Kemi

navngivet

27. december 2009 af jabas (Slettet) - Niveau: A-niveau

Skulle lige være sikker på om jeg havde navngivet følgende rigtige?

a) Navngiv følgende forbindelser.
NaHSO4 = natriumhydrogensulfat
NH4NO3 = Ammoniumnitrat
K2HPO4 = Kaliumhydrogenfosfat
CH3COONa = natriumacetat

Og hvordan er det jeg kan opskrive reaktionsskemaerne for hvert af dem, så de viser om de ovenstående forbindelser er basisk eller sur.


Brugbart svar (1)

Svar #1
27. december 2009 af PernilleKn (Slettet)

Hejsa Jabas

De er korrekte.

Opløsninger kan være sure, neutrale eller basiske. Hvis en opløsning er sur indeholder den mange H3O+ - ioner (oxoniumioner). Hvis en opløsning er basisk indeholder den mange OH-ioner (hydroxidioner). Hvis den er neutral er der lige mange H3O+ - ioner og OH-ioner. Om en opløsning er sur eller basisk kan man beskrive ved at angive en pH værdi. Hvis opløsningen er neutral er pH=7, hvis opløsningen er sur er pH under 7 og hvis opløsningen er basisk er pH over 7.

Du kan måle pH værdien på to måder, den ældste og mindst præcise er syre-baseindikatorer. Indikatorer kan have to forskellige farver afhængigt af opløsningens pH. En nyere og mere præcis metode er at bruge et apparat, der kaldes er pH-meter.

håber du kan bruge det.

- Pernille


 


Svar #2
27. december 2009 af jabas (Slettet)

Mange tak for det første svar.

Jamen, De skulle desuden findes ved at udregne forbindelserne, og jeg er bare ikke helt sikker på om det er rigtig lige at anvende formlen: PH = - log(√ks*Cs), Og til at starte med skal vi opskrive reaktionsskema.??

.......


Brugbart svar (1)

Svar #3
27. december 2009 af Darwin (Slettet)

Fx

NaHSO4(s) + H2O(l) → Na+(aq) + HSO4-(aq)

HSO4-(aq) + H2O(l) ⇔ SO42-(aq) + H3O+(aq)

Dvs. NaHSO4(aq) er sur, pga. dannelse af H3O+-ioner (jovist et mål for en opløsnings surhed).


Svar #4
27. december 2009 af jabas (Slettet)

Det giver lidt mening i mit hovede. Men jeg er bare lidt forvirret og tænker, hvordan du kan få reaktionen til at være H3O+, eller helt konkret, hvordan ved du at disse reaktanter lige skal deles således.... ??,


Brugbart svar (1)

Svar #5
27. december 2009 af Darwin (Slettet)

#4. Andre plausible reaktioner er:

Na+(aq) + 2H2O(l) → NaOH(aq) + H3O+(aq)      (som ikke vil ske, da NaOH er en stærk base, så ligevægten vil være forskudt fuldstændig mod venstre)

HSO4-(aq) + H2O(l) → H2SO4(aq) + OH-(aq)      (som ikke vil ske, da H2SO4 er en stærk syre, så ligevægten vil være forskudt fuldstændig mod venstre)


Svar #6
28. december 2009 af jabas (Slettet)

#5, Tusind tak for svaret, det hjalp mig virkelige meget :)!!
 


Skriv et svar til: navngivet

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.