Dansk
hjælp til rettelse af tekst
Nu da Jonah havde dræbt Mik og var løbet væk, var Elsa meget ked af det, hun havde nemlig skyld følelse. Else havde jo også været i seng med Jonahs far, så hun besluttede at hun ville tage tilbage til den beskyttede by. Hun kendte jo vejen og havde fortalt den til Jonah. Så hun gættede at han var gået igennem den store og mærke skov for at komme hen til den beskyttede men ødelagte by. Elsa snakkede med rådet om hendes beslutning om at prøve at finde Jonah. Det fik hun lov til og hun fik også en alt for stor og hvis beskyttelse dragt. Rådet viste nemlig godt at han var et genetisk eksperiment, de viste også at risikoen for at han ville blive fanget og brugt til gen forskning og de ville de ikke have at det skal ske for Jonah selvom de hadet ham meget! De viste nemlig hvor ondt det gjorde på dem der var udsat for det. De havde nemlig set det i hele deres voksen tid. De havde nemlig selv arbejdet for firmaet i deres bedst beskyttet by.
Da Elsa var kommet af sted tog det hende ikke lang tid at finde Jonahs store fod aftryk i mudret.
Hun gik efter fodsporene, lige end til de forsvandt og blev forvandlet til nogle store mutant spor, dem var der mange af!
Elsa viste med det samme at det var golak aftryk og at hvis hun forsatte blev hun også fanget af de store væsner, hun gik tilbage til landsbyen for at få nogle mænd til at hjælpe hende med at få Jonah tilbage. Da hun kom tilbage til landsbyen, var porten lukket og hun kunne ikke komme ind, hundene kendte hendes lugt så de begyndte ikke at gø, Elsa begyndte at banke på den store port med hendes mørke hænder mens hun råbte ”luk mig ind, det er Elsa”! Efter nogle minutter fik hun vækket vagterne og de åbnede straks. Da Elsa var kommet ind løb hun op til rådet for at fortælle dem det hele. Pjotr ville ikke gøre noget, så hun gik rundt til alle mænd i hele landsbyen for at spørger dem om de ville hjælpe hende. Da spurgte smeden fik hun det første og sidste ja, men han ville kun hjælpe hvis hun var helt sikker på at det var golakker og ikke mennesker, Elsa fortalte ham at det var hun. Hakkim sleb nogle våben til dem. Da de nu tog af sted ville Hakkim have at Elsa skulle gå bag ved, for så sagde han at der ikke ville ske hende noget. Men det ville hun ikke have, for det var jo hende der kendte vejen.
Mens de gik tog Elsa Karl Webers bog from og viste den til Hakkim, Hakkim gav et helt hop. Han åbnede den og læste i den mens de gik, han blev meget bange da han kom til et sted i bogen, han ville ikke sige hvad det handlede om, han sagde kun at det var noget fra den gang de arbejdede for firmaet. Elsa sagde også til Hakkim at Mik havde lært Jonah at læse, for hvis Jonah var god til det kunne han jo lære Mik det, det lykkes også for dem. Så Jonah har læst nogle sider i den. Hakkim spurgte Elsa om hun havde fortalt Jonah noget om livet uden for landsbyen. Elsa svarede ærligt og sagde at det havde hun og at hun også havde fortalt hvordan man kom hen til den beskyttede, som hun var kommet fra. Nu da Hakkim viste til nogen havde de mere travlt end nogensinde. For hvem ved hvor meget Jonah havde læst, hvis han havde lige så meget som Hakkim havde, ville de skulle komme til den beskyttede by før Jonah.
det ville være fedt hvis nogen kunne hjælpe mig med den har tekst Tak på forhånd
Svar #1
10. december 2009 af Stygotius (Slettet)
Nu da Jonah havde dræbt Mik og var løbet væk, var Elsa meget ked af det, hun havde nemlig skyld følelse. Else havde jo også været i seng med Jonahs far, så hun besluttede at hun ville tage tilbage til den beskyttede by. Hun kendte jo vejen og havde fortalt den til Jonah. Så (komma, -ikke punktum før "Så") hun gættede at han var gået igennem den store og mærke skov for at komme hen til den beskyttede men (altid komma før "men") ødelagte by. Elsa snakkede med rådet om hendes ("sin", ikke "hendes" ) beslutning om at prøve at finde Jonah. Det fik hun lov til og hun fik også en alt for stor og hvis beskyttelse dragt. Rådet viste nemlig godt at han var et genetisk eksperiment, det (-snakker du ikke om rådet?) viste (-kommer det ikke af at "vide"?) også at risikoen for at han ville blive fanget og brugt til gen forskning og det ville de ikke have at det skal (forkert tid) ske for Jonah selvom det hadet ham meget! Det viste nemlig hvor ondt det gjorde på dem der var udsat for det. De havde nemlig set det i hele deres voksen tid. Det havde nemlig selv arbejdet for firmaet i deres bedst beskyttet by.
Da Elsa var kommet af sted tog det hende ikke lang tid at finde Jonahs store fod aftryk i mudret.
Hun gik efter fodsporene, lige end til de forsvandt og blev forvandlet til nogle store mutant spor, (punktum, ikke komma) dem var der mange af!
Elsa viste med det samme at det var golak aftryk og at hvis hun forsatte blev hun også fanget af de store væsner, (punktum og stort bogstav mellem to hovedsætninger)hun gik tilbage til landsbyen for at få nogle mænd til at hjælpe hende (sig) med at få Jonah tilbage. Da hun kom tilbage til landsbyen, var porten lukket og hun kunne ikke komme ind, (punktum og stort bogstav mellem to hovedsætninger) hundene kendte hendes lugt så de begyndte ikke at gø,(punktum og stort bogstav mellem to hovedsætninger) Elsa begyndte at banke på den store port med hendes (sine) mørke hænder mens hun råbte ”l(L)uk mig ind, det er Elsa”! Efter nogle minutter fik hun vækket vagterne og de åbnede straks. Da Elsa var kommet ind løb hun op til rådet for at fortælle dem det hele. Pjotr ville ikke gøre noget, så hun gik rundt til alle mænd i hele landsbyen for at spørge(r) (FY !!) dem om de ville hjælpe hende. Da hun spurgte smeden fik hun det første og sidste ja, men han ville kun hjælpe hvis hun var helt sikker på at det var golakker og ikke mennesker, Elsa fortalte ham at det var hun. Hakkim sleb nogle våben til dem. Da de nu tog af sted ville Hakkim have at Elsa skulle gå bag ved (bagved), for så sagde han at der ikke ville ske hende noget. Men det ville hun ikke have, for det var jo hende der kendte vejen.
Mens de gik tog Elsa Karl Webers bog from og viste den til Hakkim,(punktum og stort bogstav mellem to hovedsætninger) (Hakkim) Han gav et helt hop. Han åbnede den og læste i den mens de gik,(punktum og stort bogstav mellem to hovedsætninger) han blev meget bange da han kom til et sted i bogen, han ville ikke sige hvad det handlede om, han sagde kun at det var noget fra den gang de arbejdede for firmaet.(punktum og stort bogstav mellem to hovedsætninger)Elsa sagde også til Hakkim at Mik havde lært Jonah at læse, for hvis Jonah var god til det kunne han jo lære Mik det, (punktum og stort bogstav mellem to hovedsætninger)det lykkes også for dem. Så Jonah har læst nogle sider i den. Hakkim spurgte Elsa om hun havde fortalt Jonah noget om livet uden for landsbyen. Elsa svarede ærligt og sagde at det havde hun og at hun også havde fortalt hvordan man kom hen til den beskyttede, som hun var kommet fra. Nu da Hakkim viste til nogen???? havde de mere travlt end nogensinde. For hvem ved hvor meget Jonah havde læst ? (punktum og stort bogstav mellem to hovedsætninger)hvis han havde lige så meget som Hakkim havde, ville de (skulle) komme til den beskyttede by før Jonah.
.................................................................................................
Du kan i hvert fald ikke skrive "skyld følelse" eller "beskyttelses dragt" eller "gen forskning" eller "voksen tid" eller "mutant spor" eller "golak aftryk".
Hvorfor skriver du dog sådan noget i to ord ? Hvor i alverden har du det fra ?
Det er ikke dansk.
Skriv et svar til: hjælp til rettelse af tekst
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.