke sikkert at de ville få det samme ud af den som man ville få som ældre. Hvis man læste den før 8. Klasse er det ikke sikkert at man har dannet bassis for at tænke på hvad et godt liv er, og hvordan at man får det sådan som uddraget måske kan ligge op til. I uddraget gør den lige det modsatte af hvad de fleste mennesker ønsker at få ud af deres liv. Som 13- årig eller deromkring vil der være en større forståelse for individets udvikling, hvorfor at det er nødvendigt at udvikle sig. Så man ikke kommer til at hænge fast i en ”tidslomme” hvor tiden ganske vist går men at man selv er gået på ”stanby”.

Sproget er let at forstå, da det er skrevet meget let og tilgængeligt, uden nogle store kunstfærdige sætninger.
Miljøet personen befinder sig i er realistisk, men dog en del absurd, da de fleste mennesker efter et stykke tid i hendes sted ville ønske at komme videre i deres liv med deres drømme eller personlig udfoldelse. Det absurde er at det ønsker hun ikke, eller hun giver i hvert fald ikke udtryk for at være utilfreds med situationen. Det er også mærkeligt at hun ikke ønsker at rykke sig en tomme hverken psykisk eller fysisk væk fra det fængsel hun befinder sig i. Romanen må foregå i nyere tid, da den bliver skildret et tv.


Symbolerne i roman uddraget, det som at naboen banker på, og beder hende om at holde kæft, kan måske ses som et symbol på at der findes en verden udenfor hendes hus, en virkelig verden. Ikke en kunstigt fremstillet. Og at hun bare er ligeglad og ignorerer det, kan ses som om hun er ligeglad med den verden der omgiver hende, den verden hun kunne være en del af. Men hun afviser at være en del af det udestående samfund, og formummer sig i sin egen stue.


Jeg tror forfatteren viser os en skildring af os udefra stående, alle mennesker kan jo være dovne og sidde og se tv en hel dag, jeg tror dog at det hører til sjældenhederne at gøre det dag ud og dag ind uden nogen som helst form for adspredelse, såsom menneskeligt kontakt eller samvær. Måske er det hun prøver på at vise os er at vi selv skaber vores liv. Hvis vi ikke tager nogen initiativer, så sker der ikke noget. Så kommer vi aldrig videre. Vi kommer til at sidde fast i en déjávue lignende hverdag. der først stopper når vi beslutter os for at gøre noget ved det. Vi er selv nødt til at gribe ind, for der er ingen andre der gør det for dig. For mig virker dette uddrag som en rædsels skildring af hvordan jeg ikke vil have mit liv skal forme sig. I stedet for at leve selv, realisere sine egne mål og drømme lever hovedpersonen gennem mennesker fra tv. gennem opdigtede personer som ikke en gang er virkelige, i verden på nær deres udseende. Hun lever, men ikke hendes eget liv. Det surrealistiske i dette roman uddrag er at hun ikke virker som om at hun har det fjerneste imod det eller også har hun bare valgt at acceptere det.
Det at naboen banker på, og beder hende om at holde kæft, kan måske ses som et symbol på at der findes en verden udenfor hendes hus, en virkelig verden. Ikke en kunstig fremmet. Og at hun bare er ligeglad og ignorere det, kan ses som om hun er ligeglad med den verden der omgiver hende, den verden hun kunne være en del af. Men hun afviser at være en del af det udestående samfund, og formummer sig til sin egen stue.
Men for mig virker det næsten som om at hun nyder det. Måske vil forfatteren i virkeligheden frem til denne kendsgerning at den enes drøm kan være den andens mareridt.