Dansk
Svære ord
DFU mener!
Undervisning skal være gratis for alle danske statsborgere. Frit valg imellem folkeskolerne på tværs af kommunegrænser. DFU er fortalere for niveaudelt undervisning i folkeskolen. Kristendom skal aldrig gøres til religionsundervisning og indoktrinering skal ud af de danske uddannelses-institutioner. DFU vil bevare SU'en og desuden bør loftet for hvad man må tjene ved siden af SU'en fjernes. Vi er tilhængere af genindførelse af mesterlæren - overflødige boglige krav skal ud af erhvervsuddannelserne.
Da den skal læses op for en 5 klasse, må sproget gerne være mindre svært, hmmm er der andre måder man kan skrive det på?
Svar #1
17. december 2009 af Tinalee2001 (Slettet)
fx: indoktrinering skal ud af de danske uddannelses-institutioner.
Svar #2
17. december 2009 af Exupery (Slettet)
Undervisningen skal være gratis for alle danske statsborgere. Det skal være muligt at vælge, hvilken folkeskole du vil gå i ligegyldigt, hvilken kommune du bor i. DFU taler også for, at det skal være muligt at dele elever op i folkeskolen efter deres faglige niveau. Undervisningen i religion må ikke kun være i Kristendommen men skal også have de andre religioner med, så det undgås, at de danske børn og unge kun kender til Kristendommen. DFU vil bevare SU'en, dvs den støtte der gives fra staten til studerende, og så må der ikke være begrænsninger på, hvor meget de studerende må tjene ved siden af SU'en. De studerende skal altså kunne arbejde lige så meget de ønsker og stadig få deres SU. I øvrigt er DFU tilhængere af, at mesterlæren kommer igen, så elever på erhvervsuddannelserne får en masse øvelse i at udføre jobbet i stedet for i så høj grad at sidde på skolebænken og lære en hel masse teori.
Du kan skrive sådan noget lignende. Det burde de godt kunne forstå. Husk at forklare hvad SU og mesterlære er. Det er ikke svært for os andre at forstå, men hvorfor skulle en 5. klasses elev vide, hvad det er? Jeg har forsøgt måske lidt ubehjælpsomt, men det burde nu sagtens kunne forstås.
Skriv et svar til: Svære ord
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
