Fysik
Hvordan og hvorfor dannes alfapartikler?
Jeg ved at alfapartikler består af to neutroner og to protoner hvilket er hvad der svarer til heliumkerner. Jeg ved også at radioaktivitet opstår hvis der er en ustabilitet i kernen, enten fordi protontallet er over 83 eller hvis antallet af neutroner ikke svarer til antallet af protoner. Men hvordan eller hvorfor dannes alfapartikler?
Svar #1
03. januar 2010 af Jigglypuff (Slettet)
.... Altså, hvordan foregår et alfa-henfald ville jeg vide?
I øvrigt vil jeg også gerne vide hvordan en gammapartikel opstår. Det er noget med at den har været igennem en beta-stråling ikke?
Svar #2
03. januar 2010 af peter lind
Det er et spørgsmål om energi. Hvis energien af en alfa partikel i hvile og energien af dattekernen er mindre end energien af den oprindelige kerne, kan denne henfalde hvor den overskydende energi så bliver til kinetisk energi.
I et atom kan en elektron findes i en anslået tilstand. Den kan så henfalde under udsendelse af en foton. Det er det samme der sker ved gamma partikel. Kernen henfalder ved en radioaktiv proces, hvor datterkernen ender i en anslået tilstand. (Al "overskydende" energi bliver altså ikke til kinetisk energi). Datterkernen henfalder så under udsendelse af en foton. Energien er blot meget højere end for atomet og så kaldes det en gamma partikel.
Svar #3
03. januar 2010 af Jigglypuff (Slettet)
Jeg forstår bare ikke hvor den energi kommer fra?
Hvis vi tager eksemplet med betahenfaldet først.. Jeg ved allerede at hvis vi har et cæsium atom hvor der sker et betahenfald, så bliver atomet til et Barium atom, men fordi atomet har overskydende energi (Ba*) kan der bagefter ske et gammahenfald. Jeg forstår bare ikke hvor den ekstra energi kommer fra?
Svar #4
04. januar 2010 af peter lind
Den ligger i kernens kvantetilstand. Det er på samme måde som elektroner i et atom kan have forskellige energier i forskellige kvantetilstande.
Skriv et svar til: Hvordan og hvorfor dannes alfapartikler?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
